Rekordmange består ikke dansk: Nu truer sparekniven trængte skoler

De lollandske skoler risikerer at skulle holde for, når politikerne i Lolland Byråd i de kommende måneder skal finde ud af, hvor de skal spare, så de kan få lagt et gangbart budget for næste år.

I det netop offentliggjorte sparekatalog, som administrationen har udarbejdet til byrådets kommende budgetlægning, er det nemlig lagt op til mulige besparelser på det i forvejen trængte lollandske skolevæsen.

Der er fremlagt to spareforslag, som vil forringe folkeskolerne, hvis de altså bliver vedtaget politisk. Det ene vil betyde, at eleverne får mindre mulighed for undervisning, hvor klassen deles op i mindre hold med mere end en lærer. Det andet vil betyde, at undervisningen kan blive mere rutinepræget og mindre nytænkende.

Skal ikke fjerne det, der virker

Besparelser er det modsatte af det, der er brug for, fastslår formanden for Lolland-Falsters Lærerforening.

- Vi skal dygtiggøre de lollandske skolebørn, det gør vi ikke ved at spare og fjerne det, vi ved virker, siger formand René Rygaard Jensen.

Nemlig holddeling og tolærerordninger, som der er evidens for flytter elever fagligt, påpeger han.

Han bakkes op af skoleleder på Byskolen, Betina Siegvardsen:

- Hvis det bliver vedtaget, vil det få negativ indflydelse på vores mulighed for at løfte elevernes faglighed, siger hun.

Håb om flere penge

Faktisk havde Lolland-Falsters Lærerforening håbet på, at de seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, havde fået nogle af landspolitikerne til lommerne. Tallene viste nemlig, at 34 procent af de lollandske skoleelever dumper i dansk og matematik. Det er derfor brug for, at man sender nogle økonomiske muskler af sted for at styrke folkeskolen, mener formand René Rygaard Jensen.

Men det tyder ikke på, at det sker foreløbig. Folketidende har nemlig rakt ud til medlemmer fra samtlige partier i folketingets børne- og undervisningsudvalg for at spørge:

Er der i dit parti politisk vilje til at sætte ind med ekstra midler til skolerne i Lolland Kommune?

Kun ét parti har følt sig kaldet til at svare. Nemlig formanden for udvalget, danmarksdemokraten Karina Adsbøl. Hun mener, at de 500 millioner kroner, der i marts blev afsat i folkeskoleaftalen til at hjælpe unge med vanskeligheder i dansk og matematik burde gå til at nedbringe udvalgte landdistrikter i stedet for at blive smurt tyndt ud over hele landet.

Heller ikke statsministeren eller undervisningsministeren har hidtil udtryk vilje til at tilgodese Lolland Kommune med ekstra midler til skolevæsenet.

Så håbet om flere penge fra landspolitikerne til at lave mere holddeling og tolærerordninger for lollandske skolebørn er nu afløst af risikoen for færre penge, hvis lokalpolitikerne ser sig nødsaget til at svinge sparekniven over skolerne.

De er i farezonen: Kan miste flere hundrede tusinde kroner