Berlin-muren ligger ovre ved klaveret

Ringsted stations travle banegård ligger mindre end to kilometer væk, men alligevel er der forbavsende stille og afsondret, når man står ved indgangen til Svend Erik Hovmands kæmpegård i Balstrup. Alene den store åbne plads mellem huset og staldene er på størrelse med en fodboldbane. Pladsen er dækket af småsten, som knaser karakteristisk mod bilens dæk på vej ind mod hoveddøren.-

- Hej, velkommen til, hilser Svend Erik Hovmand. Håndtrykket kommer fra en mand, der har prøvet en del i dansk politik. CV¹et tæller blandt andet flere ministerposter. Først som energiminister - siden bolig- og skatteminister. Senere den magtfulde stilling som gruppeformand for Venstre og en varm fortaler fra begyndelsen af Femern Bælt projektet. Et projekt han stadig er dybt involveret i som formand for Dansk Femern Bælt Forum.
Og ikke mindst folketingskandidat i Nykøbing F.-kredsen gennem en menneskealder indtil for to år siden, hvor han gik han på pension fra Christiansborg.

- Sæt dig ned, siger han og gestikulerer samtidig med armen hen mod sofaarrangementet.
Der er dækket op på sofabordet og kaffen ryger stadig fra kanden. Ganske passende serverer han drømmekage på Trankebar-porcelænet til dagens samtale om 20-året for Murens fald - og der drømmes tilbage.

Året var 1965 og Nancy Sinatra synger "These Boots are Made For Walking", mens krigen i Vietnam blev optrappet. To år forinden havde Svend Erik Hovmand fået posten som formand for Venstres Ungdom på Midtlolland og udviste allerede i en tidlig alder politiske ambitioner. Et af forbillederne var John F. Kennedy, som han omtaler med begejstring.

 - Han var et ikon for os unge politikere. Jeg kan huske, at Kennedy under Cuba-krisen udtalte, at det interessante var ikke, at Khrusjtjov sendte skibe lastet med våben til Cuba. Det interessante var, hvorfor gør han det nu, siger han og lyser op i et underfundigt smil - underforstået det ikke altid er de oplagte spørgsmål man skal stille.

I 1965 var han i sin egenskab som VU-formand til konference med Liberale Unge i Vestberlin. Svend Erik Hovmand havde i de mellemliggende år taget en uddannelse som tømrer, men det var stadig politik, der for alvor tænder ham. I Vestberlin får han en stærk oplevelse, der bliver en oplevelse for livet. Aftenen før konferencen overnatter Svend Erik Hovmand i konferencecenteret ved grænsen og får en enkelt gibbernakker.

- Vi var i lejligheden og skulle tidligt op, men unge mennesker i den aldersgruppe kan godt lide en lille en, inden man går i seng. Det gjorde vi så, og bagefter gik vi i seng. Da klokken var tre om natten blev jeg vækket. Der var noget ved vinduet, og jeg gik hen til vinduet og trak fra. Der så jeg nogle mænd badet i lys i færd med at lægge sten på sten på sten. Jeg tænkte for mig selv, at jeg nok havde fået en enkelt for meget og gik i seng igen, fortæller han med stor fortællelyst. Det er tydeligt, at han har fortalt historien et par gange før, men den serveres stadig med en stor indlevelse. Hånden slår flere gange ned i lædersofaen, når han skal understrege noget.

- Klokken halv ni vågner jeg, og så kommer jeg til og tænke på begivenheden klokken tre om natten. Jeg går hen til vinduet igen. Og hvad ser jeg? Hånden slår hårdt ned i sofaen igen.
- Jeg ser en to meter høj mur, de havde bygget den nat. Og jeg sagde til mig selv, det kan simpelthen ikke passe, lyder det næsten vantro fra Svend Erik. Han tager en lang kunstpause.
- Det var jo forfærdeligt, lyder det eftertænksomt.

Selv om opdelingen og spændingerne mellem Øst og Vestberlin allerede begyndte i 1945 efter 2. Verdenskrig, så bygges den første Berlinmur først i 1961 af primært pigtråd og efterfølgende til en sammenhængende betonmur i 1965. Det er tilblivelsen af den mur, som en måbende Svend Erik Hovmand var vidne til fra 1. sal ved grænsen. På den efterfølgende konference går snakken deltagerne imellem om nattens episode, og det planlagte politiske program ryger i baggrunden.

- Alle var fuldstændig rystet og kunne ikke forstå, at man byggede sådan en mur, ræssonerer han. Den begivenhed er for altid prentet ind i hukommelsen hos ham. Et spøjst tilfælde af historisk sammentræf, der ramler ind i en liberal konference med Svend Erik Hovmand som tilfældig deltager. vad han på det tidspunkt naturligvis ikke ved er, at han 24 år senere selv er med til at nedbryde Berlinmuren med hammer og mejsel. I bogstaveligste forstand.

I tiden fra 1965 til Murens fald gør Svend Erik Hovmand karriere og stifter familie. Han gifter sig med Lone og sammen får de to børn. Samtidig stiger han i graderne hos Venstre med en foreløbig kulmination i 1986, hvor Poul Schlüter udnævner ham til energiminister i Firkløverregeringen. Forholdet mellem øst og vest er derimod ikke forbedret synderlig meget siden den nat i 1965.

- Det var en mærkelig tid at være politiker i. På den ene side tænkte man, at østblokken var nogle værre nogen, men på den anden side var det uforståeligt, at man ikke kunne tale sammen, forklarer han. Året efter, i 1987, ministerudnævnelsen opfordrede den amerikanske præsident Ronald Reagan den russiske leder, Mikhail Gorbatjov, til at "Tear down this wall". En opfordring folk ikke skulle vente længe på. Genforeningen mellem Øst og Vest skete få år efter Reagans udtalelse, og grænserne mod Vesteuropa krakelerede så småt i 1989.

Ungarn er som den første nation med til at åbne mod vest - nærmere bestemt grænsen til Østrig. Kort tid efter kan det østtyske politbureaumedlem Günter Schabowski i en direkte tv-transmitteret tale annoncere, at grænsen mellem DDR og Vesttyskland er åben. På et spørgsmål fra en journalist ved pressemødet om hvornår grænseåbningen gælder fra, svarer Schabowski:
- Med det samme.

Folkemasserne i Berlin strømmer til muren efter den fantastiske besked i fjernsynet. Der hersker dog stadig forvirring, fordi grænsevagterne intet har hørt om åbningen. Alligevel forholder de sig passive, mens østtyskere kravler op på toppen af muren og triumferende løfter armene i vejret. Hjemme i Danmark rammer nyheden Svend Erik Hovmand på Christiansborg.

- Jamen det var jo helt utoligt. Ubeskriveligt, forklarer han om den opløftede stemning der herskede på Christiansborg. For første gang kommer ordene ikke i en lind strøm. Nu tænkes der eftertænktsomt. Den 9. november 1989 var det altså endegyldigt slut for DDR. Østtyskere strømmede ud af landet for at opdage en ny verden. I Nykøbing og navnlig Gedser oplevede de en sand invasion af nysgerrige tyskere. Grænsekontrollen i Gedser fik mere end normal travlt, da båden fra Warnemünde laggde til kaj 12.november.

Svend Erik Hovmand tager i stedet den anden vej. Til Berlin og et politisk møde med tyske kolleger. Igen ryger politik dog i baggrunden, og de beslutter sig mere eller mindre impulsivt for at tage hen til muren. Foran muren uddeles der hammer og mejsel til de fremmødte, så man selv kan hugge et stykke historie af. Svend Erik Hovmand får også sit stykke.

- Der fik jeg altså en klump i halsen. Det var jo et symbol på en politisk udvikling i Europa, som havde delt Europa og var endt med, at befolkningen havde taget magten over diktaturerne, lyder det samtidig med, at han betragter det stykke af Berlinmuren, han har hentet over fra reolen ved siden af Søren Jensen-klaveret.

Men Hovmand og Berlin slutter ikke her. Qua sin tid som boligminister hjælper han senere sin tyske kollega med viden, da denne var kommet til Danmark på studietur i 1990.
Husene i Østtyskland skulle istandsættes, da boligerne var dårligt isoleret og har flere skavanker, men det er for dyrt at rive ned og bygge nyt. Derfor skal de lappes sammen til en fornuftig penge og en fornuftig stand. Svend Erik Hovmand er sin tyske kollega behjælpelig med råd og tips. Notesblokken hos den tyske byggeansvarlige er spækket med notater om fif og mulige løsninger.

- Mange af bygningerne havde flade tage, hvilket skabte vandproblemer.
Vandet kunne ikke komme væk, men der fandt vi en model med at lave nye tage, som kunne monteres oven på de eksisterende tage. Udover at klare problemet med vandet, så skabte vi også flere boliger i Berlin. På det tidspunkt var der nemlig ingen steder at bygge, forklarer han.
Det var et projekt han nød at være en del af. Et andet projekt, som står ham meget nært, er den kommende Femern Bælt forbindelse. Både på grund af han geografisk kommer fra Lolland, men også de muligheder der, ifølge Svend Erik Hovmand, ligger i den kommende forbindelse.

- Tænk sig at i 2018 er det lige meget, om man skal til København eller Hamburg, hvis man er i Nykøbing. Afstanden er den samme. Tænk hvad det ikke kan betyde af arbejde landene i mellem, lyder det med slet skjult begejstring. Samtidig må Femern Bælt forbindelsen siges at være en ejendommelig udløber af den kolde krig.  Det ville være utænkeligt, at bygge en bro mellem Danmark og Tyskland, hvis man tænker 20 år tilbage.
Broen skal være klar om otte år. Til den tid vil Svend Erik Hovmand være 72 år, og cirklen for hans vedkommende vil på en forunderlig måde være sluttet. Så kan Europa næsten ikke forenes mere. 20 år efter den største adskillelse.

Noget af det sidste, Svend Erik Hovmand siger denne eftermiddag, er et citat fra den tidligere polske president, Lech Walesa. Et citat han sætter stor pris på. Lech Walesa var selv systemkritiker under kommunismen og blev arresteret for det. Han udtalte på et tidspunkt efter murens fald, om det utrolige der var lige sket. At det ikke burde være muligt og vælte et diktatur.

- "Vi er simple menneske uden uddannelse, så vi vidste ikke det var umuligt, det vi forsøgte at gøre". Hovmand smiler igen underfundigt, da han har afleveret citatet.

Se videoen med Svend Erik Hovmand. Klik her.

Se videoen med Anders Knudsens billeder fra dagene efter i Gedser og Nykøbing. Klik her.

Se et tv-indslag fra Danmarks Radio 1961 om muren. Klik her (viderføres til DRs Bonanza hjemmeside)