VEJLØNITTERNE KLAR TIL JUBIFEST

Der er skabt mange venskaber på Vejlø gennem årene og givet mange farvel- og goddagkram. Arkivfoto: Jan Knudsen 

Ø-lejren har været afviklet - lidt mere end - 50 gange.

Offentliggjort Sidst opdateret

VEJLØ: Der sættes busser ind fra Sjælør Station både fredag og lørdag, og Postbåden har ekstra afgange, for lørdag skal der holdes Vejlø-jubilæum for fuld hammer.

Ø-lejren på øen i Nakskov Fjord har eksisteret siden 1971, og jubilæet skulle have været fejret sidste år, men det forhindrede corona-restriktionerne. Så det er faktisk den 52. ø-lejr på Vejlø, der er i fuld gang nu.

I løbet af lørdagen bliver der små arrangementer med historiske tilbageblik, og når der er slået mave ovenpå et festmåltid, og solnedgangen forhåbentligt har vist sig fra sin smukkeste side, vil de trofaste Vejlø-musikanter fra bandet “Plan B” spille op til dans.

Festen, dansen og røverhistorierne om årene, der er gået, forventes at vare til langt ud på aftenen, mens stjernehimlen og festlige lys vil sætte de ydre scenerammer, fortæller Morten Tybo Nielsen fra lejrledelsen.

Ny ferieform

Det var ø-ejerne Evald og Vera Rasmussen, der i 1971 åbnede deres ø for tidens nye ferieform, ø-lejrene, og på Vejlø er omkring 400 mennesker hver sommer kommet eller især vendt tilbage til én eller flere uger på øen i Nakskov Fjord.

Hvis ø-lejren giver overskud, geninvesteres pengene, og der er altid nye militærtelte til at sove i på ønskelisten, fortalte Tine Karrebæk i 2018 til Folketidende.

Hun har været med fra første gang i 1971 og mindedes den store luksus dengang:

- Der var tilskud fra staten, og vi lånte Civilforsvarets grej, og det var også Civilforsvaret, der rejste teltene og lejren.

Vejlø Ø-lejr bygger stadig på mange af de grundlæggende værdier for denne ferieform såsom: "at udvise ansvarlighed overfor hinanden og stedet" - "at tage frivillige initiativer og løfte i flok" således at alle de fornødne praktiske opgaver bliver klaret, uden at det hele er struktureret og tilrettelagt på forhånd. Det gælder også "at være indstillet på at leve primitivt tæt på naturen og tæt på hinanden," som der står på lejrens facebookside:

"Så vi sover i fælles telte, har lokummer, der skal tømmes, og ingen stikkontakter til fri brug eller elektrisk lys. Vi har et skøn, hestesko-formet, kæmpe shelter med bålplads i midten. I Hesteskoen bliver der lavet og spist mad. Her kan man opholde sig, møde nye og gamle, synge og spille, se ind i bålet eller op i stjernerne og bare lade tiden flyve og nyde livet."

Fra helt primitive vilkår har lejren dog ændret sig lidt. Man kan betale med dankort nu, og i en nyere badebygning behøver man ikke længere at vise alt til hele lejren.

At få lakeret sine negle eller at gå op i sin hud med en mudderpeeling i den fede, mineralholdige lerjord er i dag også legale påhit, der ikke skal tages op på et stormøde.

Vejlø til salg

Anita Rasmussen arvede i 2006 Vejlø efter sin far, Torben Rasmussen, der var Evald og Veras ældste søn. I 2007 købte halvsøsteren Linda og hendes mand, Anders Fausing, sig ind, så de to familier nu ejer øen i fællesskab.

Igennem årene har et muligt salg flere gange været på tale:

- Øen har dog ikke været officielt til salg, men nu er vi blevet enig om, at det måske er tiden til faktisk at få det gjort, siger Linda Fausing.

Øen blev derfor for 14 dage siden sat til salg for 14 millioner kroner hos Agrovi Mæglerne.

- Der har været 46 henvendelser, og der var to fremvisninger i sidste uge og er en igen i næste uge, fortæller Linda Fausing.

- Alt har sin tid, og vi bliver ældre, og vi vil ikke pålægge vores børn en sådan arv. Det kunne også være skønt næste sommer eller næste sommer igen at selv kunne vælge, hvad vi vil lave. Vi får jo ikke brugt øen, som vi gerne vil, men servicerer andre, så de får en god ferie.

- Vi hygger os selvfølgelig også med gæsterne på ø-lejr og har skabt mange venskaber gennem årene, men vi er på job, minder Linda Fausing om og henviser til, at ophold på øen er betinget af, at drikkevarerne købes i de to familiers kiosk ved stuehuset fra 1911.

- Så jeg vil nyde den dag, hvor vi kan lægge til ved de forskellige øer i Nakskov Fjord og selv gå på opdagelse, tilføjer hun.

I forbindelse med det mulige salg af Vejlø er en landzonetilladelse til "tilbagevendende afholdelse af ø-lejr"  på øen også kommet i hus.

Se mange flere billeder fra tidligere ø-lejre i tirsdagens Folketidende

Om ø-lejre

En ø-lejr er en kollektiv ferieform, som traditionelt foregår på mindre eller større øer i Danmark. Enkelte ølejre er dog på fastlandet.

Idéen til ø-lejre opstod i året før det europæiske naturfredningsår 1970, som et projekt med forsøgslejre på initiativ af kulturministeriet.

I 1970 blev der rejst fire lejre, og deltagerne var især unge i alderen 15-20 år. Her skulle man arbejde med håndværksmæssige opgaver under lønnet vejledning - blandt andet fra spejderbevægelsen - og med en vis form for kollektivt fællesskab.

I 1971 blev Ølejrbevægelsen (ØB) stiftet, og denne modtog statsstøtte i årene 1971-1973. Siden 1974 har Ølejrbevægelsen været en selvstændig forening og i al væsentlighed drevet for deltagerbetalinger.

Ø-lejrene ændrede indhold fra at være en form for arbejdslejre til at være lejre med samvær om nogle bestemte temaer.

Kilde: Ølejrbevægelsen