Syv år på første parket: Nu åbner deres bro endelig

Bag Orehoved på Nordvestfalster ligger en lille grusvej langs kysten. Herfra har beboerne kunnet følge med i, hvordan arbejdet med at bygge den nye bro over Storstrømmen er skredet frem. Deres huse og haver ligger nemlig med et rigtig godt udsyn dertil. 

- Det har været fascinerende at følge med i et stykke Danmarkshistorie, fortæller Lars-Henrik Kieler, der bor på vejen. 

- Jeg er fascineret af deres præcision og deres ingeniørarbejde, og jeg synes, den er blevet flot. Vi er glade for, at den har højde, så man kan se land inde under den, siger han. 

Sammen med en anden beboer fra vejen, Vibeke Hellmann, er han gået med ned til kysten. Havet er næsten havblik, og himlen er lyst op af en blød eftermiddagssol. Sammen spejder de ud mod broen, der nu står klar til at åbne på mandag den 23. marts.

- Den gamle bro er slidt op, så det er dejligt, at vi får en ny bro, siger Vibeke Hellmann. 

- Det har været enormt spændende at følge med. Jeg er jævnligt gået ned til vandet for at kigge. Så kom de der piller op, og så kom der noget med nogle ”stritter” – og man tænkte: Hvad er det? Og svarer det til de tegninger, der var? Nå, nu kom pylonen op. Der var også en sjov maskine med et stort næb, remser hun op.

Bekymringer og larm 

I begyndelsen – for syv år siden – var der også bekymringer blandt beboerne. 

- Jeg havde frygtet meget mere støj, men de har været gode til at orientere os undervejs. Der var en periode med larm, der var lidt lang, men det er præmissen for at bo her, siger Lars-Henrik Kieler. 

- Vi har haft et gratis, ufrivilligt vækkeur en gang imellem. Men sådan er det, når man bor lige ud til en af Danmarks største midlertidige arbejdspladser, siger han. 

Vibeke Hellmann er enig. 

- Der har været larm, det har der. Der var en periode, da de byggede dæmningen, hvor de smed sten ned i en metalbeholder om natten, og lastbiler kørte frem og tilbage. Men det holdt de op med, fortæller hun. 

Gennem alle de år, der er gået, er det blevet til mange forskellige former for udsigter ud mod broen fra vinduerne og fra haven, afhængigt af årstider og vejr. 

- Jeg kigger ud på den hver eneste dag. Hver dag er forskellig. Det er et helt nyt billede hver dag afhængigt af varme, kulde, man går ned og tager et billede i tide og utide. Jeg tror, jeg har flere tusind, jeg har taget et nyt billede hver uge, fortæller Lars-Henrik Kieler. 

Folketidende har fået tilladelse til at vise nogle af de mange billeder, det er blevet til i artiklen her. 

Ja, det bliver til noget 

Også Vibeke Hellmann har nydt at følge byggeriet og undervejs taget billeder. 

- Det har været så sjovt at se, hvordan det langsomt har formet sig. Mange har spurgt, om det nogensinde blev til noget, men os, der bor her, kunne jo se det med det blotte øje hver dag, at ja, det gjorde det, fortæller hun. 

På mandag eftermiddag bliver det så muligt at køre, cykle og gå over broen. De har da også planer om både at løbe over den og måske endda lave en lille happening. 

- Jeg er medlem af Lolland-Falster Lovestorm. Vi var med til at sætte behovet for en ny bro på det politiske landkort, så måske dukker vi op med et flag, siger Vibeke Hellmann smilende. 

Lars-Henrik Kieler overvejer en løbetur på den gamle bro den kommende weekend for at sige farvel. Han er med på at finde en sjov måde at fejre den nye bro: "Vi kan måske stå og give "high-fives" til jer, siger han grinende til Vibeke Hellmann. 

”Next stop Orehoved”

- Det er afslutningen på en lang rejse. Der har været en masse spændende liv med både, der er sejlet frem og tilbage, og man kunne høre italienerne, når de snakkede med hinanden, fortæller Lars-Henrik Kieler. 

- Der var en humoristisk kaptajn på en af bådene. Brobyggerne blev sejlet ud til pylonerne, og så lød det i en højtaler ud over hele kvarteret: "Next stop Orehoved". Det synes jeg var pissesjovt, siger han.

 Barbara var med til at lave den nye bro. Se hende fortælle om, hvad arbejdet betyder for hende: