Efter Frede Rasmussen i dokumentaren "Fræk fyr til Frede" på TV2 Play forleden fortalte om sit sexliv og den ultimative kærlighed til Lars Kobberø Andersen, er han blevet begravet i kærlige kram, søde beskeder og henvendelser fra medier.
Få dage inden dokumentaren blev vist, døde 73-årige Lars Kobberø Andersen på Nykøbing Sygehus. På trods af, at dokumentaren skildrede parrets kortvarige kærlighed i dobbeltsengen og kyssene i sofaen, holdt Frede Rasmussen fast i, at dokumentaren skulle ud til hele Danmark.
- Jeg vil ære Lars' minde og vise, hvem jeg er, siger han.
TV-dokumentar om Frede
Frede Rasmussen fra Majbølle portrætteres i TV2s dokumentar "Fræk fyr til Frede".
Dokumentaren kan ses på TV2 Play.
Ingen varme
80-årige Frede Rasmussen lever ellers et stilfærdigt liv i et nedslidt hus i Majbølle på Lolland.
Annonce
Der er ingen dikkedarer. Brændeovnene, der er hjemmets eneste varmekilde, fyres der først op i om aftenen, når han laver mad.
Hver formiddag går han tur med hunden King. som er hans eneste følgesvend i hverdagen. Bagefter skærer Frede Rasmussen brænde og kører et par læs ind i huset.
Alt er timet og tilrettelagt.
Selv om det er frostgrader udenfor og hans udgave af Folketidende ligger og fryser i en blå pose i sneen, fyrer han ikke op i brændeovnen.
- Det gør jeg kun, hvis der kommer gæster. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke tænder op. Det har jeg aldrig gjort. Jeg har det fint med en iskold stue og når jeg står op om morgenen, går jeg nøgen rundt. Jeg har altid været varmblodet, siger han.
Jeg ved godt, hvad jeg vil have og jeg skjuler ikke noget. Jeg er som jeg er.
Frede Rasmussen
Anonym
Frede Rasmussen har levet et langt og anonymt liv.
Men "Fræk fyr til Frede" fortæller en helt anden historie. Om Frede Rasmussen, der tager paryk og kjole på og cykler til Sakskøbing efter forsyninger. Og Frede, der leder efter kærlighed. En kærlighed, som han fandt kortvarigt med Lars.
Efter dokumentaren har mange medier da også set en vedkommende historie i Frede og hans liv.
- Jeg er blevet noget af en mediestjerne. De ringer hele tiden og vil tale med mig, fortæller han.
Annonce
Frede Rasmussen er glad for at få blomster og ros fra mennesker han slet ikke kender. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Fik hjælp
Frede Rasmussen oprettede med hjælp fra frivillige i LGBT+-foreningen Regnbuen i Nykøbing en profil og så gik det stærkt. Nogle var kun interesseret i sex. Dem gad Frede Rasmussen ikke bruge tid på. Den slags havde han prøvet på rastepladsen Lysemose ved E45 Maribo-afkørslen.
Se eller gense videoen, hvor Frede Rasmussen får hjælp til at finde kærligheden:
Men så dukkede Lars Kobberø Andersen fra Sakskøbing op.
De blev kærester, og tredje juledag i 2025 friede Frede Rasmussen til Lars.
Kærligheden varede ikke længe. Men så snart Lars er bisat, vil Frede Rasmussen igen lede efter nogen at holde af.
- Jeg ved godt, hvad jeg vil have og jeg skjuler ikke noget. Jeg er som jeg er, siger han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu