Trækker op til lukning: - Vi har for mange haller

Ravnsborghallen - her fotograferet ved et loppemarked i 2018 - er en af de fem haller, som kommunens administration havde foreslået, kunne lukkes. Nu tager kommunen i stedet fat på at drøfte hallernes fremtid til foråret. Arkivfoto: Claus Hansen

Det trækker op til lukning af idrætshaller og boldbaner. En ny strategi skal fastlægge, hvad der skal ske.

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND: Luk Rudbjerghallen, Ravnsborghallen, Højrebyhallen, Østoftehallen og Rødbyhavn Sportshal og spar fem millioner kroner om året.

Sådan lød et af de spareforslag, som politikerne fik fra administrationen. Men selvom politikerne i flertalsgruppen er enige om, at der fra 2025 og frem skal spares 1,5 millioner kroner på hallerne, har de ikke besluttet, hvad der mere præcist skal ske.

- Vi skal have en strategi for vores 12 haller. Befolkningsudviklingen tilsiger, at vi grundlæggende har brug for halvdelen. Så vi skal finde ud af, i hvilke lokalområder der er brug for haller. Det er noget med det lokale engagement, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

vi skal finde ud af, i hvilke lokalområder der er brug for haller.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester

Selvom administrationen har sat navn på fem haller, der kan lukke, er det altså ikke ensbetydende med, at det ender med, at netop de fem lukker.

- Man kan ikke sige, hvad konklusionen er. Vi har brug for en alvorlig diskussion i byrådet: Hvad er det for et behov, vi har for haller? Og det samme med fodboldbaner og lysanlæg: Vi har tre gange så mange, som vi har brug for. Så det kan godt være, man skal bevæge sig lidt længere i bilen, når man skal spille fodbold og badminton. For det giver ikke mening at varme en hal op, for at nogle spiller badminton en time om ugen, siger borgmesteren.

Tager fat i foråret

Martin Boesen, der er formand for Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget, fortæller, at de 1,5 millioner, der er nævnt som en besparelse fra 2025, er udtryk for en ambition.

- Vi skal turde kigge på det her, for vi bliver færre mennesker i kommunen, og så er der for mange haller i forhold til, hvor mange borgere der er. Så vi har kigget hinanden i øjnene og sagt, vi tager fat på det i foråret, siger han og understreger ligesom borgmesteren, at der ikke er sat navn på, hvilke haller der i givet fald skal lukke:

- Vi har ikke siddet og kigget på hver enkelt hal.

I sparekataloget var der lagt op til at spare fem millioner på at lukke fem haller. Nu har I en ambition om at spare halvanden million kroner. Kan man så sige det sådan, at I vil lukke halvanden hal?

- Det kunne du godt. Men du kunne også lade være, svarer Martin Boesen.

Han forklarer, at den fremtidige struktur skal drøftes med hallernes brugere. Og at det kan ende med, at besparelsen på de halvanden million findes på en anden måde end ved at lukke haller.

- Det, vi håber lidt på, er, at nogen har lyst til at overtage en hal, siger han og tilføjer, at det også sætter visse begrænsninger for udviklingsmulighederne, når haller er kommunale:

- Var der en hal i den lokale geografi, der godt ville lave en træningslejr og tjene lidt penge på det, kan man ikke, når det er en kommunal hal.

Befolkningen rejste sig

Venstres gruppeformand, Tine Vinther Clausen (V), deler ønsket om, at nogle af hallerne drives på en anden måde, hvor det ikke er kommunen, der står for det. Derfor er budgetaftalen ikke udtryk for, at der er haller, der skal rives ned.

- Det er ikke sådan, at man bare kører en bulldozer hen over, fastslår hun og nævner, at Errindlevhallen og Stokkemarkehallen i dag drives af lokalområderne.

Og tanken om, at lokalområderne overtager flere haller, flugter også med Marie-Louise Brehm Nielsens (Din Stemme) syn på sagen.

- Vi så, befolkningen rejste sig, da vi lukkede skoler. Det kan være, det er interessant for dem at drive en hal. Er der nogen, der vil gribe bolden, vil vi se det som en mulighed, siger hun.

I forbindelse med beslutningen om at lukke landsbyordningerne i Holeby og Horslunde bliver to skolehaller berørt. Rent administrativt vil de overgå fra skoleområdet til fritidsområdet og vil derfor komme til at indgå i arbejdet med en ny hal-struktur.

- Dem vil vi gerne bevare, for hvis man stadig skal have et sted, hvor det nye kan udspringe fra, er det vigtigt, at hallerne er der. Men det er ikke det samme som, at det skal være det samme som i dag, for den hidtidige løsning er ikke fremtidssikret, siger Martin Boesen og nævner, at det er anslået, at det vil koste omkring 20 millioner kroner at sætte de to haller i stand.