Skoler og plejecentre er truet af lukning

Selv om borgerne på Lolland kan huske flere skole- og plejehjemslukninger i tiden efter storkommunen blev en realitet, er der ikke skåret hårdt nok ind til benet.

Det er aldrig populært for politikerne at tale om centraliseringer, og en stor del af sidste års kommunale valgkamp handlede netop om de nedlukninger som har ramt byer som Holeby og Horslunde. Men det er nødvendigt at centralisere. Sådan lød budskabet onsdag aften i Højreby-Hallen, da Lolland Kommune havde budt til borgermøde om den skrantende økonomi.

Faktum er, at kommunen står med et hul på 531 millioner kroner på næste års budget. Mens byrådet ønsker særtilskud på omkring 300 millioner kroner, så har politikerne påtaget sig en opgave med at finde de resterende cirka 200 millioner kroner selv. Den opgave bliver ikke nem, og den vil formentlig betyde nye lukninger af både skoler og plejehjem.

Langt mere effektiv end København

Journalist Arne Ullum fra NB-Medier er en af dem i landet, der har mest styr på, hvordan kommunerne bruger deres penge - ikke mindst i forhold til udligningsreformen - og han trak den dystre økonomiske virkelighed op for de mange tilhørere i hallen. Generelt har Lolland været dygtig til at tilpasse sin drift til den virkelighed, som kommunen har oplevet gennem mange år. 

- Hvis Københavns Kommune blev drevet lige så effektivt som Lolland Kommune, så ville man kunne fjerne 4.000 stillinger i København, forklarede han, men påpegede samtidig, at Lolland har hængepartier.

- På ét område har Lolland ikke været lige så gode som andre fattige kommuner, og det handler om centraliseringer. Det er ikke populært, men det er nødvendigt.

Læs også

Mangler 531 millioner næste år: Nægter at finde de 300 millioner

91 nyfødte i 2026

Det er den lollandske direktion klar over. Direktører Thomas du Plessis de Richelieu og Jesper Ulrich Jørgensen fortalte om det arbejde, der lige nu foregår i forvaltningen, hvor fokus er på at finde langsigtede løsninger, som giver de ønskede besparelser. Her vil centraliseringer blive et nøgleord.

Demografien på Lolland ændrer sig hurtigt, og især børnetallet er hårdt ramt. Mens der i 1980'erne og 1990'erne årligt blev født omkring 500 børn, så er der i 2026 til dato født 91, og fødselstallet når næppe over 200.

- Om seks til syv år betyder det, at vi formentlig kun vil komme til at skulle starte fire børnehaveklasser i folkeskolen, når vi tager højde for, hvordan forældrene vælger, forklarede Jesper Ulrich Jørgensen.

Nemmere at lukke skoler på Frederiksberg

Arne Ullum påpegede, at det bare gør mere ondt at tale om centraliseringer på Lolland end i eksempelvis København.

- Da Frederiksberg lukkede en skole, der kom nogle børn til at gå 750 meter længere end de gjorde før, lød det fra journalisten.

Sådan vil virkeligheden ikke være i Lolland. Her vil den betyde lange køreture, men skal der spares 200 millioner kroner, så skal der også tales om de ubehagelige ting.

- Samtalen om at lukke skoler bliver nødt til at fortsætte, slog Jesper Ulrich Jørgensen, der er direktør for skoler og dagtilbud, fast.

Vil politikerne pege på skolelukninger, skal det dog ske i dialog med borgerne, så de kan få mulighed for at åbne et andet tilbud.

Langt færre plejecentre

I den modsatte ende af aldersskalaen kommer man heller ikke uden om centraliseringer. 

I dag er der ni kommunale plejecentre og ét, som er drevet af OK-Fonden. 

Læs også

1 milliard til vanskeligt stillede kommuner: Borgmester er forsigtig optimist

- Vi vil skrue op for den faglige kvalitet ved at lave tre til fem plejecentre i Lolland Kommune. På den måde kan vi have en højtspecialiseret indsats, så vi har det rette personale til at tage sig af denne borgergruppe, sagde Thomas du Plessis de Richelieu, der forklarede, at centraliseringen skal kombineres med den forebyggende indsats i borgernes eget hjem.

Der bliver også kigget på den bygningsmasse, der huser den kommunale forvaltning. Den koster årligt 20,5 millioner kroner i drift, og her vil der også kunne findes besparelser. Antallet af biblioteker vil også være til debat, og der vil også blive foreslået, at den kommunale borgerservice kun får én lokation i kommunen. I dag findes den både i Nakskov og Maribo, men det behov er der ikke længere, når kommunen er under 40.000 indbyggere.

Plastret skal af

Besparelserne skal behandles på de politiske fagudvalg til august, og det samlede budgetmateriale forventes sendt i høring 28. august. Budgettet skal vedtages 8. oktober.

Lukninger giver usikkerhed og ængstelse blandt borgerne, og borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme lagde på mødet vægt på, at beslutninger om lukninger ville blive taget hurtigt.

- Vi skal have revet plastret af. Vi kan ikke være bekendt at lade jer gå med uvished i flere år, var beskeden til de mange borgere, som var mødt op til borgermødet.