Krimi

Arkivfoto: Rigspolitiet

Thailandsk massør anholdt i Nykøbing 

Hun er nu sigtet for at have overtrådt udlændingeloven

Offentliggjort

Politiet bankede onsdag aften på døren til en massageklinik i Nykøbing under et kontrolbesøg. 

Her traf betjentene en 52-årig kvinde fra Thailand, som arbejdede uden arbejdstilladelse.

Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.  

Kvinden blev anholdt klokken 18.06 og sigtet for at have overtrådt udlændingeloven, hvorefter hun blev kørt til afhøring på politistationen i Vordingborg.

Politiet oplyser, at hun står til en bøde på 3.000 kroner for lovovertrædelsen. 

Hun er fortsat tilbageholdt, mens Udlændingestyrelsen vurderer, om hun skal udvises af Danmark.