- Vi skal bevare serveretten: Venstre slår alarm om kommunens økonomi

Guldborgsund Kommune er ikke i samme båd som søsterkommunen Lolland. Alligevel blinker advarselslamperne, og retter kommunen ikke kursen, kan den ende med at stå overfor flere store økonomiske udfordringer, mener Venstre i Guldborgsund Kommune.

I Økonomi- og Erhvervsudvalget skal medlemmerne mandag drøfte budgetoplægget fra forvaltningen, men allerede forud for mødet sender Venstre-politikerne Henriette Klingberg Nielsen og Henrik Høegh-Andersen et kraftigt signal om, at byrådet skal handle nu - mens det endnu er muligt.

Stort underskud

Ligesom i en privat husholdning skal der gerne være plus på kontoen. I kommunal sammenhæng er det likviditeten, man her ser på. Når 2026 rinder ud, anslår Guldborgsund Kommune at have cirka 166,2 millioner kroner i frie likvide aktiver.

Men udgifterne overstiger indtægterne, og allerede ved udgangen af 2027 kan det lige præcis ende med et underskud på cirka 5 millioner kroner. Derfra stikker det af.

Hvis alt går, som det står i budgetterne, vil kommunen ved udgangen af 2030 have et minus på 625,2 millioner kroner i frie likvide aktiver.

Det er det, Venstre-politikerne vil adressere, mens det endnu er muligt at bevare serveretten. Men det kræver en anden tilgang, mener de. Derfor anbefaler de en ekstern analyse af den økonomiske situation, som en langsigtet plan kan tage udgangspunkt i.

De foreslår, at man sammen med forvaltningen både ser på, hvor man kan bruge pengene ”mere rigtigt”, for eksempel gennem tidlig indsats og forebyggelse, og hvor der politisk skal prioriteres anderledes.

Salamimetoden

Venstre advarer imod brugen af den såkaldte grønthøstermetode eller salamimetoden, hvor man over én bred kam skærer nogle procent af de kommunale udgifter årligt.

Der skal prioriteres, hvis Guldborgsund Kommune skal undgå at ende i den situation, som budgettet i øjeblikket forudser.

- Et eller andet sted kan man sige, at det er en strategisk ting, vi skal lave, for at vi undgår, at vi bare tager 2-3 procent på alle områder, og siger, at så har vi nået vores mål. Det er jo ikke nogen god løsning. Vi bliver nødt til at gå meget dybere ned i at se, hvad vi kan gøre, for at komme i mål med det her, siger Henrik Høegh-Andersen.

Henriette Klingberg-Nielsen kalder det ”en svær opgave” og forklarer, at Venstre ønsker, at kommunen investerer sig ud af udfordringen, for eksempel med fokus på de børn og unge, som i fremtiden skal opretholde kommunens økonomi.

Hun påpeger, at 23,8 procent af afgangseleverne i 2025 ikke bestod både dansk og matematik. Det er én af de grundlæggende udfordringer for kommunen, mener hun.

- Det er jo ikke i orden for de børn, der går 10 år på vores skoler. Men det er også et problem i og med, at det jo er den arbejdskraft, der skal bære Lolland-Falster fremover.

Venstre er ikke klar til at sige, hvad der skal spares, lukkes eller skæres i, men fortæller, at de, gennem oplægget fra en ekstern analyse, håber at skaffe et udgangspunkt, man kan arbejde videre med.

- Der er ikke noget quick-fix på det, og derfor vil vi gerne have nogen til at kigge på det, så vi får et oplæg til, hvilke områder vi kan gøre det anderledes på, siger Henrik Høegh-Andersen.

- Der er lidt alarmklokker der lyser, og nu skal vi agere på det og så få tilpasset vores økonomi, så vi kan komme videre. For ikke at ende i samme situation som Lolland, hvor man bliver ret fastlåst i, hvad man kan gøre, siger han.

Unfair udligning

De to kritiserer også den nuværende udligningsordning for at være urimelig. Ordningen fordeler midler mellem kommuner, så kommuner med høje indtægter og lave udgifter sender penge til de kommuner, der står i en mindre velstillet situation.

Kommuner, der er særligt vanskeligt stillede, kan søge tilskud fra en pulje, der i 2027 indeholder 1 milliard kroner. I budgettet for 2027 forventer kommunen at få samme andel af puljen som i 2026, hvilket vil indbringe 58,75 millioner kroner.

Puljen skal søges år for år, og det gør det svært at planlægge med, mener de.

- Det bliver sådan noget hovskisnovski, og så skal vi lige have lidt ekstra, og det putter man så med i puljen - og hvem der så får de penge, det ved man ikke helt.  Jeg synes godt nok, det er svært. Det er lidt nemmere, hvis vi på forhånd ved, hvad vi måske får, siger Henrik Høegh-Andersen.

Henriette Klingberg-Nielsen mener, at særtilskudspuljen fastholder kommuner som Guldborgsund og Lolland i en ”dårlig fortælling”. Helst så hun, at udligningsreformen fungerede så godt, at der ikke var behov for en særtilskudspulje.

- Med den måde, det bliver gjort på lige nu, bliver vi fastholdt i et narrativ om at vi er særligt vanskeligt stillede, og hvor vi år efter år ikke ved, hvilket budget vi egentlig har, og hvilken præmis vi skal lave udvikling på. Der kan regeringen i hvert fald hjælpe os ved at lave et andet narrativ og give en ramme, så vi ved, hvad vi har at agere indenfor, siger hun.

Omsiggribende

Venstre-politikerne mener, at man skal helt ind og pille ved den grundlæggende tænkning i budgetterne og fokusere på, hvordan de 5,3 milliarder kroner, som kommunen i 2027 råder over, kan fordeles bedre.

- Det er omsiggribende i tilgangen, og det er det nødt til at være, hvis vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at det ikke om fem år bliver omsiggribende for befolkningen, siger Henriette Klingberg-Nielsen, og Henrik Høegh-Andersen supplerer:

- Jeg synes stadigvæk, at vi har en fantastisk kommune, men der er bare nogle ting, vi skal gøre noget ved nu, hvis vi skal bevare serveretten, siger han.