Nyt afslag til minivådområde møder kritik

TÅRS: De gavner miljøet, og de er ikke til at se fra søsiden. Alligevel får landmænd nej, når de søger Kystdirektoratet om lov til at etablere minivådområder.

Det har Harald Krabbe på Frederiksdal oplevet, og nu har en landmand 2,5 kilometer derfra oplevet det samme. Michael Christiansen, der driver landbrug på marker tæt ved færgehavnen i Tårs, har - med hjælp fra rådgivningsvirksomheden VKST - søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere et minivådområde.

Han ønsker at etablere et minivådområde på 0,33 hektar, som kan rense vand fra et opland på 31 hektar. Forventningen er, at det vil kunne reducere udledningen af kvælstof til Langelandsbælt med lidt over 155 kilo om året.

Projektet indebærer, at der skal bortgraves noget jord, og planen er, at det kan placeres i et 1,6 meter højt dige omkring minivådområdet.

Kommunen siger ja

Kommunen er positivt indstillet. Den har screenet projektet og vurderet, at det ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke er brug for at lave en egentlig vvm-undersøgelse, altså en vurdering af virkningen på miljøet. Og kommunen bemærker, at det farvand, vandet i dag pumpes ud i, i henhold til en vandområdeplan har behov for, at der udledes mindre kvælstof. Det kan minivådområdet være med til at sikre.

Men Kystdirektoratet siger altså nej. Det henviser til, at der kun kan gives en dispensation i særlige tilfælde. Og det er det her projekt ikke, vurderer direktoratet, som også mener, at et minivådområde er ”et teknisk anlæg”. Dermed er det et ”fremmedelement”.

Det afviser Michael Christiansen og VKST. De har påpeget, at der i dag er en gravet kanal på stedet, hvorfra vandet pumpes ud i havet, ligesom der er pumper, sluser, diger og plantede træer. Landskabet er derfor allerede i dag præget af menneskelig aktivitet. Og så står der altså også flere vindmøller i området, så derfor er det forkert at sige, at der ikke er tekniske installationer i nærområdet, mener de.

Uønsket præcedens

Men Kystdirektoratet ser altså anderledes på det og fastslår i øvrigt også, at et minivådområde er noget andet end en sø eller et vandhul, som man i højere grad giver dispensationer til, når de forbedrer naturen.

Om minivådområdet kan ses fra kysten er i øvrigt underordnet, da reglerne om strandbeskyttelseslinjen også handler om at beskytte de bagvedliggende kystlandskaber, påpeger Kystdirektoratet, som også frygter, at en dispensation vil kunne danne en uønsket præcedens.

I afgørelsen forholder Kystdirektoratet sig i øvrigt også til, at Frederiksdal efter at have klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet endte med at få en dispensation til et minivådområde. Men de to sager kan ikke sammenlignes, da det er forskellige landskaber, mener direktoratet.

Læs også artiklerne: Politikere: Loven skal ændres – Rådgiver: Det er åndsvagt – Minister afviser at ændre reglerne – Frederiksdal har fået lov i lørdagens Folketidende.