Annonce

Dansk regering kan ånde lettet op efter sneskredsvalg - for nu

- Jeg tror, vi har ført en god kampagne, og folk ønsker forandring, siger Jens-Frederik Nielsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter sneskredsvalget kan dansk regering ånde lettet op, men Grønland står overfor store forandringer, hvis den første liberale regering nogensinde får magten.

Ritzau Ritzau Jens Holt, Ritzau/ritzau/

Offentliggjort 12.03.2025 - 16:35 Sidst opdateret 12.03.2025 - 16:35

Verdens øjne har været rettet mod Grønland for at se, hvilken retning vælgerne ville stemme for tirsdag ved det, der allerede er døbt "sneskredsvalget".

Selvom valget blev en overraskelse, kan den danske regering tilsyneladende ånde lettet op, når det gælder spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed.

Det gælder dog kun foreløbigt.

For selvom totredjedele af det nye parlament Inatsisartut ønsker en nogenlunde ordnet plan for selvstændighed, er der krav om store forandringer fra den helt store vinder, partiet Demokraatit.

Partileder Jens-Frederik Nielsen var meget overasket over at få knap 30 procent af stemmerne. Han står til at blive den første socialliberale regeringschef siden 1979, hvor Grønland fik hjemmestyre.

Annonce

Hvilken vej, han vælger, vil få stor betydning for rigsfællesskabet, hvor Grønlands betydning i Arktis spiller en stor rolle internationalt for dansk indflydelse.

Jens-Frederik Nielsen skal nu forsøge at danne regering og kan grundlæggende gå to forskellige veje.

Det regeringsbærende IA fik en tilbagegang på over 15 procentpoint, mens regeringspartneren Siumut halveres. De to partier har bygget selvstyret over de seneste 40 år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Demokraatit kan gå sammen med Inuit Ataqatigiit (IA) og danne en reformregering med afsæt i moderne storby-værdier.

Det ville i Danmark svare til en koalition mellem Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance, men vil i en grønlandsk sammenhæng være nemmere og er set før.

Eller han kan danne en protestregering med selvstændighedspartiet Naleraq, hvor de kan liberalisere den udskældte fiskerilov, selvom de to partier er stærkt uenige om selvstændighed.

Under partilederdebatten sent på valgaften gav Jens-Frederik Nielsen en indikator på, at han foretrækker en regering, som går ind for at indføre selvstændighed i et moderat tempo, hvilket kunne indikere en koalition med Inuit Ataqatigiit.

- Vi er åbne for at snakke med alle partier, og det er vigtigt at søge fællesskabet. Særligt når vi ser, hvad der sker udenrigs. Nogle af de ting, vi skal blive enige om, er meget tunge, men det er vi nødt til at gå åbent til, sagde han ifølge KNR.

Det erhvervsvenlige Demokraatit har siddet i regering af flere omgange over årene, men er forholdsvis uprøvet og gik til valg på at trække visse love og fiskeripolitikken tilbage.

Desuden er partiet åben for minedrift, selvom uran bliver et biprodukt.

Netop fisk og uran var de to store emner under valget i 2021 foruden selvstændighed, men det er uvist, om partiet får magt til at trække lovene tilbage.

Annonce

Endnu ved ingen, hvilken regering der kan dannes, eller hvad den amerikanske præsident, Donald Trump, finder på.

Valget kan skabe en vis ro i formentlig fire år, men selvstændighed er en langvarig proces, og meget kan nå at ændre sig.

Foreløbigt glæder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sig over valget.

- Det er et parti, som gerne vil have mere selvstændighed, men som også har en realistisk tænkning om, hvordan man kan nå derhen. Det håber jeg da kan genstarte en god relation i rigsfællesskabet, siger Løkke.

Han understreger, at initiativet skal komme fra Grønland selv, og at landet skal være mere økonomisk selvbærende, hvilket betyder, at flere opgaver skal hjemtages end hidtil.

At finde flere indtægter til Grønland er en af de store udfordringer for valgets store vinder, som indkalder de andre partier til drøftelser om at danne regering de kommende dage.

På spørgsmålet om, hvorvidt Jens-Frederik Nielsen er forholdsvis uprøvet - og nu skal stå over for Trump - svarer Løkke, at han kender den grønlandske toppolitiker som en dygtig person.

Også de danske folketingspolitikere håber på en frisk start.

- Det giver Danmark og det danske folketing en ny chance, hvor det virkelig er vigtigt, at vi kender vores besøgelsestid, siger partileder og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Han mener, det er nødvendigt at reformere rigsfællesskabet i retning af et stærkt strategisk partnerskab, der kan vise en vej til større økonomisk selvstændighed.

Annonce

Og her må Grønland selv på banen ifølge grønlandsordfører Karsten Hønge (SF).

- Det er et frisk pust, og jeg ser muligheder for, at vi kan etablere en ny form for dialog mellem Grønland og Danmark. Vi skal se, hvad der binder sammen, mere end der kan adskille os, siger han.

/ritzau/

Demokraatit vil ændre love for fisk og uran

Demokraatit er et socialliberalt parti, som kalder sig selv erhvervsvenligt.

* Partiet er for minedrift, selvom det kan medføre udvinding af uran. Det nuværende regeringsparti Inuit Ataqatigiit indførte som noget af det første et forbud mod uran. Det kan betyde store investeringer i minedrift, og håbet er, at det kan gøre Grønland mere økonomisk selvstændigt.

* Den udskældte fiskerilov skal desuden trækkes tilbage, hvis det står til det nye store parti.

* Hvad angår tilnærmelserne fra USA, så er svaret fra den nye sandsynlige regeringsleder et klart nej. Han ser gerne et samarbejde, men USA kan glemme alt om at overtage Grønland. Han har talt i klare vendinger imod USA modsat andre partier og den danske regering.

* Partiet har som størstedelen af de grønlandske partier selvstændighed som "det endelige mål", men ønsker lavere hastighed i processen end andre. Først skal selvstyret gøres til "en succes".

* Jens-Frederik Nielsen vil have Danmark til at bidrage mere til at udvikle og modernisere blandt andet infrastrukturen i landet.

* Under valgkampen har han sørget for ikke at lægge sig for meget ud med for mange. Han har talt velfærd, herunder satsninger på uddannelse og sundhedssystemerne, hvilket har fyldt mere i Grønland end Danmark.

* Han ønsker at gøre op med de monopolagtige statslige selskaber, som fylder i Grønlands økonomi. Det gælder fiskevirksomheden Royal Greenland, supermarkedskæden Pilersuisoq og logistikfirmaet Royal Arctic Line.

/ritzau/

Sådan er mandatfordelingen i Grønlands parlament

Demokraatit blev det største parti i forbindelse med tirsdagens grønlandske valg.

Sådan fordeler de 31 mandater sig i Inatsisartut, som parlamentet hedder. Et flertal kræver altså 16 mandater.

* Demokraatit (Demokraterne): 10.

* Naleraq: 8.

* Inuit Ataqatigiit: 7.

* Siumut: 4.

* Atassut: 2.

* Qulleq: 0.

Kilde: valg.gl.

/ritzau/

Demokraatit er erhvervsvenligt og for ordnet selvstændighed

* Ideologi:

Partiet skriver, at dets "ideologiske udgangspunkt er liberalismen og den nært beslægtede socialliberalisme". Det lægger vægt på personlig frihed, det private erhvervsliv og frie markedskræfter. Det er samarbejdsparti med Liberal Alliance i Danmark.

* Økonomisk politik:

Demokraatit ønsker blandt andet det "lavest mulige niveau" af skat på arbejdsindkomst. Det ønsker også lavere selskabsskat. Det har fokus på mindre bureaukrati og en slank offentlig sektor.

* Selvstændighed:

Partiet har som størstedelen af de grønlandske partier selvstændighed som "det endelige mål" og ønsker "reelle forhandlinger med Danmark om en køreplan for selvstændighed". Men det ønsker lavere hastighed i processen end for eksempel Naleraq. Først skal selvstyret gøres til "en succes".

- Det betyder, at vi skal i gang med at hjemtage områder fra staten for på den måde at øge selvbestemmelsen, står der i principprogrammet.

* Trumps interesse:

Partiet afviser klart den amerikanske præsident Donald Trumps købstilbud:

- Lad os gøre det helt klart: Grønland er ikke til salg. Ikke i dag. Ikke i morgen. Aldrig nogensinde, skriver partiet i sit valgprogram.

Det er dog åbent for samarbejde også med USA og vil have undersøgt mulighed for "free association" med både Danmark og USA.

* Naturressourcer:

Demokraatit ønsker "langt bedre" udnyttelse af naturressourcerne. Det giver mulighed for indtægter inden for fiskeri, råstofindustri og turisme, skriver partiet. Demokraatit var i 2021 imod den såkaldte uranlov, der i praksis satte en stopper for et mineprojekt ved det uranholdige bjergplateau Kvanefjeld. Partiet har været kritiker af en omdiskuteret fiskerilov.

* Socialpolitik:

"Fuldt ud arbejdsduelige mennesker bliver hjulpet for meget" ifølge partiet, mens sociale ydelser i højere grad skal prioriteres til de svageste, står der i valgprogrammet.

* Mulige samarbejdspartnere:

Selv om partiet er borgerligt, har det mulige samarbejdspartnere også på den anden side af det politiske spektrum. Det har ifølge seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) flertalsmuligheder med for eksempel venstreorienterede IA eller Siumut og Atassut sammen. Det kan også få flertal med Naleraq.

- Der er behov for sammenhold, så vi vil gå i forhandlinger med alle, sagde formand Jens-Frederiksen Nielsen ved partilederdebat på KNR.

/ritzau/