Ukrainske børn begynder i privatskole

HORSLUNDE Skolelederen på Horslunde Realskole, Karoline Krøyer, handlede hurtigt, da hun mandag aften læste på folketidende.dk, at en ukrainsk mor ikke med det samme kunne få sine fem børn indskrevet på den kommunale skole, fordi lovgivningen ikke var på plads endnu.

- De ventede på, at en særlov skulle behandles i Folketinget, så de havde hjemmel til undervisningen. Der sad jeg så og tænkte, at der ikke skal sidde fem børn, der lige har forladt alt, de kender hjemme i Ukraine, på Vestlolland, i ingenmandsland, og ikke have noget som helst, der minder om en almindelig hverdag.

Hendes næste tanke var, at i et lille lokalsamfund måtte det være til at finde ud af, hvem de var.

- Så da jeg var færdig med min undervisning tirsdag klokken 9.30, ringede jeg lidt rundt og lagde nogle følere ud. Det viste sig, at vi har en far på skolen, som har et netværk i nogle ukrainske familier, så jeg ringede til ham, og han vidste, hvem det var.

Kom, når I kan

Omkring middagstid tirsdag havde skolelederen derfor et telefonnummer og kunne ringe til familien, som viste sig at bestå af både en far, en mor og deres fem børn.

- Jeg sagde på engelsk, at jeg er skoleleder her på Horslunde Realskole, og at vi havde mulighed for at tilbyde deres børn skolegang, hvornår de end måtte have lyst til det. Jeg sagde også, at de nok gerne ville forbi at sige hej og se skolen, og at jeg var ret fleksibel.

Så beskeden til dem lød: Kom, når I kan, og I lige kan få passet det ind.

- Kort efter, tirsdag eftermiddag klokken 13.30, var de forbi med alle børnene.

De fem børn viste sig at være tre år, syv år, otte år, 13 år og 15 år. Det betød, at den yngste skulle have et dagtilbud og ikke et skoletilbud.

- Jeg lagde derfor hurtigt en føler ud hos Eventyrskolen (privat skovbørnehave i Harpelunde, red.), og de var meget positive overfor at tage imod den yngste. Jeg ville jo gerne, at vi ligesom hjalp dem med en pakkeløsning.

Ifølge skolelederen var det en glad og positiv ukrainsk familie, hun fik besøg af.

- Meget velopdragne børn, lidt stille. Men det er også nogle specielle omstændigheder. De forlod Kyiv 2. marts, så det er ikke længe siden. De havde så nogle bekendte her, en ukrainsk familie, som har hjulpet dem med husly.

De har nemlig tidligere boet og arbejdet i Danmark.

- Forældrene mødte faktisk hinanden på Vestlolland for 15 år siden, da de uafhængigt af hinanden tog arbejde på to forskellige lokale gårde. Derefter rejste de tilbage til Ukraine, stiftede familie og havde nok drømt om at bo der resten af deres liv. Men nu var de så her igen - med deres børn, og de var ikke sikre på, at de skulle tilbage til Ukraine.

- De kom ellers fra en veletableret hverdag med arbejde og skolegang. Men fra den ene dag til den anden blev det pludselig alt andet end hverdag i Kyiv.

For skolelederen kom det pludselig meget tæt på.

- Jeg blev berørt - ikke mens jeg var sammen med dem, men da jeg havde sagt farvel. Der skulle jeg lige ..., siger hun og løber pludselig ud for ord, inden hun uddyber:

- De sidder der og ser så normale ud - forstå mig ret, og samtidig er alt i deres liv fuldstændig unormalt lige nu. Alle rammer, alt de kender, alt er usikkert.

- Men det gjorde mig også glad og stolt, at vi som privatskole kan være med til at hjælpe.

Særlig paragraf

Det skyldes, at Lov om friskoler og private grundskoler, kapitel 8.c, giver hjemmel til undervisning på privatskoler. Hun tjekkede det for en sikkerheds skyld med Danmarks Private Skoler.

- Det betyder, at vi har mulighed for at tilbyde dem skolegang og byde dem velkommen med det samme.

Ifølge skolelederen er det en paragraf, der blev skabt i forbindelse med ankomsten af de syriske flygtninge i 2015, sådan at privatskolerne kunne tilbyde dem skolegang.

- Den lov er der stadig, og den gælder stadig, så det er den, vi læner os op ad, siger hun og tilføjer:

- Ellers sker der det, at de her familier, som har stort behov for at få etableret en hverdag hurtigst muligt, bliver fanget i bureaukrati.

Det er sådan, vores samfund er skruet sammen, konstaterer skolelederen.

- Men har man muligheden, har man også forpligtelsen. Og vi har muligheden for at hjælpe dem og byde dem velkommen, så det har vi skyndt os at gøre.

Familien takkede ja med det samme, og på mandag begynder børnene i skole.

- Vi hjælper dem med lidt penalhuse og sådan. De store har computere, og ellers låner de af os, så det skal ikke komme an på det. Vi har desuden sagt til dem, at det skal ikke være økonomi, der skal være afgørende. Vi kan sagtens yde fripladser til ukrainske flygtninge.

Normalt tilbyder skolen ellers ikke fripladser, understreger skolelederen.

- Det er en helt særlig ting, at de får tilbudt det her, fordi de er i en helt utænkelig humanitær krise i Ukraine - og vores kollegaskoler rundt omkring i landet har valgt at gøre det samme. Så selvfølgelig gør vi også det.

Det er dog ikke sikkert, at forældrene tager imod fire gange fripladser, påpeger hun. Ifølge skolelederen ville forældrene lige hjem og regne på, hvad de havde mulighed for.

- Vi skal jo også respektere, at de kommer med en vis stolthed. De vil ikke bare komme og få noget, de ikke har behov for.

Indskrivningen af børnene handler altså ikke om at få elevtallet op, så skolens udfordrede økonomi, der for nylig førte til lukningen af satellitafdelingen på Fejø Skole, kan bedres. Det fastholder skolelederen direkte adspurgt.

- Der er ikke nogen økonomisk vinding for os.

Dog er aftalen, at fripladsbehovet revurderes til oktober, når forældrene har haft lidt tid til at komme på plads med bolig og arbejde, oplyser skolelederen. Med tiden kan indskrivningen altså godt rumme et løft til skolen.

Muligheden for fripladser rejser det oplagte spørgsmål; hvad så hvis der pludselig kommer 30-40 ukrainske børn?

- Så må vi se, om vi ikke rundt omkring i de forskellige skoler kan løfte i flok. Vi har jo et godt samarbejde privatskolerne imellem, og endnu er behovet ikke så stort - i hvert fald ikke her på Lolland.

Flere tosprogede børn

Hvad angår udfordringen med en undervisning, som foregår på dansk, oplyser skolelederen, at skolen tilbyder tosprogsundervisning.

- Vi har flere tosprogede børn. Vi har både romanske og polske familier og en enkelt familie, som er halvt ukrainsk. Så det er slet ikke fremmed for os, siger hun.

I skolens 2. og 7. klasse går desuden nogle elever, som intet dansk kunne for tre år siden og meget lidt engelsk, og de taler nu flydende dansk, oplyser skolelederen.

- Vi har haft dem inde til tosprogsundervisning flere gange om ugen, men når børn kommer ud i sociale sammenhænge, så går det bare lynende stærkt. Så det er ikke en opgave, vi er bange for.

- Og hvis de kognitivt og sprogligt er godt med på deres modersmål, så er der ingen hindring for, at de ikke lynhurtigt skulle kunne lære dansk, tilføjer hun.

Lærerne har desuden noget særligt materiale at trække på.

- For i starten kan de selvfølgelig ikke sidde i 7. klasse og analysere prosatekster. Der handler det om at få opbygget et ordforråd og lyttet til noget lavpraktisk dansk.

Desuden er det aftalt, at den 15-årige ikke begynder i 9. klasse, men i 8. klasse så han får lidt mere tid i grundskolen. De øvrige begynder i 1., 3. og 7. klasse.

Lærerne blev orienteret om indskrivningen tirsdag, efter familien havde været forbi.

- De var sådan her ..., siger skolelederen og viser to opadvendte tommelfingre.

Vlodomyr, som er far til de fem børn, er glad for muligheden på Horslunde Realskole.

- Vi vil gerne have dem hurtigt i gang. De har allerede mistet nogle ugers skolegang, siger han.

Onsdag vedtog Folketinget den særlov, som skal sikre, at ukrainske børn kan komme i kommunalt dagtilbud og i den kommunale skole.