Danskere støtter offentlig nulvækst

Måske er danskerne blevet krisebevidste som i 1982, da de så ned i den økonomiske afgrund med hjælp fra daværende finansminister Knud Heinesen (S).

Lidt flere end hver anden dansker - 50,9 procent - støtter i hvert fald offentlig nulvækst, som regeringen vil gennemføre de næste tre år. Kun godt hver tredje dansker - 36 procent - er imod. Omkring hver ottende - 13,1 procent - svarer "ved ikke".

Det viser en meningsmåling fra den borgerlige tænketank Cepos. Målingen er lavet af analyseinstituttet interresearch, som mellem den 26. februar og den 3. marts udførte webinterviews med 1041 repræsentativt udvalgte danskere.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos finder støtten til nulvækst logisk med udsigt til et offentligt underskud på 95 milliarder kroner i år.

- Danskerne kan se, at vi har store offentlige ubalancer, og at de offentlige udgifter er kommet meget højt op, siger han.

Cepos vil enten fastholde nulvækst indtil 2015 eller sænke det offentlige forbrug med 0,7 procent årligt indtil 2013, forklarer han.

- Regeringen foreslår ikke nedskæringer, men nulvækst i Danmarkshistoriens største offentlige forbrug, siger han.

Chefanalytiker Martin Madsen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er uenig. Cepos går ud fra, at nulvækst betyder samme antal offentligt ansatte, og deres løn følger den generelle lønudvikling. Det passer slet ikke, siger han.

- Ifølge Finansministeriet kræver det én procent vækst at fastholde den samme offentlige beskæftigelse pr. bruger. Da der kommer flere ældre de kommende år, vil nulvækst betyde dårligere service, siger Martin Madsen.

Desuden skal stat og kommuner spare, fordi regeringen friholder regionernes sundhedsudgifter og dyrere medicin, understreger han.

/ritzau/