Dan Jørgensen vurderes til at få mindre post i EU-Kommissionen

Danmark må indstille sig på at få en mindre post i EU-Kommissionen med Dan Jørgensen (S) som dansk kandidat til posten som EU-kommissær. Det vurderer direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis.

- Det eneste man kan sige med meget stor sikkerhed er, at Danmark får en post, der ikke er oppe i den liga, som Margrethe Vestager havde, siger Lykke Friis.

Ud over at have ansvaret for konkurrenceområdet er Vestager ledende næstformand i EU-Kommissionen.

Lykke Friis understreger, at Margrethe Vestager dermed havde en usædvanlig central rolle i kommissionen for et lille land som Danmark.

Danmark havde dog formentlig haft bedre chance for en indflydelsesrig post, hvis man havde stillet med en kvinde.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har nemlig selv gjort det til et succeskriterium at få en bedre kønsbalance i hendes anden EU-Kommission.

Effekten af at kunne stille med en kvinde blev måske understreget tidligere på ugen, hvor socialdemokraterne og De Grønne i EU-Parlamentet stillede sig bag den kvindelige spanske minister Teresa Ribera til posten som EU-kommissær for klima og miljø.

Et område, som ellers ville passe både til Dan Jørgensens politiske profil og Danmarks forsøg på at være grønt foregangsland i Europa.

- Der er ikke nogen regering eller bestyrelse, der i 2024 kan leve med at have en skæv kønsbalance. Men det er endnu værre, at von der Leyen selv har gjort det til en mærkesag. Derfor får hun et troværdighedsproblem, siger Lykke Friis.

Målet kan dog blive svært at indfri. Ifølge en optælling fra Tænketanken Europa har 24 EU-lande nu indstillet deres bud på en kommissær. Heriblandt Ursula von der Leyen, der er udpeget som Kommissionsformand.

Indtil videre er 17 mænd indstillet, mens seks kvinder ud over Ursula von der Leyen ser ud til at kunne få en post.

- Von der Leyen står i den situation, at selv hvis hun får kvindelige kandidater fra de sidste lande, så vil det være en skæv EU-Kommission, hvis man ser på kønsfordelingen.

- Hun har kun én mulighed: Det er at forskyde diskussionen fra antal til, hvor tunge posterne til de kvindelige EU-kommissærer er, siger Lykke Friis.

Det sidste kan blive afgørende, fordi Ursula von der Leyens kommission skal godkendes af EU-Parlamentet, før den kan begynde arbejdet.

- Det kan ikke afvises, at parlamentet simpelthen siger, at man ikke vil kigge på navnene og ikke sende dem til høring, hvis ikke man få ændret kønsbalancen, siger Lykke Friis.

Det mest sandsynlige er dog, at EU-Parlamentet lader høringer begynde, men dermed er vejen fortsat ikke sikker for kandidaterne.

Efter valget i 2019 afviste EU-Parlamentet at godkende tre kandidater til EU-kommissærposterne. Det kan ske igen, vurderer Lykke Friis.

I høringen har Dan Jørgensen dog en stor fordel i, at han selv har siddet i EU-Parlamentet og dermed vist, at han er engageret i parlamentet og europæisk politik.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog onsdag, at Danmark i 20 år har haft kvindelige EU-kommissærer. Derfor har Danmark ifølge statsministeren længe været med til at fremme kønsbalancen.

/ritzau/

Husker du billedet af bogreolen? Her er Danmarks nye EU-kommissær