Fyrværkeriet ved Søndersø i Maribo har været omdiskuteret de senere år, men når bålene tændes tirsdag d. 23 juni, bliver det uden fyrværkeri.
Fortalerne for traditionen kalder det et aktiv og en tradition.
Danmarks Naturfredningsforening Lolland har i flere år forsøgt at få stoppet fyrværkeriet og jubler nu over, at det ikke bliver til noget.
Rettelse: Det fremgår af en tidligere version af artiklen, at Maribo Spejderne har droppet at søge tilladelse til at fyre fyrværkeri af i forbindelse med Sankt Hans aften. Det er ikke korrekt. Maribo Spejderne har ansøgt Lolland Kommune om tilladelse til at fyre fyrværkeri ved Maribo Søerne men fået afslag på dette. Lolland Kommune har foreslået, at Maribo Spejderne kunne flytte fyrværkeriet til en anden placering. Den mulighed har man ikke ønsket at gå videre med.
Planerne om fyrværkeri til sankthans ved Søndersø i Maribo bliver skoddet. Det står klart, efter at Maribo Spejderne har fået afslag på den årlige tradition. Fyrværkeri fremgår derfor ikke af programoversigten for arrangementet.
- Vi er en naturorganisation, og dem, der har fremlagt den her sag, som jeg har forstået det, er Naturstyrelsen. Så det ville være mærkeligt at begynde at arbejde imod vores eget, hvis man ser sådan på det, lyder det fra Mark Vejsgaard, der er formand for Maribo Spejderne.
Med beslutningen om at droppe fyrværkeriet, har Maribo Spejderne lyttet til de kritiske røster fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening Lolland, der har været fremme de senere år.
- Vi forholder os neutralt til det og retter ind, og så prøver vi at lave et godt arrangement alligevel, skønt vi ikke kan fyre af som tidligere år, forklarer formanden.
I Maribo Handel, der er samarbejdspartner om det årlige fyrværkeri, ryster man på hovedet over beslutningen.
- Det er møgærgerligt, lyder det fra Birger Christensen, der sidder i aktivitetsudvalget i Maribo Handel. Vi synes, fyrværkeriet er et aktiv for byen.
- Det er noget pjat, siger han og fortæller, at de blev overraskede over beslutningen.
- Så meget ulykke laver det vist heller ikke, siger Birger Christensen.
Han forstår ikke beslutningen og siger, at det er en gammel tradition.
Mark Vejsgaard forklarer, at Maribo Spejderne er gået sammen med roklubben og har stablet noget livemusik på benene, men at det nok ikke er et plaster på såret.
- Vi prøver at skabe noget andet, som kan gøre det til et hyggeligt arrangement, siger han.
Naturfredningsforening jubler
I Danmarks Naturfredningsforening Lolland kipper de med hatten over beslutningen.
- Det glæder os, siger formand Ole Westerholt Jørgensen.
Foreningen har i flere år forsøgt at få fyrværkeriet stoppet i Natura 2000-områder eller flyttet det til en anden placering.
- Vi anser det som værende en voldsom unødvendig forstyrrelse af naturen, og for en hel del fugle og flagermus er det midt i ynglesæsonen, så det hilser vi velkommen, lyder det fra Ole Westerholt Jørgensen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst