Guldborgsund

Kathryn Larsen er arkitekt og bygningskonstruktør og drømmer om at transformere Eskilstrup og byens faldefærdige forsamlingshus. Foto: Omid.incarnation

Kathryn vil transformere Eskilstrup og danske forsamlingshuse

Den amerikanskfødte arkitekt Kathryn Larsen er sammen med lokale ildsjæle i gang med at forvandle et faldefærdigt forsamlingshus fra 1908 til Eskilstrup Kulturhus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fra nedrivning til nyt kulturhus. Et forsamlingshus fra 1908 er i øjeblikket med andre ord ved at få nyt liv og vil bestå som Eskilstrup Kulturhus.

Det er arkitekten og bygningskonstruktøren Kathryn Larsen, der har rødder i USA og i dag bor og arbejder i København, der står bag restaureringen af stedet. Hun vil med projektet i Eskilstrup redefinere arkitektens rolle som en initiativtager, aktivist og kurator. 

Om projektet

For Kathryn Larsen handler projektet Eskilstrup Kulturhus om mere end blot én bygning - hun har en vision om at bevare og nytænke den danske tradition for forsamlings- og kulturhuse.

Bag projektet står over 300 borgere, lokale kunstnere og samarbejdspartnere som Museum Lolland-Falster og foreningen Styregruppen 44. 

Genbruge og genoplive

- Udfordringen for den kommende generation af arkitekter er ikke det æstetiske, men hvordan vi kan genbruge og genoplive, hvad vi i forvejen har, og skabe steder, hvor fællesskaber kan blomstre. Eskilstrup Kulturhus er mit svar på den udfordring, siger Kathryn Larsen.

Jeg håber, det vil inspirere andre lokalsamfund til at tage lignende skridt

Kathryn Larsen, arkitekt og bygningskonstruktør

Hun har været syv år i Danmark og er dansk gift. Hun tror på, at Eskilstrup kan blive et forbillede for andre lokalsamfund i Danmark. 

Sammen med lokale borgere vil hun genskabe et forladt forsamlingshus som byens samlingspunkt, hvor kulturarv, kunst og bæredygtig arkitektur går hånd i hånd. 

Hampebeton og ålegræs

Arkitekten med egen tegnestue på Slotsbryggen i Nykøbing har med lokale ildsjæle og samarbejdspartnere som Kongstad Studio erhvervet bygningen, der ellers stod til nedrivning, og forvandler nu forsamlingshuset til et nyt mødested og kulturfællesskab ved hjælp af biobaserede materialer som hampebeton, kalk og ålegræs.

Kathryn Larsen har tidligere eksperimenteret med tangbaserede byggematerialer, hvor hun genfortolkede traditionelle byggeskikke med nutidigt design. Med Eskilstrup Kulturhus tager hun næste skridt ved at genoplive både materialerne, selve bygningen og dens betydning i lokalsamfundet.

Respekt for historien

- Min vision er, at Eskilstrup Kulturhus bliver et bevis på, at vi kan skabe nye rammer for fællesskab og kulturarv - med respekt for historien og blikket rettet mod fremtiden. Jeg håber, det vil inspirere andre lokalsamfund til at tage lignende skridt, fortæller Kathryn Larsen.

Genoplivningen af forsamlingshuset bygger derfor på genbrug, biobaserede konstruktioner og eksperimentering drevet af kulturarv. Fremtidige tiltag omfatter isolering af forsamlingshuset med det nævnte hampebeton samt kalkpudsning og en strategi for gradvis restaurering, der prioriterer både social bæredygtighed og kulturel kontinuitet.

Frem i lyset

Allerede nu rummer kulturhuset udstillinger og installationer, der er skabt i fællesskab med lokalsamfundet. Det inkluderer et kalkbaseret vægmaleri, der genfortolker de oprindelige tapetmotiver, samt en pavillon, bygget af træ, som er blevet doneret af en nabo. 

- Huset har allerede stået i mere end 100 år. Væggene bærer lag af farver, symboler og tapeter valgt af byens folk. Mit ønske er ikke at fjerne det, men at bringe det frem i lyset for at fejre de lag af kultur og minder der gør stedet unikt, siger Kathryn Larsen.