Hun nåede at hælde en halv kop kaffe op, da hun satte sig hos finansminister Peter Hummelgaard (S), men borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (S) vidste godt, at det var nok lige optimistisk nok.
Den halve time, der var afsat i Finansministeriets nye, midlertidige domicil på havnen i Nakskov, skulle nemlig bruges effektivt.
Det handler om at skabe en udvikling på Lolland, så vi ser på, hvad kommunen er og kan blive til, og ikke på, hvad vi var engang.
Marie-Louise Brehm Nielsen
For en enkelt dag har Peter Hummelgaard rykket sit ministerium ind i den nyrenoverede havnebygning, og her var et af dagens tidligste møder med den lollandske borgmester. Et møde, som borgmesteren mener, gik godt. Flere gange, efter hun var trådt ud fra mødet, forklarede hun, at hun opfatter finansministerens besøg som oprigtigt, og ikke blot et mediestunt. Ellers var hun ikke mødt op.
Af samme grund var det også vigtigt for Marie-Louise Brehm Nielsen at gøre det klart overfor ministeren, hvorfor Lolland har brug for flere penge fra staten. At slå fast, at det ikke handler om tiggeri, men om at kommunen kompenseres for det store stykke arbejde, som den udfører. Det handler eksempelvis om, at der både bliver sikret penge til at bekæmpe social arv og få kompensation for det store myndighedsarbejde, som bliver udført i forbindelse med Femern Bælt-projektet.
- Jeg ved, at social arv er noget, der ligger ham meget på sinde. Vi kan jo ikke spare forebyggelse og kvalitet væk for de allermest sårbare, hvis vi på nogen måde skal hjælpe dem til at blive både gode samfundsborgere, som ikke har ondt i livet, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme) besøgte det midlertidige finansministerium i Nakskov. Foto: Palle Nevad Frandsen
Men for borgmesteren handlede mødet også om at se mod horisonten, og i hvert fald at droppe bakspejlet for en stund.
- Det handler om at skabe en udvikling på Lolland, så vi ser på, hvad kommunen er og kan blive til, og ikke på, hvad vi var engang.
Finansministeren har fået mere tid
Da mødet med Peter Hummelgaard var overstået, var der ingen stor klump penge med. Pengene kan Lolland Kommune ellers godt bruge, men hvor de røde lamper blinkede faretruende for få måneder siden, har den lave arbejdsløshed på Lolland givet lidt luft.
Finansminister Peter Hummelgaard (S) lyttede til de lollandske udfordringer, og borgmesteren kaldte det et godt møde. Foto: Palle Nevad Frandsen
Det har givet finansministeren og kollegerne på Christiansborg ekstra tid til at finde en god løsning
Den halve kop kaffe, som hun nåede at hælde op, da hun satte sig, stod urørt tilbage, da hun forlod mødet med finansministeren. Til gengæld havde hun nået alle de punkter på talepapiret, som hun på forhånd havde ønsket at tale med Peter Hummelgaard om.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst