Debat
Ole Jacobsen og NFC kan juble over oprykningen. Foto: BetaMy
Brian Mortensen
Kæmpe tillykke! Nu starter det hårde arbejde
Fyr champagnen af, nyd boblerne og sejrens sødme. Man ved jo aldrig, hvor længe den slags holder i fodboldens verden, mener Folketidendes lederskribent.
Man skal fejre alle triumfer. Også de mere beskedne.
Fin leveregel – og derfor er det også helt på sin plads, at Nykøbing FC fejrer oprykningen til 2. division, som var det en Champions League-finale.
Det har da også været en fejende flot sæson, Mikkel Thygesen og spillerne har sat sammen, hvor de har bombet 3. division i stumper og stykker. Alene et kig på topscorerlisten fortæller, at NFC har været fuldstændig suveræne.
Forventningerne? Jamen, endnu en oprykning er måske for meget forlangt, men det bør da klart være ambitionen at blande sig i oprykningsstriden.
Emmanuel Ogude og Mikkel Dahl har braget kasser ind – og i den anden ende er defensiven klart ligaens bedste.
Så ja, fyr champagnen af, nyd boblerne og sejrens sødme. Man ved jo aldrig, hvor længe den slags holder i fodboldens verden.
For skal vi være bare en smule ærlige – og det skal vi da – så taler vi altså om landets fjerdebedste række eller det, der førhen hed Danmarksserien. Et sted, NFC aldrig burde være havnet – og som naturligvis skulle vindes.
Det bliver den så også. Endda med manér – og det er jo også en form for stærk rygrad at være så store favoritter og så leve op til det.
Lokke flere på stadion
Når nu tømmermændene er kureret, så gælder det naturligvis næste sæson og livet i 2. division for den unge NFC-trup.
Forventningerne? Jamen, endnu en oprykning er måske for meget forlangt, men det bør da klart være ambitionen at blande sig i oprykningsstriden.
Stærkere er 2. division altså ikke, men desværre for Claus Jensen og NFC er indtægterne heller ikke meget større ved at spille en række højere oppe, så store og dyre forstærkninger er næppe på skrivebordet – medmindre NFC-ejeren lige skriver en check mere.
Men man kunne da håbe, at de dage, hvor det trick er nødvendigt, er slut.
Man kunne jo også håbe på, at tilværelsen i 2. division kunne lokke flere på stadion – også uden gratis adgang …
Alt det skal Folketidende nok vende tilbage til.
Lige nu står den på en velfortjent oprykningsfest – og herfra skal blot lyde et kæmpe tillykke!
Men så skal ærmerne også smøges op efterfølgende.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret