Drop flaskerne: Vores postevand er lige så godt

Drikkevand med for meget nitrat kan give op til 130 nye tilfælde af tarmkræft om året i Danmark, og derfor anbefalede en ekspertgruppe under Miljøministeriet tidligere på måneden at sænke grænseværdien markant.

I dag må der være op til 50 milligram nitrat pr. liter vand, hvilket flugter med grænsen i EU, men ekspertgruppen mener, at det tal skal helt ned på seks milligram. En udmelding som miljøminister Magnus Heunicke (S) bakker op om, men som kan blive meget dyr i visse dele af landet.

På Lolland er formanden for Lolland Vandråd, Jens Pedersen, dog helt rolig ved den politiske udmelding. Han har fået undersøgt nitratniveauerne i det lollandske drikkevand, og det gav opløftende resultater.

De lollandske vandværker, både private og Lolland Vand, er nemlig langt under den nuværende grænseværdi og vil faktisk alle leve op til seks milligram, hvis det bliver et krav. 

Pølserne er også et problem

Gennem længere tid har Jens Pedersen oplevet, at der var borgere, som udviste angst for det lokale postevand. Det skete blandt andet på Madens Folkemøde i Nykøbing sidste år.

-  Der kom flere hen og sagde, at de ikke drikker vand fra hanen mere, men kun drikker vand på flaske. Det kom faktisk fuldstændig bag på mig, forklarer han.

Efter ekspertgruppens udmeldinger har vandrådets formand fået flere henvendelser, hvor folk har udtrykt bekymring for det lollandske vand. Ikke mindst på grund af risikoen for kræft. Det forstår Jens Pedersen godt, men påpeger samtidig, at der kan være andre grunde.

-  Man skal jo være opmærksom på, at nitrat kan komme fra andre ting end grundvandet. Eksempelvis finder du nitrit i rullepølse og spegepølse, og du skal drikke rigtig meget postevand, før du får den samme mængde nitrat ind, som du får af nitrit fra disse fødevarer.

Undergrund gør underværker

Formanden for Lolland Vandråd er slet ikke afvisende over for at sænke grænseværdien af det potentielt kræftfremkaldende stof og mener, at de vandværker, som har et alt for højt indhold af nitrat i vandet, bør gøre noget for at bringe det ned. Også selv om det er dyrt.

Det kan ske ved rensning af vandet. Det har man eksempelvis besluttet i Aalborg, hvilket vil koste 645 millioner kroner. Den regning sendes videre til forbrugerne, der kan forvente at skulle betale 10.000 kroner mere for vand over de næste ti år. Nitratindholdet kan også sænkes ved at blande vand med meget nitrat sammen med det, der har væsentlig mindre.

De tanker behøver de lollandske vandværker dog ikke gøre sig. Nitratindholdet er så lavt, at pengene kan bruges på andre ting.

Selv om Jens Pedersen er driftsleder på vandværket i Holeby, slår han hurtigt fast, at han ikke er ekspert i nitrat eller de forskellige jordbundsforhold. Alligevel giver han dog gerne et bud på, hvorfor Lolland udmærker sig ved at lægge under den sikkert kommende grænseværdi.

-  Vi har et kraftigt lerlag hernede. Det beskytter grundvandet og gør, at kvælstof fra landbrugets gødskning bliver omsat, inden det når helt derned, forklarer han.

Vandflasker er et større problem

Han kan ikke afvise, at det er fordi nedsivningen blot tager længere tid gennem lerlaget, og at tallene en dag vil stige, men han forventer det ikke. 

Jens Pedersen forstår af samme grund heller ikke, at folk vælger at købe dyrt drikkevand på flaske, når vandet i hanerne er så rent.

-  Man kan roligt drikke vandet fra hanen. Formentlig er det renere end det, der er i flasken.

Faktisk peger han på, at flaskevand næppe gør noget godt for kloden i de lande, hvor grundvandet kan drikkes.

- Det er mere forurenende at producere og transportere en flaske end det er at drikke vandet fra hanen.