Inden længe skal politikerne i Lolland Kommune vedtage næste års budget. Et budget, som på grund af kommunens økonomiske situation efter al sandsynlighed kommer til at indeholde massive besparelser på en række områder.
I det sparekatalog, som kommunens forvaltning har udarbejdet, lægges der blandt andet op til at nedlægge Østofte Skole og Søllested Skole.
Men sidstnævnte forslag får nu en gruppe lokale borgere til at protestere.
For Søllested Skole er nemlig ikke kun for områdets børn.
De ældre benytter den også til en række aktiviteter, og derfor har formanden for Søllested og Omegns Pensionistforening, Poul Erik Ibsen, på foreningens vegne skrevet et høringssvar til Lolland Kommune.
Annonce
- Vi er en ud af 11 foreninger, der bruger skolen til aktiviteter uden for skoletid.
- Vores forening består af over 300 medlemmer, som fem-seks gange om året benytter Søllested Skole til festlige sammenkomster for vores pensionister, hvor vi hygger med mad, dans og levende musik, skriver han blandt andet i høringssvaret og fortsætter:
- Vi ser derfor gerne, at Søllested Skole, som er i god stand og ligger centralt i kommunen med kollektiv trafik tæt på, kan fungere som en lille skole. Eventuelt suppleret med en form for speciale, skriver han.
Svært at finde et andet sted i byen
Han har svært ved at se, at foreningen vil kunne finde et andet sted i Søllested til flere af dens aktiviteter.
- Vi har arrangementer næsten hver tirsdag fra oktober til april, og når vi har fællesspisninger, kommer der 80-90 mennesker, siger han til Folketidende.
Poul Erik Ibsen var selv borgmester i den daværende Højreby Kommune fra 1991 til 2002, så han kender en del til at lægge kommunale budgetter.
Nu er han bekymret for de foreninger, der benytter skolen, hvis den må lukke.
- Den værst tænkelige situation vil være, hvis vores forening må lukke.
- Det tror jeg dog ikke sker, men der vil være mange arrangementer, vi ikke længere kan tilbyde, hvis vi ikke kan være på skolen, og vi er nok en af de pensionistforeninger på Lolland, der holder flest arrangementer, siger han.
Annonce
Budgetforslaget er i offentlig høring frem til 15. september. Det endelige budget skal efter planen vedtages på et byrådsmøde 8. oktober.
Læs mere om Lolland Kommunes sparekatalog og budget her:
Seneste artikler
Plejefarens ven fik en klump i halsen, da han fortalte, hvad der var sket
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket