Guldborgsund

Bjørn Kielberg Nielsen-Borup har sagt sit job som lokomotivfører op på grund af uforudsigelige vagtændringer. Foto: Bjørn Kielberg Nielsen-Borup

Efter omfattende vagtplankaos: Bjørn siger op efter 38 år i DSB

Efter adskillige år i førerhuset på landets togstrækninger har Bjørn Kielberg Nielsen-Borup opsagt sin stilling som lokomotivfører hos DSB. Årsagen er DSB's implementering af et nyt vagtplanlægningssystem.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Det er jo fuldstændig umuligt at have et fungerende familie- og fritidsliv.

Sådan beskriver Bjørn Kielberg Nielsen-Borup fra Maribo de seneste måneder som lokomotivfører i lokal- og regionaltogene til og fra Nykøbing.

For efter DSB i oktober implementerede det computerstyrede vagtplanlægningssystem, IVU, har Bjørn Kielberg Nielsen-Borup oplevet det, som bedst kan beskrives som ét stort vagtplankaos.

Tidligere på ugen bragte Folketidende en artikel, hvor Bjørn Kielberg Nielsen-Borups tillidsrepræsentant, Jakob Elikofer, rettede kras kritik af IVU og de psykiske konsekvenser, dets konstante og uforudsigelige vagtændringer har for lokomotivførerne i Nykøbing.

Men nu tager en af lokomotivførerne altså bladet fra munden og beskriver med egne ord, præcist hvordan det har været, og hvorfor det til sidst førte til en ende på 38 års lokomotivtjeneste hos DSB.

En konstant skiftende vagtplan

Ifølge den overenskomst, Bjørn Kielberg Nielsen-Borup har arbejdet under, skal han kende sine arbejdstider mindst otte dage, før vagten skal foregå.

Men spørger man Bjørn Kielberg Nielsen-Borup, så bliver det langt fra overholdt.

Både i løbet af de otte dage op til samt under selve togturene har han flere gange oplevet, at arbejdstiderne pludselig har ændret sig.

- I løbet af en arbejdsdag kan man risikere, at vagten når at ændre sig fire-fem gange undervejs. Jeg har været nødsaget til at tjekke min vagtplan flere gange i timen for at sikre, at jeg fulgte den, siger han.

Noget, som i høj grad påvirker hans liv uden for arbejdet.

- Hvis man er ihærdig nok, så står man jo nærmest op midt om natten for at finde ud af, om man skal møde tidligere, end det oprindeligt fremgik i systemet. Udover, at man vækker familien, så er det jo vildt stressende, siger han.

Og ifølge Bjørn Kielberg Nielsen-Borup kan man heller ikke stole på de fridage, der står i vagtplanen.

- For nogle måneder siden blev min fridag pludselig flyttet tre dage inden, den skulle afholdes, uden jeg selv havde givet tilladelse til det, fortæller han.

Derfor har han flere gange indberettet fejlene til sin tillidsrepræsentant, som har videregivet sagerne til Dansk Jernbaneforbund. Men da Bjørn Kielberg Nielsen-Borup ikke oplevede nogen ændringer, opgav han til sidst at indmelde hændelserne.

”Harmonerer ikke med virkeligheden”

I december sidste år smed Bjørn Kielberg Nielsen-Borup håndklædet i ringen.

Efter 38 år i DSB, herunder 23 år på strækningerne til og fra Nykøbing, opsagde han sin stilling.

- Jeg vil ud at finde et andet arbejde, for det skal jo være sjovt at gå på arbejde, og det var det ikke længere ved DSB, siger han.

Men selvom der på landsplan er indmeldt 1250 sager til Dansk Jernbaneforbund om brud på DSB-medarbejderes overenskomst, så mener administrerende direktør hos DSB, Flemming Jensen, tilsyneladende ikke, at der er belæg for at tale om en decideret tendens.

Til et samråd i Transportudvalget, som blev afholdt tirsdag eftermiddag, udtalte direktøren, at der endnu ikke er tal, der viser en medarbejderflugt som konsekvens af vagtplanproblemerne.

- Jeg har svært ved at tro på, at det harmonerer med virkeligheden, siger Bjørn Kielberg Nielsen-Borup.

Han fortæller, at han har kendskab til flere kollegaer, som, ligesom han selv, valgte at skifte arbejde på grund af problemerne med systemet.

Desuden kender han flere, der valgte at gå tidligere på pension på grund af selvsamme.

Undersøger overenskomstbrud

Folketidende har forelagt artiklens indhold, herunder kritikken, for DSB. I en mail oplyser kommunikationschef Niels-Otto Fisker, ligesom administrerende direktør Flemming Jensen, at der ikke lige nu er tal, der viser, at IVU-systemet har skabt et øget antal opsigelser, men at de holder øje med, om det skulle ændre sig.

Vi har desuden spurgt DSB, hvordan de forholder sig til de konstante vagtplanændringer, som Bjørn Kielberg Nielsen-Borup beskriver.

- Jeg kender ikke Bjørn Nielsen-Borups konkrete vagter, men arbejdstidsregler og overenskomster skal i sagens natur overholdes, og man skal kunne arbejde i DSB, samtidig med at mulighederne for et sammenhængende familieliv er til stede, skriver Niels-Otto Fisker. 

Kommunikationschefen oplyser, at det har "højeste prioritet" at løse problemerne, men ønsker samtidig ikke at sætte en dato på, hvornår de regner med, at det sker. Desuden undersøger DSB lige nu, hvor mange gange IVU-systemets vagtplanlægning har skabt deciderede brud på medarbejdernes overenskomst.

- Der er mange af mine kolleger ude i togene, der har været negativt påvirkede af arbejdsdage, der ikke har været optimalt planlagt, eller af mange lange arbejdsdage med korte pauser imellem, selvom de formelt har været inden for reglerne. Og så er der endelig et antal tilfælde, hvor der er mistanke om brud på lokalaftalerne. DSB har indtil nu anerkendt 14, men vi har aftalt med tillidsrepræsentanterne og Dansk Jernbaneforbund at gennemgå 100 potentielle sager for at få et fælles billede af omfanget, skriver han.

Har du erfaringer med IVU-planlægningssystemet? Eller har du oplevet påvirkninger af din DSB-togafgang på grund af selvsamme? Så vil Folketidendes journalist gerne høre fra dig på snn@folketidende.dk