Beskæftigelsesminister: Arne-plan mangler lige det sidste
Retten til tidlig tilbagetrækning har været et kardinalpunkt for Socialdemokratiet i over et år. Symboliseret ved Arne, der her fik et kram af statsminister Mette Frederiksen (S) på Socialdemokratiets kongres i 2019. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ny undersøgelse viser en stor frygt for, at nedslidning og ikke lyst bliver afslutning på arbejdslivet.
Ifølge Dansk Folkepartis Arne-ur, der tæller antallet af dage fra statsministeren Mette Frederiksen (S) lancerede planen om en ret til tidlig tilbagetrækning for nedslidte, er der gået næsten 500 dage, uden en plan er lagt frem.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fortæller, at en plan næsten er færdig. Og at den - udskudt af coronakrisen - vil blive lagt frem efter sommerferien.
- Planen mangler lige det sidste, fordi vi ikke har kunnet arbejde på det under coronakrisen, siger ministeren.
- Det er og har været en vanskelig opgave at lave en model, der hænger sammen og er en egentlig rettighed. Derfor har alle andre også givet op. Det har vi ikke gjort, og vi er nu så langt, at vi kan se, at det kan lade sig gøre.
- Derfor glæder jeg mig også til at kunne fremlægge modellen for offentligheden og forhåbentligt få den igennem Folketinget.
Det fortæller ministeren, efter at ny forskning fra Projekt Seniorarbejdsliv viser, at ganske mange har forladt eller forventer at forlade arbejdsmarkedet på grund af nedslidning.
Undersøgelsen dækker omkring 15.000 beskæftigede, ledige, efterlønnere og førtidspensionister over 50. Omkring hver femte har eller forventer at forlade arbejdsmarkedet grundet opslidning. I produktionsfag og fag som eksempelvis sosu'er er tallet over en tredjedel.
- Vi ved, at der er et arbejdsmarked derude, hvor der er stor forskel på, hvilke arbejdsliv man har. Hvor slidt man bliver, og hvor hårdt det er at starte i en tidlig alder og skulle forlade arbejdsmarkedet senere og senere.
- Undersøgelsen viser, at behovet er uforandret, siger Peter Hummelgaard.
Retten til tidlig tilbagetrækning for nedslidte spillede en stor rolle under valgkampen. Og efter coronakrisen har der været tvivl om, hvorvidt det var muligt at finde finansiering.
Socialdemokratiet har tidligere meldt ud, at tilbagetrækningen blandt andet skulle finansieres via en bankskat. Det har mødt modstand, i lyset af at corona kan udløse en økonomisk krise.
- Vi har hele tiden sagt, at vi vil fremlægge en fuldt finansieret model. Det har ikke ændret sig. Vi har vores egne forslag.
- Så må forhandlingerne føre derhen, hvor de gør. Men det er vigtigt for os, at vi skaber en ret til tidlig pension, der er finansieret socialt retfærdigt, siger Peter Hummelgaard og svarer på, hvorvidt en omkostning på omkring tre milliarder kroner stadig er det, der er planen:
- Det er stadig udgangspunktet, ja.
Seneste artikler
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Bridgerton-seriebanger på lollandsk
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland