Søren Hansen var 16 år, da hallen stod færdig. Nu kan han glæde sig over, at den mindst skal stå ti år mere. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen
Tanken var ubærlig for Mr. Ravnsborg: - Vi er dybt taknemmelige
Stemningen var ikke god i marts, da politikerne ville rive Ravnsborghallen ned, men efterfølgende føler de lokale sig lyttet til.
Blandt de lokale er han kendt som "Mr. Ravnsborg". Selv har han foreslået, at man burde kalde ham "Hallens Vogter". Søren Hansen har tilbragt utallige timer af sit voksenliv i Ravnsborghallen, og han er ikke interesseret i at se byens idrætshal forsvinde.
Derfor var han blandt de første på barrikaderne, da kommunens politikere begyndte at tale om nedrivning.
Hvis det kikser nu, så er det, fordi der ikke er noget at gøre. Nu kan vi i hvert fald sige, at vi har kæmpet, og at vi ikke kan gøre mere.
Søren Hansen
- Jeg kan ikke lægge mig ned og sige: Bare gå i gang med at lukke den. Det kan jeg simpelthen ikke, sagde han dengang til Folketidende.
Fem måneder senere ser nedrivningsplanerne ud til at være taget af bordet. Nu vil politikerne lave det, der oprindeligt blev betegnet som en nødrenovering, og som kan holde hallen åben i de næste 10 år.
Har lyttet til hinanden
Annonce
For brugerne af Ravnsborghallen betyder det, at en nedrivning vil være pillet af plakaten. Planen var ellers, at Lolland Kommune ville bygge en ny facilitet, som skulle erstatte hallen. Men det ville næppe blive en helt ny idrætshal i fuld størrelse. Med renoveringen kan foreningerne råde over hele den gamle hal i de kommende år.
- Vi er dybt taknemmelige. Der er ingen af os, der kan se ti år ud i fremtiden og vide, hvad der kommer til at foregå i Horslunde til den tid, siger Søren Hansen torsdag til Folketidende.
Der er fornyet håb om at Ravnsborghallen kan få lov at blive stående, og Søren Hansen kan fortsætte aktiviteterne i hallen. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen
Det, der begyndte med to skarpe fronter i marts, blev hurtigt et konstruktivt samarbejde mellem brugere og forvaltning.
- De rakte hånden frem. De har lyttet til vores argumenter, og vi har lyttet til dem. Stemningen har været sindssygt positiv sammenlignet med dengang, vi begyndte. Nu er det her et samarbejde, og det gør, at fremtiden kommer til at se meget lys ud. Vi er godt klar over, at vi kommer til at tage os af nogle ting selv i fremtiden, men vi er klar til forhandlingerne, slår Søren Hansen fast.
Har søgt alternative forslag
Søren Hansen sender især roser til direktør Jesper Ulrich Jørgensen fra Lolland Kommune. Han tog imod brugergruppen på en konstruktiv måde og har været en vigtig brik i, at foreningerne fra Horslunde føler sig hørt.
Nu tør Mr. Ravnsborg atter tro på en fremtid for den store idrætshal, og han fortæller, at der er godt gang i hallen for tiden.
Det er længe siden, så mange har booket sig ind. Blandt andet er der flere træningssamlinger i hallen.
Søren Hansen er glad for, at de som brugere stillede sig op og kæmpede for at blive hørt.
- Havde vi ikke gjort noget og havde vi ikke selv kæmpet en hård kamp, så havde de ikke haft noget at lytte til. Vi har ikke bare stillet os op og sagt: Nå, men så må vi affinde os med det. Vi har prøvet at finde nogle gode forslag, som de også kunne arbejde videre med, og det synes jeg virkelig, de har taget til sig.
Annonce
Glad for at have kæmpet
Intet er endnu afgjort, for kommunen mangler penge, og selv en nødrenovering koster 2,6 millioner kroner. Alligevel tror han på, at det nok skal lykkes at få sat hallen i stand, så den kan klare mindst 10 år mere.
Skulle renoveringen mod forventning ikke blive til noget, kan han bedre acceptere den beslutning.
- Hvis det kikser nu, så er det, fordi der ikke er noget at gøre. Nu kan vi i hvert fald sige, at vi har kæmpet, og at vi ikke kan gøre mere.
Sagen om Ravnsborghallen skal behandles i økonomi- og erhvervsudvalget samt byrådet, før planen om nødrenovering kan betragtes som vedtaget. Efterfølgende skal der findes midler til arbejdet i budgetforhandlingerne.
Søren Hansen var i marts en af dem, der protesterede mod planerne om at rive hallen ned:
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Handicapchef efter kritik af Langholt: Borgerne trives, men økonomien skal undersøges
Efter sygemelding: Kendt skuespiller træder til med kort varsel
Strakspåbud til populær isbar: Unge arbejdede for sent
Klublegende overtager tøjlerne hos talenterne
Travl narkodag i Nykøbing
Mest læste artikler
Nabo raser over avner og støv på havnen: - Vi kan ikke sidde i haven
Mandlig bilist omkommet i trafikulykke på Sydmotorvejen
Afspærring ophævet efter alvorlig ulykke
Havnemester: - De husbåde skal i drift nu eller ud
Bosteder ryger under skærpet tilsyn: Direktørlønninger i millionklassen