25 pladser kæmper lokalpolitikerne om, hvert fjerde år. Til 2029 kommer der en ekstra udfordrer på banen - Jeres Lolland hedder partiet.
- Formålet er at lave jordnær politik for borgerne i
Lolland Kommune. Beslutningerne skal tages tæt på borgerne, gerne med
borgerne, hvis muligt, siger Frederik Mortensen (JL).
I spidsen af partiet står den unge ex-DF'er Frederik Mortensen, som til kommunalvalget sikrede sig næstflest stemmer for DF.
På grund af Dansk Folkepartis opstillingsstruktur fik Frederik Mortensen dog ikke det andet mandat, som tilfaldt partiet.
Afhopper genfinder sig selv
Annonce
Efter valget, kom det frem, at uroen er kommet til Dansk Folkeparti. Inden konstitueringsaftalen var underskrevet i Lolland Byråd, sagde fire medlemmer, Frederik Mortensen inklusiv, farvel til Dansk Folkeparti. Forklaringen lød på uro i lokalafdelingen.
Dengang ville Frederik Mortensen ikke fortælle, hvad der ventede, udover, at han startede et "politisk forum", som i dag nu har udviklet sig til et nyt parti.
- Hvor meget borgerinddragelse har man set undervejs? Jeg vil jo gerne have, at vi holder det
fuldstændig jordnært. Gennemsigtighed
hele vejen rundt er vigtigt, siger Frederik Mortensen.
Ny politik eller floskler?
Hvordan fører man en jordnær og gennemsigtig politik
på kommunalpolitik?
- Ud og få borgerne med på det. Man skal prøve at forhøre sig hos en
del af borgerne, vi har i kommunen. Så man ikke bare føler, at det er
beslutninger, der bliver trukket ned over hovedet, siger han.
- Nej. Nu kan man jo godt sige, at man kan sagtens lave
et borgermøde, men så skal man gøre det, inden man tager beslutningen, siger Frederik Mortensen.
Er det ikke det, politikerne allerede gør?
- Altså, det er der delte meninger om. Nogle vil
mene, at det er det, man gør. Men jeg er ret enig med de borgere, der mener, der er for meget, der bliver trukket ned over dem, siger han.
Annonce
Fætter og kusine-fest?
Bestyrelsen i Jeres Lolland består af Henrik Hansen som formand, Frederik Mortensen som næstformand, Birgit Mortensen medlem, Hanne Hansen medlem og Celina Mortensen som kasserer.
Mange efternavne ligner hinanden, når man kigger på partiets stiftere. Og det er der en god grund til. Flere af medlemmerne er nemlig i familie med hinanden.
Tidligere DF'er Frederik Mortensen har nemlig både hevet sin mor og kusine med ind i partiet. Samtidig er ægteparret Hanne og Henrik Hansen også en del af de grundlæggende kræfter.
Er partiet ikke et familiefortagende?
- Jeg vil ikke sige, det er et familieforetagende, siger Henrik Hansen, formand for partiet, hvis kone også er med i bestyrelsen.
Frederik Mortensen fortæller om, at selvom hans mor og kusine er en del af partiet, er det af eget valg. De er måske blevet inspireret af hans monologer rundt om aftensmadsbordet under valgkampen, medgiver han dog.
Spidskandidat for enhver pris
Ex-DF-kandidaten forsikrer om, at hvis andre vil være med i partiet og ønsker at stille op til bestyrelsen til næste generalforsamling, har de lige så meget ret til at være med, som grundlæggerne.
Vil du ikke bare være spidskandidat for partiet?
Annonce
- Nej, det vil jeg ikke. Den tager vi så til, når valget kommer. Jeg vil
selvfølgelig stille op igen. Og man kan sige, at en spidskandidat skal vælges. Hvis
der er en anden en i partiet, der får flere stemmer, så er det jo
spidskandidaten, og det er sådan, det bliver, siger Frederik Mortensen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu