Lolland

Marie Brinch, til venstre, sammen med Satu Mirjami Koivisto og Daniel Groß, ved en af de stenøkser, der er fundet ved Femernudgravningerne. Sådanne fund skaber sjældent debat. Foto: Palle Nevad Frandsen

Lolas mørke hud skabte shitstorm på nettet

Ikke alle opdagelser, som bliver skabt i en blanding af arkæologisk arbejde og naturvidenskab, bliver lige godt modtaget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Stenøkser, historiske mønter og ringe fra en svunden tid. Det er alle forskellige fund, som der fra tid til anden dukker frem af jorden, og som oftest bliver modtaget uden at skabe den store polemik. Men når nye metoder bliver taget i brug, og viser noget uventet, kan modtagelsen være noget hårdere.

Det er lidt som om, at det er legitimt at lave sin egen version af historien, uden at forholde sig til fakta.

Marie Brinch

Det oplevede museumsinspektør og arkæolog Marie Brinch fra Museum Lolland-Falster, da der pludselig blev stillet spørgsmål til hudfarven på stenalderpigen Lola. 

Lola er opstået på baggrund af DNA, der er fundet i en klump birkebeg, som en stenalderpige har gået og tygget på. Forskningsresultatet blev præsenteret i 2019, men fire år efter rejste der sig pludselig en shitstorm på de sociale medier. 

Politisk udvikling har haft betydning

Selv om forskningen tog udgangspunkt i fakta, som et forskningshold fra Københavns Universitet stod bag, blev Museum Lolland-Falster beskyldt for at "blackwashe" historien. For en stenalderpige fra højt oppe i Nordeuropa kunne ikke være mørk i huden, med mørkt hår og blå øjne. Det var i hvert fald holdningen hos mange på det sociale medie X, tidligere kendt som "Twitter".

Om pigen med stenalder-tyggegummiet har set præcist sådan ud, er der ingen der ved. Men den mørke hud, det sorte hår og de blå øjne, er til gengæld meget mere sikre. Illustration: Museum Lolland-Falster

- Det er lidt som om, at det er legitimt at lave sin egen version af historien, uden at forholde sig til fakta. Man ser bort fra de videnskabelige resultater, fordi de ikke passer ind i ens eget verdensbillede, og det er en udvikling, som jeg føler, er sket over de senere år. Måske på grund af den politiske udvikling i USA, siger Marie Brinch.

Men det er ikke kun Lola, som der bliver sat spørgsmålstegn ved.

-  Eksempelvis var der én, som spurgte om vi var sikre på kulstof-14-metoden? Havde vi siddet og kigget på kulstof i 5.000 år, så vi kunne være sikre på, at det var sådan, det ville henfalde, forklarer museumsinspektøren.

Sjældent med lys hud

Derfor er en del af målet med efterårsferiens masterclass på Museum Lolland-Falster at klæde de unge på, så de forstår arkæologernes arbejde, og hvordan de kommer frem til resultaterne. De unge deltagere skal samtidig forstår, at der ikke er et fuldstændig fast facit på alle spørgsmål. 

Eksempelvis kender man ikke Lolas præcise alder, men til gengæld kan forskerne sige med sikkerhed, at Lola havde den mørke hud, for den var helt almindelig i Europa for flere tusinde år siden. De gener man fandt i hendes DNA pegede alle med stor sandsynlighed på den mørke hud, det mørke hår og de blå øjne.

Forskerne regner med, at det først er indenfor de seneste 5.000 år, at vesteuropæerne har udviklet den lyse hud. Sikkert på grund af et samspil med ændrede kostvaner, befolkningens færden og miljøet på den tid.