Lolland

Digter Thomas Boberg er - her fotograferet ved sit hus på Fejø - er kommet i modvind i lokalområdet efter udgivelsen af bogen Insula. Foto: Thomas Borberg

Fejø-beboer udgiver julekalender som modsvar til omdiskuteret bog

Forfatter Thomas Bobergs roman "Insula" har skabt vrede blandt beboerne på øen, og nu udgiver en af øens beboere et modsvar - delt op i 24 kapitler. 

Offentliggjort Sidst opdateret

Hver dag i december kan Fejøs borgere stå op til en julekalender. Den er skrevet af René Lynge, som selv bor på øen, og den fungerer som et modsvar til romanen Insula, der sidste år blev udgivet under stor debat.

Det skriver Politiken. 

Fakta:

I et afsnit af "Insula" nævnes en mand som "et monster". 

René Lynge genkender situationen og mener, at det er ham, der henvises til. 

Han fortæller, at han sad i sit hjem og hørte lyde fra nogen, der flere gange prøvede at komme ind i hans hus. 

Da han gik ud til indkørslen, så han en bil med et barn på bagsædet. Herefter kom en kvinde løbende fra et tomt hus ved siden af. Han fandt senere ud af, at det var Thomas Borbergs kone. 

Hun undskyldte og forklarede, at familien ledte efter et sted at bo. 

René Lynge tilbød hende en kop kaffe, men hun takkede nej. Herefter kørte hun videre. 

Der gik lang tid, hvor episoden ikke fyldte meget. Men så udkom bogen. Og René Lynge mener, at barnet med al tydelighed har bemærket ham og har fortalt, hvad hun så.

René Lynge er født og opvokset på Fejø. 

Han fik i 2012 konstateret halskræft og er blevet opereret flere gange. Senest i sommer. Operationerne har betydet, at han har haft svært ved at bevæge sig, og at han er usikker på benene. 

Derudover har han haft et plastikrør i halsen for at hjælpe med vejrtrækningen. Hans stemmebånd er samtidig påvirket af operationerne. 

Romanen "Insula" er inspireret af virkelige personer og begivenheder på Fejø, og det medførte siden et sagsanlæg med anklager om injurier fra flere af øens beboere mod forfatteren. 

Retssagen ventes afgjort 19. december i år.  

"Nedenstående roman er skrevet af en amatør, der tilfældigvis er havnet i en bog, som er skrevet af en anerkendt forfatter. Forfatteren kalder amatøren for monster i sin bog. Dette er monsterets genmæle".

Sådan lyder den første sætning i føljetonen, der udgives på Fællesskabet Fejøs Facebook-side. Her møder vi forfatteren Samoht Grebob, der er flyttet til "den idylliske ø, Kujonø, i Småøhavet". 

I teksten får læseren at vide, at han er flyttet til øen for at tjene penge.

Skriver du den her bog for at hævne dig, René?

- Jeg tror, at Thomas (Boberg, red.) er voksen nok til at kunne tage det. Jeg skriver historien for at give en oprejsning til øen og til beboerne. Flere steder er vi blevet beskrevet som vilde dyr. Jeg kan sagtens leve med at være blevet kaldt for et monster. Men jeg ville gerne have set min mor på 90 år få en undskyldning. Hun skammede sig, da hun læste passagen, og hun blev ked af det. Så dette er også ment som et modsvar med nogle kærlige lussinger. For at se, om han kan tåle mosten, udtaler han til Folketidende. 

Daglige køreture

René Lynge fik i 2012 konstateret halskræft og havde efterfølgende store problemer med spinalstenose i nakken og lænden. For at kunne trække vejret, havde han et halsrør i halsen, og han havde samtidig besvær med at gå. Derfor måtte han støtte sig til krykker. 

Ideen til julekalenderen fik han dagen før 1. december, og han spurgte et par venner, om det ville være en dårlig idé at udgive historierne på en offentligt tilgængelig Facebookside. 

Jeg kalder det ikke hævn men et modspil. Og jeg tror, at Thomas er voksen nok til at kunne tage det.

René Lynge

Det var der ikke umiddelbart nogen, der mente. Der var heller ikke nogen, som sagde, at det var en god idé. Og så gik han ellers i gang. Historierne er indtil nu kommet meget let til ham, men han giver alligevel sig selv en skrivepause hver dag. Så kører han en tur i sin bil og standser flere steder for at tale med øboerne. Det giver ham dels inspiration til næste dags kapitel. Dels tilføjer det flere detaljer til hans fortælling. Detaljer, som folk på øen sætter pris på. 

- Jeg har hørt fra en person, jeg ikke kender, at han virkelig godt kan lide detaljerne. Og det gør mig så glad. Særligt, fordi jeg ikke kendte ham. 

Næsten kram fra købmanden

Han skriver kapitlerne fra dag til dag, og beboerne på Fejø glæder sig over dem. 

- De slår sig på lårene af grin, og en dag var det lige før, at købmanden gav mig et stort kram. I pensionistklubben er der en, som hver dag læser dagens kapitel op for de andre. Det er faktisk kun min mor, der ikke er så vild med det, men det er mest på grund af sproget. Hun synes, at jeg bander for meget. Men hun ved også godt, at det nok bare er fordi, at hun er lidt ældre. 

Ligesom i "Insula" vil lokale formentlig kunne genkende sig selv i historierne. Men han understreger, at man altid kan skrive til ham, hvis man ønsker noget rettet eller slettet. 

Forskellen på hans fortælling og "insula" er, at hans juleføljeton er præget af kærlighed til øen og beboerne. Den fiktive forfatter i bogen får derimod et modspil. Han er stort set altid beruset og knotten, og han møder et væld af øboere, der tilbyder ham kaffe, mad, en tjeneste eller hjælp på en anden måde. 

- Jeg mener, at han har misbrugt den tillid, vi har vist ham på øen. Jeg kalder det ikke hævn men et modspil. Og jeg tror, at Thomas er voksen nok til at kunne tage det. 

Monster-historien

Indtil videre har to beboere skrevet, at de håber at få julekalenderen udgivet. Og en af dem har skrevet, at han gerne hjælper med selve udgivelsen. 

- Jeg har ikke taget stilling til det endnu. Jeg håber bare, at jeg kan holde kadencen og skrive et kapitel hver dag. Men jeg har faktisk altid drømt om at skrive en bog en dag, udtaler René Lynge til Folketidende.

Til Politiken udtaler Thomas Boberg, at han ikke stiller op til interview, før der er faldet dom i retssagen om injurieanklager.

Dog svarer han skriftligt til avisen, at ’Monster’-historien er set fra et seksårigt barns synsvinkel. 

- Det omtalte ’monster’ i kapitlet viser sig som et fint menneske, der dæmper de to børne-karakterers frygt for det ukendte. Kapitlet handler ikke om et ’monster’, men om et barns forestillingsverden, udtaler han altså til Politiken.