Skoler skal indgå i nyt fælles rådgivende organ

Selvom skolerne og landsbyordningerne har fået deres egne skolebestyrelser, er der stadig fælles udfordringer, som det ville være givtigt at drøfte med hinanden i et fælles rådgivende organ. Det er i hvert fald tanken bag tiltaget. Foto: Ingrid Riis/arkiv

Formand for skolebestyrelse mener, at et rådgivende organ vil kunne hjælpe på dialogen, når der er nogle ting, som er svære

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND Hvis det bliver, som børne- og skoleudvalget ønsker det, godkender Lolland Kommunes byråd på næste møde 24. marts en ændring i styrelsesvedtægten for Lolland Kommunes kommunale skolevæsen. Det drejer sig om en ændring, hvor der, som noget nyt, etableres et fælles rådgivende organ for børne- og skoleudvalget. Det skal bestå af bestyrelsesformændene for de 10 skolebestyrelser og mødes med udvalget en gang årligt.

Ifølge formanden for skolebestyrelsen handler tiltaget om, at børne- og skoleudvalget gerne vil tættere på skolebestyrelserne.

- Vi har kigget på, hvordan vi kunne komme tættere på hinanden, for ofte hører vi kun fra skolebestyrelserne gennem høringssvar, siger formanden, Thomas Østergaard (S).

Der var derfor potentiale for mere samarbejde og vidensdeling om, hvordan man hver især arbejder.

Spændt forventning

To ting blev sat i gang.

For det første fik hver skolebestyrelse tilknyttet et udvalgsmedlem, som deltager i et årligt skolebestyrelsesmøde. For det andet bestilte børne- og skoleudvalget i januar en sag om etablering af et fælles rådgivende organ. Det har været førstebehandlet i udvalget, til udtalelse i skolebestyrelserne og andenbehandlet i udvalget.

Ifølge formanden ser udvalget for sig, at et rådgivende organ vil give mulighed for at drøfte fælles udfordringer.

- Det kan for eksempel være, hvordan vi fastholder landsbyordningerne, sikrer elever i vores landdistrikter, eller hvad vi gør med timetallet i elevernes skema. Det synes vi kunne være spændende drøftelser, siger Thomas Østergaard.

Han mener også, at det vil kunne hjælpe på dialogen, når der er nogle ting, som er svære.

- Det kunne være specialskolen. Der er det vigtigt med den gensidige forståelse, at det ikke er fordi, der er nogen, der gerne vil gøre ondt for nogen. Men vi politikere har også en ramme, som vi er nødt til at agere indenfor. Så jeg ser frem til det, siger formanden.

Også næstformanden Eric Steffensen (DF) ser gode muligheder for dialog om fælles opgaver, når det kommer til de fælles opgaver læring, pædagogik og trivsel.

- Jeg håber, at det kan føre til en bedre folkeskole, siger han.

Stor opbakning

Skolebestyrelserne har meldt entydigt positivt tilbage.

Som formanden for skolebestyrelsen på Stormarkskolen, Steen Madsen, formulerer det:

- Bestyrelsen er af den opfattelse, at alle tiltag i retning af at udvide og udvikle samarbejdet mellem børne- og skoleudvalget og skolebestyrelserne entydigt er til fordel for skolevæsenet i Lolland Kommune.

Fra skolebestyrelsen på Horslunde Landsbyordning er der dog også fremsat et ønske om, at det rådgivende organ, udover det årlige møde med udvalget også bør have krav på mindst fire årlige møder uden udvalgets tilstedeværelse.

- Vi mener, at dette er altafgørende af hensyn til samarbejdet mellem de forskellige bestyrelser og for at etablere et sundt netværk mellem formandskaberne. Ydermere er det altafgørende, at organet har haft mulighed for at forberede mødet med udvalget og dermed samarbejde bedst muligt og drage erfaringer fra hinanden.

Det pointeres, at hvis ikke det står skrevet i styrelsesvedtægten, har organet ingen økonomi eller bistand til at afholde disse møder.

Holeby Landsbyordning spørger desuden, om det kunne være en idé at opdele det rådgivende organ i byskoler og landsbyordninger.

Men hverken de fire årlige møder eller opdelingen er medtaget i børne- og skoleudvalgets godkendte forslag til ændring af styrelsesvedtægten.