NY SORGGRUPPE HJÆLPER NÅR VERDEN GÅR I STÅ

MARIBO: At miste en nær til selvmord, er at sætte tiden i stå. Sorgen, smerten og mørket bliver altomfattende, og der er ikke fred nogen steder. Sorgen varer ved og fylder alle døgnets timer, og det er utroligt svært at forstå, hvis man ikke selv har været i samme situation.

- Verden udenfor drøner lynhurtigt videre, og det er svært at finde nogle, at dele sin sorg med. Nok kan sorgen ændre karakter som tiden går, men den vil blive ved med at være der, forklarer sognepræst Per Møller fra Maribo Domsogn.

Sammen med pastor Birgitte Flensburg står han bag sorggrupper, hvor én af dem er for efterladte i forbindelse med selvmord. For nok kan de ud ad til virke glade, men mange tyer til masker når de møder andre.

- Én har forklaret, hvordan hun tager et smilende ansigt på, når hun går ud. Men smilet afspejler ikke, hvordan det ser ud inden i et menneske i sorg, forklarer Per Møller.

Et selvmord berører mange

Antallet af selvmord i Danmark er halveret siden 1990, og tallet har også været dalende de seneste tre år. Men med 538 selvmord sidste år, er tallet væsentligt højere end trafikdræbte, som sidste år var på 135.

- Tallene er kommet langt ned, men fortsætter man arbejdet, er det forventet at tallet kan minimeres med endnu 200, siger sognepræsten. At tallet skal ned skyldes ikke mindst, at et selvmord spreder sig som ringe i vandet, og berører en masse mennesker. Hvert selvmord eller selvmordsforsøg påvirker i gennemsnit ti nære personer. Alene for selvmord påvirkes altså over 5.000 danskere om året.

For mange kommer selvmordet som lyn fra en klar himmel. Ofte er der hverken tegn eller forvarsler, og det kan sætte sig som skyld, at man mener at have overset tegn, og tror at man kunne have grebet ind.

- Det tynger og plager de efterladte, som kan slås med skyldfølelsen, dårlig samvittighed, afmagt og nogle tunge tanker, som de måske aldrig får svar på, fortæller Per Møller.

En hjælpende hånd kan disse mennesker finde i en sorggruppe. Der er typisk seks pårørende med i en gruppe, hvor man én ad gangen kan få lov til at tale.

- Som præster fører vi samtaler med den person, som skal tale. Nogle gange er det ud fra et udvalgt tema, men generelt er det den pårørende, som bestemmer, hvad der skal tales om, forklarer Per Møller.

- De personer som deltager i sorggruppen ved jo bedst, hvor skoen trykker.

Handler om at lytte

En sådan samtale tager oftest omkring et kvarter, og når det er overstået, får de andre medlemmer af sorggruppen mulighed for at byde ind med kommentarer.

- Her er det vigtigt, at man ikke bryder ind midt i samtalen, og man giver aldrig gode råd. Man skal heller ikke vurdere på det, som de andre siger, men man lytter til hinanden, siger Per Møller.

De gode råd kan nok være velmente, men ofte vil det føles som en belastning for den pårørende, som kan opfatte det som umulige krav, der blot irriterer i en svær tid. Folks sorgproces varierer meget, og det skal man vise respekt for.

Ved at give plads til hinanden, vil samtalerne også folde sig ud og de efterladte vil opleve, at man kommer dybt ind i de tanker og følelser, som man går rundt med. Sorggrupperne bliver altså et særligt rum, og selv om man oftest siger, at det kræver otte besøg af halvanden times varighed, har Per Møller og Birgitte Flensburg god erfaring med at fortsætte forløbet i længere tid.

Nogle stopper måske undervejs, hvilket kan give plads til nye deltagere, og sorggruppen kan forvandles til et mere eksistentielt rum, hvor spørgsmålene og samtalerne kan få helt andre indhold.

Slutter med Fadervor

At det foregår i et folkekirkeligt regi, betyder ingenting, påpeger Per Møller. Disse sorggrupper er åbne for alle, der har brug for at være med. Her skal ikke vises et medlemsbevis til folkekirken, ligesom man også kan deltage selv om man kommer fra et andet sted end Maribo.

- Selvfølgelig betyder kristendommen noget i en sorggruppe. Vi slutter eksempelvis altid af med at bede Fadervor, men det er ikke sådan at vi er forkyndende, siger sognepræsten, der alligevel ser troen have et vigtigt budskab.

- Kristendommen taler jo meget om relationer mellem mennesker, og det helt centrale er kærligheden i disse relationer. Det har selvfølgelig en helt naturlig plads i dette sammenhæng.

Giv gerne et kram

For mange af dem, der kommer i disse sorggrupper, er det ikke kun tabet af et andet menneske, som rammer dem. Det kan også være en stor del af vennerne, som pludselig forsvinder. Den pårørende kan på grund af sorgen selv glide ud af sociale sammenhænge, men kan også opleve venner, som begynder at undgå dem.

- Mange går måske over på det andet fortov, fordi de ikke ved, hvad de skal sige, og er bange for at gøre den pårørende ked af det. Det giver blot endnu en smerte oven i tabet af en kær, for nu er nogle af vennerne der heller ikke længere, fortæller Per Møller.

- Det bliver blot en yderligere manifestation af, hvor ensom og sårbar man er.

Sognepræsten opfordrer i stedet for til at man viser omsorg og interesse for de pårørende.

- I virkeligheden skal der ofte ikke mere til end at give et kram. Alle har jo et behov for at blive set og hørt, og det gælder ikke mindst mennesker, som har oplevet et stort tab.

Lolland-Falsters Stift tilbyder tre sorggrupper i Maribo for folk, der har haft sorgen helt tæt inde på livet. Det er gratis at deltage i grupperne, og man kan kontakte Per Møller eller Birgitte Flensburg for at høre nærmere.