Lilli og Palle Brandt havde
mange gode minder med hjem fra Grønland, men der var også barske oplevelser
både før og efter årene i det daværende Godthåb.
Som redaktør skrev Palle Brandt ofte om de farefulde vintersejladser i
Nordatlanten og advarede om, at det var livsfarligt at opretholde sejladsen på
Grønland i vintermånederne.
Artiklerne førte til, at grønlandsminister Johannes Kjærbøl (S) i 1957 kaldte
Palle Brandt til en samtale i København, fordi ministeren frygtede, at kritisk
presse kunne skade processen med at få bygget det helt nye grønlandsskib ”Hans
Hedtoft”.
I løbet af få timer lå vi i søer så høje, at ingen ombord havde oplevet noget lignende.
Palle Brandt
Skæbnen ville, at Palle Brandts rejse med skibet ”Umanak” også løb ind i en
bragende vinterstorm, som redaktøren få dage efter i en artikel beskrev
således:
Eneste spor efter "Hans Hedtoft" er denne redningskrans, som drev i land på Island og i dag hænger i den sydgrønlandske by Julianehåb. Fotograferet af Jette Vestergaard, Holeby, der boede i byen i årene 1969 til 1973.
"I løbet af få timer lå vi i søer så høje, at ingen ombord havde
oplevet noget lignende. Vinden havde været i samme hjørne i ugevis og havde
pisket søen op, så vi dyppede toppen af formasten i havet. Tonsvis af vand
styrtede bragende ind over forskibet, mens kaptajn Møller og hans folk på bro
og i maskine kæmpede for blot at holde skibet op mod sø og vind."
Annonce
Truet med fyring
Palle Brandts artikel gjorde ikke Johannes Kjærbøl mindre mild inden mødet i
København - og grønlandsministeren truede med at fyre Palle Brandt som redaktør for Grønlandsposten, der var statsligt finansieret.
Truslen om fyring blev dog ikke ført ud i livet, og Palle Brandt fortsatte sin
kritiske afdækning af vintersejladserne, også efter at Lilli og Palle i 1958
sammen med familien var vendt hjem til Danmark.
Året efter, i januar 1959, forliste "Hans Hedtoft" på skibets jomfrurejse syd
for Kap Farvel - og dermed var katastrofen sket.
Budskabet om forliset modtog
Palle og Lilli Brandt via den sene radioavis i deres bolig i Stormgade i
Esbjerg, hvor han arbejdede for den daværende avis Vestkysten, om aftenen 30.
januar 1959.
Kendte mange ombord
Lilli Brandt har tidligere
fortalt i Folketidende, at hun tydeligt erindrede dagene efter ”Hans Hedtofts”
forlis.
- Både Palle og jeg kendte jo
mange af dem ombord, og vi håbede inderligt, at de var blevet reddet på
mirakuløs vis. Men inderst inde vidste vi jo godt, at ingen overlever længe i
det iskolde vand.
Et af de allersidste billeder af “Hans Hedtoft”, inden skibet forlod Julianehåb og sejlede sin skæbne i møde syd for Kap Farvel. Billedet er taget af Aase Braad, Handermelle, som boede i Julianehåb, da “Hans Hedtoft” under stor festivitas anløb byen.
Palle Brandt var
efterfølgende på et par reportagerejser i Grønland, dels med statsminister Jens
Otto Krag, dels for at skrive om det forulykkede amerikanske bombefly ved
Thule.
Men det var "Hans Hedtofts" forlis, som journalistisk fyldte meget for
ham livet igennem.
Parrets søn, Ole Brandt, mindes også farens mangeårige kamp for at vedvarende
at kaste lys over forliset.
Annonce
- Han var ikke besat af det,
men professionelt journalistisk optaget af sagen. Og det var mest i perioder,
at han beskæftigede sig med den, har Ole Brandt tidligere fortalt Folketidende.
Flyttede til Lolland-Falster
Han var selv med sine forældre på en ferierejse hjem til Danmark i 1955 - og
oplevede som dreng en voldsom storm, som ramte skibet.
- Vandet løb ind mange
steder, og skibet væltede rundt i de høje søer. Det var meget, meget
ubehageligt. Og man kan godt forstå, at andre skibe kan have mødt deres skæbne
i sådan en storm, lød det fra Ole Brandt.
Efter ”Hans Hedtofts” forlis
arbejdede Palle Brandt for, at den ansvarlige minister på området - Johannes
Kjærbøl - skulle stilles for en rigsret. Men det lykkedes aldrig.
I 1960’erne flyttede Palle Brandt og familien til Lolland-Falster, hvor han i
en lang årrække arbejdede på Folketidende og senere blev chefredaktør for
avisen. Palle Brandt døde i 2005.
"Vi synker langsomt"
I havet syd for Kap Farvel skete et af Danmarkshistoriens mest omtalte skibsforlis i 1959.
Under ekstreme vind- og isforhold forsøgte det nybyggede ishavsskib ”Hans Hedtoft” at forcere elementernes raseri.
Skibet var på vej mod København på den sidste del af en jomfrurejse, der havde været en kæmpe succes. Nu resterede kun turen over det øde og kolde Atlanterhav, inden skib og besætning atter kunne modtage sin velfortjente hyldest i København.
På broen befandt den Kongelige Grønlandske Handels flagskipper P. Rasmussen sig med ansvar for skib, last og de øvrige 94 ombordværende. Et langt liv til søs havde givet ham uovertrufne færdigheder i sejlads i disse arktiske egne.
Men alt dette til trods og med et helt nyt skib, der havde alle datidens mest moderne hjælpemidler til rådighed, mødte “Hans Hedtoft” sin skæbne sent om aftenen 30. januar 1959.
Et S.O.S. indløb fra skibet, der kunne berette, at det syd for Kap Farvel havde ramt et isbjerg og var blevet slået læk. Herefter mistede skibet evnen til at bruge radioen, og det sidste, man hørte fra skibet, var telegrafsignalet ”vi synker langsomt...”
Herefter intet. Det utænkelige var sket. ”Hans Hedtoft” var sunket og havde hverken efterladt sig nogle overlevende eller nogle spor, der kunne føre til en nærmere opklaring af, hvor skibet præcist var sunket
Blandt de omkomne var dæksdrengen Steen Hammer fra Nykøbing og 3. maskinmester Frank W. Rasmussen fra Kraghave.
