Guldborgsund
Sofie Amalie Øster Jensen studerer i dag til sygeplejerske. Foto: Eva Højrup
Foto: Eva Højrup
Afslag igen – nu må Sofie Amalie selv finde pengene
Afslag på fri proces tvinger Sofie Amalie og hendes støtter til selv at skaffe midler til sag mod kommunen.
Sofie Amalie kæmper mod gæld og kommunen
- Sofie Amalie Øster Jensen står overfor en stor økonomisk udfordring, da hun har fået afslag på fri proces og nu skal finde midler til at sagsøge Guldborgsund Kommune for manglende ansvarsforsikring.
- Med støtte fra sin bisidder og advokat forsøger hun at rejse penge gennem fondsstøtte, mens hun drømmer om at lægge fortiden bag sig og færdiggøre sin uddannelse som sygeplejerske.
Sofie Amalie Øster Jensen har fået afslag på fri proces. Nu
forsøger hun, hendes bisidder og advokat selv at rejse penge til en sag mod
Guldborgsund Kommune.
Pengene skal bruges til at betale Sofie Amalie Øster Jensens
gæld, som vokser dag for dag på grund af renter. I dag skylder hun fire
millioner kroner.
- Vi er meget utilfredse med afgørelsen. Vi forstår slet
ikke, hvorfor der findes et Procesbevillingsnævn, når det ikke kan hjælpe i
sager som denne, siger hendes bisidder, Gunnar Mikkelsen.
- Jeg tænkte: Det kan ikke passe. Hvorfor kan jeg ikke få
fri proces? Det forstår jeg ikke, det havde jeg virkelig håbet, siger Sofie
Amalie Øster Jensen.
- Jeg blev vred og irriteret og føler mig magtesløs. Jeg er
glad for, at Gunnar og advokat Charlotte Løfberg støtter mig og siger, at vi
ikke skal give op, siger hun.
Nu forsøger de i stedet at skaffe midler gennem fondsstøtte
fra ministerier og forskellige institutioner. Det første tilsagn fra en fond
under Advokatsamfundet er opnået.
Et liv med bagage
Som 17-årig begik Sofie Amalie vold mod en lærer. Hun blev
dømt og idømt psykiatrisk behandling og erstatningsansvar.
Forud for forløbet havde hun mistet sin mor som 13-årig,
været anbragt hos flere plejefamilier og blev som 15-årig anbragt af
Guldborgsund Kommune på botilbuddet Husmandsstedet i Præstø.
I dag handler sagen ikke om selve volden – men om ansvaret
for den gæld, Sofie Amalie nu hæfter for.
Kommunen tegnede ikke forsikring
Sagen drejer sig om, hvorvidt Guldborgsund Kommune havde
pligt til at tegne en ansvarsforsikring, da de anbragte Sofie Amalie på
Husmandsstedet.
- Det gjorde kommunen ikke, og det har haft store
konsekvenser. Ni år efter voldsdommen kom Kammeradvokaten med et krav om
tilbagebetaling af det beløb, Offererstatningsfonden havde udbetalt til
læreren. Sofie Amalie måtte møde i retten som selvmøder, fordi hun ikke havde
råd til juridisk bistand, fortæller Gunnar Mikkelsen.
Sagen kort
Hvad ønsker Sofie Amalie og hendes bisidder og advokat?
At sagsøge Guldborgsund Kommune for ikke at have tegnet en ansvarsforsikring ved anbringelsen. Målet er ikke at få penge i hånden, men at få slettet gælden, som i dag er på over fire millioner kroner.
Hvorfor forsøger de at rejse penge nu?
Fordi Procesbevillingsnævnet har givet afslag på fri proces, og hun derfor ikke kan få dækket sagens omkostninger af staten. Der mangler ca. 100.000 kroner til berammelsesgebyret, som skal betales for at sagen kan komme for retten.
Giver en dom fra Højesteret håb?
Den 28. oktober i år afsagde Højesteret dom i en sag, hvor en ung kvinde fik nedsat et regreskrav fra staten – fra over fire millioner kroner til 250.000 kr.
- Den sag er ikke direkte sammenlignelig med Sofie Amalies, som handler om kommunens ansvar for manglende forsikring. Men den viser, at domstolene i nogle tilfælde tager hensyn til unge mennesker, der ikke har forudsætninger for at bære så stor en gæld resten af livet, siger Gunnar Mikkelsen.
- Vi prøver at få rettens ord for, at kommunen har ansvaret.
Hvis vi får medhold, skal kommunen betale ca. fire millioner kroner i
erstatning. Så kan Sofie Amalie betale sin gæld til det offentlige.
Men sagen kan kun komme for retten, hvis der kan skaffes
cirka 100.000 kroner til berammelsesgebyret.
- Vi trækker i en masse tråde og undersøger, om der er
nogen, der vil hjælpe, siger han.
Vil lægge fortiden bag sig
I dag læser Sofie Amalie Øster Jensen til sygeplejerske. Hun
drømmer om at komme videre – men gælden spænder ben.
– Jeg ved ikke, om vi kan skaffe så stort et beløb, eller om
det er urealistisk. Det kan jeg ikke vurdere, Men sker det, så vil jeg tænke,
at der alligevel findes gode mennesker derude. Og når vi når til det punkt,
hvor vi må give op, så kan vi i det mindste sige, at vi gjorde, hvad vi kunne,
siger hun.