Sejlerne og Beredskabsstyrelsen var kritiske – nu er plan for cykelbro rettet til

Det har været på tegnebrættet i årevis, men idéen om at nedlægge en del af erhvervshavnen i Nykøbing og bygge en gang- og cykelbro mellem Nykøbing og Sundby er nu blevet så konkret, at kommunen har søgt om lov til projektet. Før broen kan bygges, skal Kystdirektoratet nemlig give lov, og derfor har kommunen indsendt en ansøgning på 218 sider.

Her beskrives projektet i detaljer, og det omfatter flere elementer, men først og fremmest en seks meter bred og 545 meter lang bro. Idéen med broen er, at gående og cyklister fra Sundby nemmere skal kunne komme til bymidten i Nykøbing, og at man omvendt nemt skal kunne komme fra byen til Middelaldercentret og Hamborgskoven. Broen skal opføres på det sted, hvor der i gamle dage - fra 1867 til 1963 – var en bro. Det vil på Nykøbing-siden sige ud for Brogade (et navn, som dermed igen kommer til at give mening) og på Sundby-siden ud for Linde Allé.

Arealet på Sundby-siden er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og derfor kræver byggeriet en dispensation.

Kystdirektoratet skal nu vurdere projektet og blandt andet afgøre, om det uden videre kan få en tilladelse, eller om der først skal laves undersøgelser af, hvordan det vil påvirke naturen og miljøet. Her kan det spille ind, at sundet er en del af et Natura 2000-område, hvor der gælder særlige krav om at passe på dyrelivet.

Hvis Kystdirektoratet – som ventes at have en sagsbehandlingstid på fire-seks måneder – ender med at kræve, at der skal laves en miljøkonsekvensvurdering, vil det kunne udskyde projektet med op til to år.

Inden Kystdirektoratet beslutter det, er ansøgningen sendt i offentlig høring hos en række interessenter, ligesom alle og enhver vil kunne indsende bemærkninger. Fristen for det udløber 10. september.

Det er i øvrigt ikke første gang, Kystdirektoratet behandler sagen. Allerede for to år siden søgte kommunen om en tilladelse, men den gang kom der flere kritiske høringssvar, og det fik direktoratet til at kræve flere oplysninger – blandt andet et udkast til et broreglement og en analyse af, hvilken risiko broen vil kunne udgøre for sejlerne.

Kommunen har derfor fået konsulentfirmaet A1 Consult fra Randers og det rådgivende ingeniørfirma Cowi til at udarbejde det ønskede materiale. På den baggrund og efter dialog med Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og lystsejlerne er projektet blevet rettet til. Det er på den baggrund, kommunen nu har indsendt en ny ansøgning.

Det er flere markante ændringer, der er sket. Mest opsigtsvækkende er det måske, at broen ikke skal være en svingbro, men skal udstyres med enkeltfløjet klap. Det vil give en åbning på 13,5 meter.

En anden ændring er måden, den skal åbnes på. Oprindeligt var det planen, at sejlerne skulle kunne åbne broen via en app, men den idé er nu skrottet. I stedet bliver det brovagten på Kong Frederik d. IX Broen, der skal stå for at åbne broen. Oprindeligt var det også planen, at man skulle kunne sejle igennem i begge retninger samtidig, men det er nu ændret til, at man kun kan sejle igennem i én retning ad gangen. Desuden er frihøjden under det højeste sted på broen – ved klappen – hævet fra to til fire meter.

Endelig bliver afmærkningen af broen opgraderet fra skiltning til også at omfatte ”stoplys”, som viser om broen er lukket, ved at åbne eller ved at lukke.

Selve broen skal bygges på pæle. Den skal have gelænder og tre-fem ”udsigtsbalkoner” eller udposninger, hvor der skal være bænke, og så skal den have belysning, som skal rettes nedad, så der ikke bliver lysforurening. Planen er også, at lyset skal følge personer, som passerer broen, hvorefter det vil slukkes.

Ved broklappen bliver der automatiske bomme, som spærrer for gående og cyklister, når klappen skal op og ned. Der kommer også videoovervågning, så brovagten kan sikre sig, at der ikke er personer på broåbningen, inden den åbner.

Kommunen har ikke blot søgt Kystdirektoratet om lov til en bro, men også til et svømmeområde, en opholdstrappe samt et ”boardwalk”.

Idéen med den 200 meter lange og seks meter brede ”boardwalk”, som er en promenadebro på pæle, er at give mulighed for, at der kan bygges boliger helt fremme ved kajkanten – fordi ”boardwalket” bygges på ydersiden af kajen. Det vil også betyde, at kajen – med projektmagernes ord – ”blødgøres”, og at man vil få en oplevelse af at gå eller cykle ”på vandet”.

”Den varierende oplevelse i måden du bevæger dig rundt i havnebyen, har potentiale for i sig selv at blive en attraktion”, lyder det i beskrivelsen. Her fremgår det også, at promenaden vil blive udstyret med belysning og redningsstiger.

Promenaden skal have et trædæk i azobé.

Projektet omfatter også en cirka 35 meter lang og 3,5 meter bred ”opholdstrappe” ud for Bastebrohuset med museum, bibliotek og borgerservice. Her – på ydersiden af kajkanten – skal man kunne sidde at dyppe fødderne i vandet, søsætte en kajak eller bare følge med i, hvordan vandstanden stiger og falder i takt med månens tiltrækningskraft. Trappen skal have trædæk i azobé og vil blive udstyret med redningsstiger.

Mellem opholdstrappen og cykelbroen bliver der en strækning på 150 meter, hvor man vil kunne fortøjre midlertidigt, mens man venter på en åbning af broerne.

Endelig indgår en plan om at etablere et havnebad i den sydlige ende af området. Havnebadet skal strække sig langs 50 meter af kajen og ligge i læ fra to betonflydebroer på 25 gange 6 meter, der skal fungere som bølgebrydere og give læ for strømmen. Flydebroerne skal ligge vinkelret ud fra kajen og forbindes med den med ramper, så man kan komme ned på flydebroerne, og ud mod sundet skal badet afgrænses af bøjer og flydetov.

Nær svømmeområdet har Guldborgsund Aqua Sport sin kabelbane (Wakeboardbane), og klubben har planer om at udvide det anlæg. Det er dog et projekt, som vil kræve en særskilt tilladelse, der ikke er en de laf det, kommunen nu søger Kystdirektoratet om.