Ni personer mistede livet under en Pearl Jam-koncert 30. juni 2000 på Roskilde Festival, da publikum blev mast foran Orange Scene.
Ofrene var tre danskere, tre svenskere, en tysker, en australier og en hollænder.
25-årsdagen markeres på festivalen i 2025 med filmvisning og samling ved scenen Gaia.
Vest for Orange Scene står en mindesten og ni birketræer som symbol på de ni omkomne.
”Folk stirrer ud i luften, og det er som om, det først nu,
midt blandt tusindvis af mennesker, begynder at gå op for en, hvad der er sket”.
Sådan afrundede Signe Groot Terkelsen sin reportage fra den skæbnesvangre
Roskilde Festival for præcis 25 år, hvor ni unge mænd blandt publikum blev mast ihjel under en koncert med Pearl Jam.
Hun var dengang journalistpraktikant på Folketidende og dækkede festivalen
sammen med en kollega. Alt var fint og godt - lige ind til Pearl Jam gik på
Orange Scene fredag aften.
Følelsen af uvirkelighed
Signe Groth Terkelsens reportage fra dagen derpå.
- Jeg overværede ikke selv den koncert, men var ved en af de andre scener.
Pludselig begyndte snakken at gå - at der var sket noget tragisk. Når jeg i dag
tænker tilbage på de timer og dage, så er det mest følelsen af uvirkelighed,
der fylder hos mig. Og så det, at det kun ganske langsomt gik op for os, hvad
der var sket foran Orange. Dengang var tiden en helt anden. Der var kun få mobiltelefoner. Og nyhederne blev spredt ved snak på kryds og tværs i den boble, som en festival jo er.
Annonce
Sådan lyder det fra Signe Groot Terkelsen i dag - 25 år efter at hun dækkede tragedien.
- Jeg kan huske, at jeg dagen efter gik rundt på pladsen og langsomt begyndte
at forstå omfanget af tragedien. Alle fakta kendte jeg ikke på det tidspunkt, så
aftalen var, at jeg i min reportage til Folketidende skulle beskrive selve stemningen, husker Signe
Groot Terkelsen.
En anden tid
Det gjorde hun blandt andet med ordene:
Pludselig begyndte snakken at gå - at der var sket noget tragisk.
”Foran Orange Scene, hvor Pearl Jams forsanger fredag aften sad og græd, står i
dag lørdag masser af mennesker. De kigger på afspærringerne og affaldet, som
stadig dækker jorden. Tidligere i dag gik jeg så langt udenom stedet, som jeg kunne
komme. Det var som om, det hele ville blive endnu mere virkeligt, hvis man kom
for tæt på”.
Men tæt på kom tragedien. Og Signe Groot Terkelsen reflekterer over, om man mon
i dag ville have fortsat festivalen efter sådan en voldsom hændelse.
- Jeg tror det faktisk ikke. Tiden er er en anden i dag, og der bliver stillet
flere spørgsmål. Selv om det selvfølgelig fyldte meget dengang, var det
alligevel som om, at tragediens omfang ikke trængte helt ind. Og heller ikke
gjorde det i den bredere offentlighed i årene efter. Der var ikke særlig meget
refleksion, siger Signe Groot Terkelsen.
Hjalp at sætte ord på
Selv har hun i dag udskiftet journalistikken med arkæologi og er beskæftiget
med forskning ved universitetet i Tromsø i det nordlige Norge.
Og i dag
genlæste hun for første gang i 25 år sin reportage fra Roskilde Festivalen.
Annonce
- Det er lidt mærkeligt at læse igen. Men jeg tror, at det dengang gav mening for mig,
at jeg kunne og skulle sætte mig ned og sætte ord på min oplevelse af tragedien.
Seneste artikler
Ulrik passer broen: - Den bedste arbejdsplads, man kan få
Aftenåbent i hedebølgen blev en stor succes
Nysted fik sin klosterhave
Fra Bangkok og Rom til Femø Havn: Ciuk og Finns ø-eventyr begyndte med søsyge
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder