Alt kan ske men Lars Løkke Rasmussen bliver næppe statsminister igen

Tirsdag 1. november afholdes valg til Folketinget.

Den seneste politiske meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau, giver rød blok et stort forspring i forhold til blå blok.

Men en tidligere statsminister står klar som kongemager med de formodet afgørende mandater.

Ritzau forsøger her at give svar på en række centrale spørgsmål om valget:

* Kan det på valgaftenen stå klart, hvem der bliver statsminister?

Det ser umiddelbart meget urealistisk ud, at det kommer til at ske. Tværtimod kan det tage uger, nogle politiske iagttagere mener måneder, inden en ny regering er klar.

Årsagen til det skal primært findes i det faktum, at tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen har erobret den politiske midte med sit nye parti, Moderaterne.

Moderaterne står i Voxmeter-målingen fredag til at få 18 mandater, mens rød blok får 85 mandater og blå blok 72 mandater. Dermed ser ingen af blokkene ud til at kunne få et flertal på 90 mandater, uanset udfaldet af de fire nordatlantiske mandater.

Moderaterne kræver en bred regering hen over midten og vil ikke tilslutte sig nogen af blokkene.

Også Socialdemokratiet og De Radikale ønsker en bred regering, og det gør billedet mere mudret. Ikke mindst fordi Venstre og De Konservative blankt har afvist at indgå i en bred regering.

* Hvem er den mest sandsynlige statsminister?

Der er tre statsministerkandidater. Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K).

Pape har erkendt, at det bliver meget svært for ham at blive statsminister efter De Konservatives nedtur. I stedet er Løkkes navn dukket op, efter at Moderaterne er stormet frem i målingerne.

Løkke er en dreven politisk veteran, og han ved godt, hvordan han skal spille spillet. Så han har hverken be- eller afkræftet, at han går efter statsministerposten.

Det vil være noget nær utænkeligt, at Løkke kan blive statsminister, hvis han indgår i et regeringssamarbejde med Mette Frederiksen. Socialdemokratiet står til at blive dobbelt så stort som det næststørste parti og vil under ingen omstændigheder give posten fra sig.

Med lidt flere mandater til rød blok end i Voxmeter-målingen vil Mette Frederiksen kunne have et rødt flertal bag sig, og kunsten bliver så at danne en regering.

De Radikale har nemlig sagt blankt nej til at lade regeringen fortsætte som etpartiregering.

Men hvis Løkke søger mod blå blok - og dermed bryder med sit eget krav om en bred regering - vil han med mange mandater til Moderaterne i ryggen og et svækket Venstre og Konservative måske kunne ende med at blive statsminister for tredje gang.

Imod dette taler dog, at ingen i Venstre har glemt, hvordan Løkke først førte partiet ud i intern disharmoni og senere forlod partiet efter 2019-valget.

Også Danmarksdemokraterne med tidligere Venstre-næstformand Inger Støjberg i spidsen har et stort horn i siden på Løkke, lige som han i øvrigt også har på hende. Løkke har også lagt sig ud med Nye Borgerlige.

* Hvem har været vinderne i valgkampen?

Baseret på Voxmeter-målingen er det let at pege på Løkke og Moderaterne som valgkampens store vinder med en tilslutning på ti procent hos Voxmeter.

Løkke står til at kunne blive kongemager. Det vil sige at have de afgørende mandater i forhold til at afgøre, hvem der skal være statsminister.

Også Støjbergs Danmarksdemokraterne klarer sig flot med en tilslutning på 8,8 procent, selv om hendes parti ikke har fyldt meget i valgkampen.

SF og Liberal Alliance vil ligeledes slikke sig om munden, hvis de kan få henholdsvis 9,8 og 6,8 procent ved valget, lige som de gør i målingen.

Alternativet kan blive en helt anden af valgets store vindere. Det sker, hvis partiet klarer spærregrænsen efter at have været dømt helt ude af mange, da fire af fem folketingsmedlemmer forlod partiet i 2020.

* Hvem har været taberne i valgkampen?

De Konservatives partinavn står skrevet med flammeskrift som den helt store nedtur i valgkampen. For to en halv måned siden, da Pape annoncerede sit statsministerkandidatur, fik partiet opbakning fra 16,5 procent af vælgerne hos Voxmeter.

Ved udskrivelsen af valget lå partiet til at få 11 procent hos Voxmeter trods mediehistorier om Papes privatliv og politiske dømmekraft.

I den seneste måling er tilslutningen dalet til 5,9 procent. Dermed risikerer De Konservative at lande under valgresultatet i 2019, som var 6,6 procent.

De Radikale, der udløste valget, ligger med 4,1 procent i meningsmålingen til at blive mere end halveret i forhold til 2019-valget.

Dansk Folkeparti ligger til 3,0 procent i Voxmeter-målingen, men partiet har i flere målinger ligget under spærregrænsen. Ryger DF ud af Folketinget efter 27 år med meget stor indflydelse undervejs, vil det være kulminationen på en kæmpe nedtur for partiet.

Heller ikke Venstre ser prangende ud med en tilslutning på 12,5 procent. Og Enhedslistens opbakning på 6,0 procent er den laveste for partiet hos Voxmeter i over ti år.

/ritzau/