Kultur

Benni Bødker er børnebogsforfatter og har skrevet flere spændingsbøger til børn. Han udgiver nu en bog, der udkommer i mindst 60.000 eksemplarer, med en handling, der foregår i Jakarta. Foto: Michael Larsen/Danida

Nakskov-forfatter har skrevet bog til 60.000 børn: - Det er en verden, som danske børn skal kende

Forfatteren Benni Bødker, der er opvokset i Nakskov, har besøgt nogle af Jakartas mest udsatte områder og omsat oplevelserne til årets ulandskalenderfortælling.

Offentliggjort

Fakta

Fra den 8. oktober 2025 kan børn og voksne over hele landet finde den traditionsrige Børnenes U-landskalender 2025 i supermarkeder, boghandlere og legetøjsbutikker. 

Bag årets kalendere står Udenrigsministeriet, DR og PlanBørnefonden - overskuddet går til et af PlanBørnefondens klimaprojekter for børn og unge i Jakarta, Indonesiens hovedstad.

Jakarta er verdens hurtigst synkende storby og blandt de steder i verden, hvor klimaforandringerne rammer hårdest. Særligt børn og unge i byens fattigste områder lever med konsekvenserne hver dag.

Årets projekt skal styrke børn og unges viden om klima og involvere dem i konkrete grønne initiativer - både i skolen, i hjemmet og i lokalområdet. 

Det handler bl.a. om at forbedre beredskabet på skolerne, støtte lokal klimahandling og give børn og unge indflydelse på byens fremtid.

Danmark går i alarmberedskab, når meteorologerne en gang hver eller hver anden vinter melder om havvandsstigninger og stormflod langs danske kyster og åer. Heldigvis sker det stadig forholdsvist sjældent. 

Forestil dig, at du skulle forholde dig til det flere gange om måneden. Det virker barskt. Men det er realiteten for børn og deres familier i Indonesiens hovedstad Jakarta. Også kendt som Jordens hurtigst synkende by. Og det er en realitet, som også danske børn skal kende til. Og forholde sig til. 

Benni Bødker tager en kort pause i Jakarta. Foto: Michael Larsen/Danida

Det mener børnebogsforfatter Benni Bødker, der er født og opvokset i Nakskov. 

Nakskov-forfatteren, er udvalgt til at skrive den bog, som udkommer sammen med Børnenes Ulandskalender og julekalenderen, der vises på DR. I år hedder den "Theo og den magiske talisman". Det er en årelang tradition, og kun en enkelt dansk forfatter udvælges til opgaven hvert år.

Bogen trykkes i et oplag på 60.000 eksemplarer, hvilket er et uhørt stort antal for en dansk børnebogsforfatter som Benni Bødker. Det er en ære. En fjer i hatten for et professionelt menneske. 

Og det er en oplevelse for livet. Opgaven involverer nemlig en rejse til årets udvalgte projektområde. Og i år går overskuddet fra salget af julekalendere altså til et af PlanBørnefondens klimaprojekter for udsatte børn og unge i Indonesiens hovedstad, Jakarta. 

Svømmer i skole

Derfor fandt Benni Bødker pludselig sig selv i et af de fattigste områder i Jakarta, hvor Planbørnefonden arbejder. Et sted, hvor man lever langs floderne, spiller fodbold og ser fjollede videoer på Youtube som så mange andre. Men også et sted, hvor folk typisk bor i huse på to etager. For så kan de tage de få ejendele fra stueetagen med sig ovenpå, når floden et par gange om måneden går over sine bredder. Et sted, hvor børnene stadig går i skole, selvom vandet går dem til knæene. Og hvor de svømmer i skole, hvis vandet er højere. 

Denne historie foregår i en verden, som jeg gerne vil have danske børn til at kende.

Benni Bødker, forfatter

De bliver nødt til at holde fri, hvis oversvømmelsen er på to meter i gadeniveau, forklarer han.

I de tilfælde bliver skolen nemlig forvandlet til evakueringscenter for nabolaget.  

Narril, som er en af hovedpersonerne i Børnenes U-landskalenders undervisningsmateriale, bor i det område, hvor Bennis historie foregår. Hun står ved siden af en pæl, som markerer, hvor højt vandet til tider når op – nogle gange når vandstanden op på to meter. Foto: Lasse Bak Mejlvang/PlanBørnefonden

- Det er deres levevilkår. Og det er ekstremt overraskende at stå med børnene, som midt i alt det her lever et almindeligt børneliv. Når vandet stiger, har de selvfølgelig travlt med det og hjælper deres familie. Men når det ikke stiger, er deres største bekymringer, hvem de skal spille fodbold med efter skole, eller hvor de skal lege, siger han. 

Men vandet er beskidt. Det vand, som de løber hen til for en svømmetur, når det regner kraftigt, er det samme vand, som samler afføring og affald op. Det er fyldt med plastik. Og børnenes ben er ofte fyldt med bylder efter den usunde nærkontakt med vandet. 

Selvom solen ofte skinner i Indonesien, så ligger husene så tæt, at sollyset ikke kan nå derned. Boligerne er derfor konstant fugtige, og det betyder, at fugt og skimmelsvamp lever lystigt på væggene. 

Ulandskalenderen

Årets kalender er knyttet til DR-serien "Theo og den magiske talisman". 

Samtidig kan børn følge "Jagten på regnbuens magiske bamse", hvor Motor Mille og Hr. Skæg rejser til Indonesien og møder nogle af børnene fra Jakarta.

Siden 1962 har Udenrigsministeriet og DR stået bag Børnenes U-landskalender. 

I år ventes 1.100 skoler over hele landet at bruge Børnenes U-landskalenders undervisningsmaterialer, og over 100.000 skolebørn vil i efteråret have en temaperiode om Indonesien. 

På de fleste skoler arbejder børnene med Indonesien-materialet i alle fag - mange steder endda i flere uger.

- Selv om der er lagt både beredskabs- og evakueringsplaner, som træder i kraft, når oversvømmelserne er værst, kan det være farligt - både ift. faren for at drukne, og fordi det er sundhedsskadeligt . 

En bog, som børn vil læse

Benni Bødker tilbragte næsten tre uger i Jakarta samt på øen Lembata, hvor han besøgte flere af PlanBørnefondens projektområder. Og i løbet af den periode oplevede han et meget, meget heftigt regnvejr, der gav ham en klar fornemmelse af, hvordan det foregik, når det blev rigtig alvorligt. 

- Og de alvorlige regnskyl er netop en af grundene til, at vandet stiger. Stigende havvandstand er også en udfordring. Men når det ekstreme regnvejr fortsætter i for lang tid, så kan floderne - især også på grund af de store mængder plastikaffald - ikke komme af med vandet. Og så går de over deres bredder.  

Efter sin hjemkomst var hans opgave at skrive en historie, som børn vil læse. Det skal ikke være en historie om klimaproblemer i Indonesien. 

- Det er der ikke nogen børn, som vil læse. Det foregår fuldstændig, som når du som voksen vil læse en kriminalroman. Du vil måske ikke læse en bog, der udelukkende handler om Syrien eller om livet i erhvervsministeriet. Nej, du vil læse en spændende historie om en mordgåde, og i løbet af historien kommer du igennem syriske miljøer, erhvervsministeriet og en utro socialrådgiver. Og når du er færdig med bogen, har du lært noget nyt. Det er samme strategi her. Denne historie foregår i en verden, som jeg gerne vil have danske børn til at kende. 

Og det er der en grund til. 

For selvom det formentlig ikke kommer til at ske i vores levetid, så er Nakskov og Lolland et af de punkter på Danmarkskortet, som er i størst fare for at blive oversvømmet, hvis verdenshavene fortsætter med at stige. 

Måske bliver det en rød tråd, som kan binde de lollandske børn sammen med de børn fra Jakartas fattigste kvarterer, som de snart kommer til at læse om.  

Når floden er på sit normale niveau, nyder børnene et helt normalt børneliv med fodbold og leg. Foto: Michael Larsen/Danida