Lørdag gik starten til "verdens første Dodekalit-løb"

Dodekalitten er færdig, og nu begynder dens næste eventyr.

Den første store begivenhed efter værkets færdiggørelse løb af stablen lørdag, hvor "verdens første Dodekalit-løb" blev afholdt og Dodekalitten som kulturscene blev indviet.

Over 200 løbere havde tilmeldt sig og stod klar ved startlinjen klokken 14.

Perfekt vejr

- Hjertelig velkommen til verdens første Dodekalit-løb, sagde bestyrelsesmedlem i Fonden Dodekalitten Øjvind Krabbe fra scenen, der stod lige udenfor ringen af skulpturer.

Solen stod højt på himlen over Kragenæs, og løberne gjorde flittig brug af vandposten opstillet ved start- og mållinjen. Flere sad på tæpper i græsset i Dodekalittens indre. De mest eftertragtede siddepladser var i cirklens ydre, hvor skulpturernes 12 skygger udgjorde noget nær det eneste helle fra den bagende sol.

- Tak for at være med. Vi glæder os utroligt meget, til at vi skal ud at løbe i noget af det smukkeste landskab, vi har i Danmark - og i noget af det smukkeste vejr, vi har i Danmark, sagde Øjvind Krabbe, inden løberne stillede klar til start.

Løberne kunne vælge at løbe én, to eller fire gange rundt på den 5,3 meter lange rute. Alle, uanset distance, nåede tilbage med svedet dryppende, og nogle kølede sig af ved at kaste en kop vand i hovedet.

Kunstnerens fridag

Dodekalitten skal leve videre i egen ret og uden Thomas Kadziolas hænder kredsene om stenene. Helt har han dog ikke trukket sig fra de 12 stenskulpturer.

Ved begivenheden lørdag deltog også Kadziola, der viste, hvordan man gør ham kunsten efter.

- Jeg har jo egentlig fri i dag, men jeg står og hygger mig med folk. Der er ikke noget med store, tunge taler eller fine folk, der skal vises rundt. Det er simpelthen ren hyg, sagde Thomas Kadziola.

Kadziola fortæller, at det er vigtigt for værket, at der sker noget ved Dodekalitten. Jo mere, det bliver brugt til "sjove ting, oplysende ting eller kulturelle ting", desto mere fantastisk er det, siger han.

- Jeg vil gerne have, det her sted bliver brugt. Det ville være lidt trist at have arbejdet i så mange år på noget, der bare står. Det ville jo være døden for værket.

Ung stenhugger

Som den første blandt de unge stenhugger-aspiranter lørdag, gav Johan Adrian fra Nakskov sig i kast med hammer og mejsel. På ladet af en bil lå stykker af den grønlandske sten, som er brugt i den 12. skulptur.

Johan Adrian huggede til og fik af Thomas Kadziola ros for sin teknik. Alligevel, viste det sig, er det ikke er noget nem opgave at hugge i sten. Han bankede og bankede, men lige lidt ville stenen give sig. Thomas Kadziola sprang til og slog med to velplacerede slag et stykke af stenen, som Johan Adrian fik med sig hjem.

- Det er megafedt at prøve noget nyt, og det er megagammelt sådan noget, sagde Johan Adrian, der vil have stenen stående på sit værelse.