Skal der lagres CO2 på Lolland? Nu er undersøgelserne i gang
Direktør Ken Wesnæs fra Carboncuts besøgte i går den gamle olieboring, som nu skal bruges til geologisker undersøgelser af undergrunden. Foto: David Arnholm
David Arnholm
En gammel olieboring nær Rødby er blevet gravet fri. Den skal genbruges til geologiske undersøgelser.
SYDLOLLAND: Skal den sydlollandske undergrund bruges til opbevaring af CO2? Det er endnu ikke besluttet, men firmaet Carboncuts fik for nylig myndighedernes tilladelse til at undersøge, om undergrunden er egnet. Og det arbejde er nu gået i gang på en mark lidt vest for Rødby.
Ikke fordi det nødvendigvis er her, lageret i givet fald skal etableres - det kan sagtens blive et helt andet sted på Sydlolland - men fordi der her er en adgang til undergrunden. Tilbage i 1950’erne blev der nemlig boret efter olie her.
Man fandt dog ikke andet end varmt vand, så boringen blev dækket til igen.
- Det er vores held, for nu er der et hul i jorden, konstaterer Ken Wesnæs, der er direktør for Carboncuts.
Lukket med cement
Foreløbig er det gamle rør blevet lokaliseret - det krævede hjælp fra en metaldetektor, for det viste sig at ligge et helt andet sted på den mark, der var angivet på et gammelt kort.
Da man opgav jagten på olie, blev det gamle rør lukket efter alle forskrifter ved at blive fyldt med cement flere steder. Derfor skal en særlig boremaskine bore cementen ud, men maskinen er fuldt booket og kommer først til Rødby en gang til november.
Seismiske undersøgelser på vej
Undersøgelserne i det gamle rør kommer i øvrigt ikke til at stå alene. Til januar - når landmændene er færdige med at dyrke og køre på deres marker - skal der laves seismiske undersøgelser over en større del af Sydlolland. Kombineret med målingerne fra det gamle olierør vil det kunne give en grundig kortlægning af det område, Carboncuts har kig på.
- Hele projektet handler om geologi, og der er kun få steder i landet, der passer. Det her er et af dem. Men præcis hvor det bliver, kan vi først sige om to-tre år, understreger Ken Wesnæs.
Og som det første skal der altså hejses instrumenter ned i den gamle olieboring. Carboncuts har dog ikke brug for at komme alle tre kilometer ned, selvom det gamle rør rækker så langt.
Myndighederne kræver ”blot”, at CO2’en kommer 800 meter ned, og Carboncuts forventer, at de porøse sandsten, der vil være optimale til lagringen, findes omkring 1200 meter nede. De sten er som svampe, der er fyldt med saltvand, og planen er, at saltvandet skal presses ud og erstattes med CO2.
Et andet krav, der skal være opfyldt, er, at der ovenpå de porøse sandsten skal være et tykt lag af ler, der kan fungere som en skal, der forhindre CO2’en i at stige op. Det lag skal være mindst 20 meter tykt, kræver myndighederne.
- Men vi regner med, at det er mange gange tykkere. Så på de to vigtige punkter er vi i overflod, bemærker Ken Wesnæs.