Servicen, Lolland Færgefart leverer, er helt i top, det mener folketingsmedlem Kasper Roug (S), der er Formand for Udvalget for Småøer.
- Det er
jo tydeligt her. Lolland Færgefart ligger i den klart bedre halvdel, det skal jeg love
for, siger udvalgsformanden.
Høj service til øboerne
Kasper Roug (S) roser Lolland Færgefart for kommunens service niveau, især til Fejø med 7.000 årlige afgange fra Kragenæs.
I 2024 havde Fejø 6.755 afgange, Femø 2.577 og Askø 2.726.
Kommunernes Landsforening og Indenrigsministeriet har udarbejdet en oversigt over, hvor mange overgange der er mellem fastland og de danske småøer.
Kasper Roug (S) peger på, at Fejø har omkring 7.000 afgange fra Kragenæs om året, hvor en ø, der ligger lige så langt væk, Agersø, kun har omkring 5.000 afgange om året. Derfor mener han, at færgefarten til Fejø må betegnes som en af de klart bedste i landet.
Dobbelt så mange
Der bor omkring 450 på Fejø og cirka 200 på Agersø, er det ikke fair, at der er 2.000 afgange flere til at transportere over dobbelt så mange?
- Altså som jeg forstår det, så er der jo aldrig booket helt
op med personer fra de her småøer. Det er der på nogle ture, men som vi
kan se er der langt fra fyldt på Fejøfærgen, siger folketingsmedlemmet.
- Og det er
jo også derfor, at jeg må sige, at der er
i den grad en god overfart, altså en god service fra
Lolland Kommunes side af, fortsætter Kasper Roug.
I alt giver staten 215 millioner kroner i støtte til kommuner med småøer for at holde færgefarten over vande, og Lolland Kommune modtog i 2024 yderligere 1,5 millioner kroner for at få regnskabet til at ramme nul.
- Så vil
jeg også lige sige, at man skal jo være opmærksom på, at det er jo gratis som
øbo at sejle med færgen, påpeger Kasper Roug (S).
Bilen som menneskeret
Den gratis overfart gælder, hvis øboen skal med færgen som gående, de skal stadig betale for bil eller cykel.
- Men jeg vidste ikke, det er en menneskeret, at fordi man bor
100 meter eller et par kilometer fra et færgeleje, så skal man have sin bil
med. Altså der er jo mange steder, hvor man kan forestille sig, at man sætter
bilen for at tage den offentlige trafik, i det tilfælde her ved Kragenæs.
- Større er øerne jo heller ikke, end at man kan gå eller cykle. Det ligger jo i ordet "småøer", siger udvalgsformanden.
For Kasper Roug (S) er det tydeligt, at Lolland Kommune overgår alle forventninger til en god færgefart.
- Der er
ikke noget, der tyder på, at Lolland Kommune har dårlig service. Det ser
faktisk ud, som om de har en markant over middel service, siger Kasper Roug.
Men der er noget, Kasper Roug misser, mener Susie Jessen, der er folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst