Nu kigger byrådet i krystalkuglen og lægger kursen
Der er nok at tage sig af for de nye medlemmer af Lolland Kommunes byråd. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lolland byråd tager fat på næste kommuneplansrevision samt plan- og udviklingsstrategien med temadrøftelser om fremtidens erhvervsudvikling, boligudvikling, landsbyudvikling og detailhandel.
LOLLAND: På sidste uges møde skød Lolland Kommunes økonomi- og erhvervsudvalg og det samlede byråd arbejdet i gang for den nye kommuneplan (KP, red.) samt plan- og udviklingsstrategien (PUS, red.). De to planer er det værktøj, Lolland Kommune styres efter.
I marts vedtog byrådet den kommuneplanrevision, det gamle byråd havde arbejdet med. Men der var murren i krogene over, at de nye byrødder ikke rigtigt havde forudsætninger for at godkende en retning, der var lagt af det foregående byråd til.
- Man vil som nyt byråd gerne have lov at skrabe rattet rent og starte forfra. Da arbejdet med den plan, vi godkendte i marts, begyndte, var der en masse forudsætninger, vi ikke kendte. Vi er fire år længere fremme med den grønne omstilling ... Vi er fire år længere fremme med Femern-byggeriet, der slet ikke var startet dengang. Og for fire år siden var der ingen, der talte om en permanentgørelse af cementfabrikken. Det er der nu. Derfor skal vi hurtigt i gang med at lave en ny plan, og vores tidsplan er stram, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) om det arbejde, der nu er begyndt.
Man vil som nyt byråd gerne have lov at skrabe rattet rent og starte forfra.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune
Borgerne kommer ikke
Ved behandlingen af kommuneplan-revisionen i marts var der fra flere byrødders side kritik af, at borgerinddragelsen haltede i forbindelse med udarbejdelsen af det digre værk på over 1600 sider, som sætter retningen for kommunen frem mod 2033.
- Problemet er jo ikke, at vi ikke inviterer borgerne til at komme med input og høringssvar til de her planer. Problemet er, at de ikke kommer. Det er et stort og uoverskueligt dokument, siger borgmesteren.
Planen blev dog godkendt, men med den indstilling, at det kunne gøres bedre. Dét arbejde er nu gået i gang.
En gang i hver byrådsperiode skal en kommunalbestyrelse udarbejde de to dokumenter, der sætter retningen for kommunens fremtid. En plan- og udviklingsstrategi skal være på plads inden for to år fra byrådets tiltrædelse, mens kommuneplanen skal være udarbejdet inden for fire år.
PUS og KP
- Plan- og udviklingsstrategien (PUS) i en kommune skal laves en gang i hver byrådsperiode og senest to år efter, et nyt byråd er tiltrådt.
- PUS er et visionspapir, hvor politikerne sætter en kurs i forhold til det udfordringer, muligheder og tendenser, der kan skimtes for den indeværende byrådsperiode.
- Kommuneplanen er et mere praktisk værktøj, der går mere ned i detaljen på hver enkelt kvadratmeter i kommunen.
- Kommuneplanen udstikker blandt andet de overordnede rammer for lokalplanerne - så de ligger i tråd med de overordnede tanker, byrådspolitikerne måtte have for udvikling af kommunen.
Derfor er planen, at det nye byråd skal have sin PUS klar til sommeren 2023 og sin KP ved årsskiftet 2024/2025, og allerede nu har lokalpolitikerne haft deres første drøftelser af, i hvilken retning de gerne vil have Lolland Kommune i fremtiden.
Grumme tal sætter kursen
For PUS gælder det, at byrådet løbende resten af i år har temadrøftelser og debatter om, hvilken fremtid Lolland skal sigte efter. Det gør de inden for temaerne by- og boligudvikling samt erhvervsudvikling.
På by- og boligudviklingsområdet skal byernes fremtidige roller - også set i lyset af Femernbyggeriet - drøftes. Demografien og flyttemønstrene, hvor der ses et fald i antallet af børn, unge og voksne i den arbejdsdygtige alder - samt en stigning i antallet af ældre, sætter en forudbestemt retning på kommunens udvikling, og kommunalpolitikerne er nødt til at reagere på disse. Men også den stigende tilflytning i centerbyerne, men fraflytning fra de mindre landsbysamfund, skal drøftes.
Byrådet skal også se på området Holeby-Rødby-Rødbyhavn, der er udpeget til erhvervs- og udviklingsområde af det tidligere byråd. Herunder skal byrådet drøfte satsningen på det grønne erhverv.
PUS'en vil blive fremlagt i byrådet i januar 2023, og i marts-april samme år vil borgerne kunne give deres besyv med i en høringsfase, inden planen godkendes.
Fremtidig handel
Arbejdet med det digre værk, der udgør en kommuneplan, strækker sig lidt længere. Her skal der blandt andet tages stilling til, om der skal lægges en ny handelsstrategi for Maribo by - eventuelt som et tillæg til den allerede eksisterende kommuneplan. Men før det kan ske, skal der udarbejdes en detailhandelsundersøgelse af kommunen som hele. Denne analyse skal gerne være færdig ved udgangen af 2022.
Der er indført et lovmæssigt krav om, at kommuner også skal forholde sig til og lægge en strategi for landsbyer med 200 til 1000 indbyggere. Der lægges op til, at kommunerne skal drøfte landsbyernes udvikling med de borgere, der bor der. Der skal drøftes emner som faldefærdige huse, naturområder i landsbyen, kulturarv og arkitektur, offentlige servicetilbud, detailhandel, infrastruktur og meget andet. Og så skal der lægges en plan for byens udvikling og fremtid.
Egentlig skal landsbystrategierne først indarbejdes i kommuneplanrevisionen 2025-2037. Men Lolland Kommune ønsker at komme i gang med arbejdet nu, og det skal derfor gerne med som kommuneplantillæg til den nuværende udgave af planen.
Forankres i et udvalg
Udvalget for klima, teknik og miljø vil være tovholder på både landsbystrategien, detailhandelsplanen og et arbejde med at indarbejde Det Grønne Danmarkskort i et kommuneplantillæg næste år.
- Men det betyder ikke, at resten af byrådet ikke kommer til at tage stilling til det her. Teknisk udvalg er blot den drivende motor i arbejdet med strategierne, forsikrer borgmesteren, der gerne ser arbejdet gå mere på tværs af de enkelte udvalg, så alle politikerne har en finger med i planerne.
Den nye revision af kommuneplanen skal først i høring hos borgerne i 2024, før byrådet godkender den endeligt i slutningen af det år.