Hvis man kan blive enige om at være uenige, lærer man at forstå og respektere hinandens holdninger.
Demokrati-fitness
Elevrådsmedlemmer fra Lolland og Falster kommuner har været til demokrati-fitness.
De skulle blandt andet træne deres uenigheds-musklen, så de lærer, at det er i orden at være uenige.
13 elevrådsmedlemmer fra Lolland Kommune og 24 fra Guldborgsund Kommune mødtes tirsdag på ungdomsskolen i Maribo for at øve sig i demokratiets til tider svære betingelser.
Muskeltræning
Eleverne kastede sig ud i demokrati-fitness, hvor de trænede uenigheds-musklen.
- Er du for eller imod ananas på pizzaen?
- Er du for eller imod mobiltelefon i skoletiden?
- Er du for eller imod dyreforsøg?
- Er du for eller imod atomkraft?
Det var store og små ting eleverne skulle tage stilling til, da de trænede deres uenigheds-muskel. Når de havde tænkt sig om og truffet en beslutning, skulle de diskutere deres synspunkter med nogen, som de var uenige med.
Mantraet var, at fremtidens demokrater skal være komfortable med at være uenige og alligevel være gode venner. De skal kunne respektere hinandens synspunkter og måske endda blive klogere på andre perspektiver.
Jeg synes det er vigtigt at lære at høre andres holdninger og sparre med andre.
Madicken Luther, medlem af elevrådet på Nysted Skole
Lytter mere
Et af elevrådsmedlemmerne, Madicken Luther, der går i 9. klasse på Nysted Skole, føler, at de voksne er blevet bedre til at lytte til eleverne. Men de voksne kan blive meget bedre til at lade eleverne blive en aktiv del af demokratiet.
Madicken Luther har siddet i elevrådet siden hun gik i 4. klasse. Nu går hun i 9. klasse. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
- Jeg synes ikke, de lytter så meget, som jeg synes de burde. Vi er kommet lidt tættere på kommunen, og jeg føler, at de lytter mere til os. Men i den tid jeg har siddet i Fælleselevrådet , er det først nu, at de er begyndt at lytte til os, siger hun.
Madicken Luther har været aktiv i elevrådet siden hun gik i 4. klasse.
Aktiv i demokratiet
Demokrati er blevet beskrevet som den mindst dårlige styreform.
- Hvad synes du om demokrati?
- Jeg synes, det er mega fedt. Nu har jeg selv været en aktiv del af demokratiet altid. Jeg har altid syntes, at det er fedt at engagere sig i Fælleselevrådet og mit eget elevråd på min skole. Jeg synes, det er vigtigt at lære at høre andres holdninger og sparre med andre fra andre skoler. Og lære at være uenige og lytte til hinanden på trods af at man er enige eller uenige, siger Madicken Luther.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst