Det vil vi huske fra den fire uger lange valgkamp

Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) holdt pressemøde om FE-sagen på Kastellet i København. Men Pape endte med selv - med solen i øjnene - at blive presset i sagen om Ahmed Samsam, som angiveligt har været spion for den danske efterretningstjeneste. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Moderaterne er stormet frem, Konservative er faldet fra tinderne, og Mette Frederiksen har smidt sin valgtrumf. Her er et tilbageblik på en dramatisk valgkamp.

Offentliggjort Sidst opdateret

* Statsministeren smed en bombe

Efter mere end tre år med S alene i regeringskontorerne kom Mette Frederiksen med en overraskende melding, da hun 5. oktober udskrev valget fra sin embedsbolig, Marienborg.

Socialdemokratiets førsteprioritet er ikke længere en etpartiregering, men en regering over midten.

- Det har fyldt utroligt meget i den her valgkamp. Men tilbage står spørgsmålet, om hun virkelig mener det, siger Casper Dall, som er politisk redaktør på Avisen Danmark.

Mette Frederiksen siger selv, at hun i forhold til en bred regering ser på SF, R, K og V, men hun udelukker ingen partier fra regeringsforhandlinger. Hun har også slået fast, at hun skal være statsminister for en bred regering.

* Møgsager ramte Pape

Kort efter at Søren Pape Poulsen (K) havde meldt sig som kandidat til statsministerposten, blev han ramt af en række personsager.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er kommet med flere udspil under valgkampen, blandt andet et om mere tryghed i nattelivet. Men lige meget har det hjulpet, og meningsmålingerne er stort set kun gået ned. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Møgsagerne fortsatte ind i valgkampen, hvor partiformanden også måtte undskylde for at have talt nedsættende om Grønland og blandt andet kaldt det for "Afrika på is".

Fra at have stor opbakning blandt vælgerne er partiet dalet i meningsmåling efter meningsmåling, og det er ikke lykkedes Pape at vriste sig fri af nedturen.

Casper Dall kalder det en katastrofe for Søren Pape Poulsen og siger:

- Det kalder på selvransagelse, og det vil formentlig også komme til at handle om, hvorvidt partiet skal have en ny formand.

* Spionchef udgav pludselig en bog

Godt en uge inde i valgkampen udgav den hjemsendte spionchef fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, pludselig en bog.

I bogen bliver der skabt tvivl om, hvorvidt den forhenværende forsvarsminister Trine Bramsens (S) hjemsendelse af ham og en del af ledelsen i FE var politisk motiveret.

Statsminister Mette Frederiksen ankom seks dage før valget med valgsmykket bus til Socialdemokratiets pressemøde om lønudspillet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På ganske få dage samlede der sig et politisk flertal - inklusive regeringen - om at få undersøgt sagen. Og kort efter var der også flertal for at undersøge sagen, mens der verserer en retssag.

Og dermed blev bogen ikke det vendepunkt i valgkampen, som nogle partier formentlig havde håbet på.

* Blå bloks pressemøde-flop

De seks partier i den blå familie har gennem valgkampen forsøgt at signalere sammenhold ved at holde pressemøder skulder ved skulder.

Men begge pressemøder tog en drejning, som partierne ikke havde håbet på.

- Når man går hårdt til regeringen, så kræver det jo også, at man er i stand til at signalere, at man kan lede landet. Og det er ikke faldet ud til blå bloks fordel, når de har forsøgt at lave et meget synligt sammenhold, siger den politiske redaktør.

Efter første pressemøde om mere frit valg var det blokkens uenighed om muslimsk hovedbeklædning, der stod tilbage.

Manges øjne har særligt den sidste del af valgkampen været vendt mod Lars Løkke Rasmussen, fordi han meget vel kan komme til at stå med de afgørende mandater for, hvem der bliver statsminister efter et valg. Han afviser at pege på, hvem han helst ser som statsminister. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Og da partierne i fællesskab forsøgte at lægge pres på regeringen i FE-sagen, blev Pape ufrivillig hovedperson.

På pressemødet på Kastellet blev Pape med solen i øjnene foreholdt en mulig undersøgelse af Ahmed Samsam-sagen, som er fra hans egen tid som justitsminister.

* Mere i løn

Bare seks dage før valget smed Mette Frederiksen sit trumfkort: en plan for at forbedre lønnen for de offentligt ansatte.

Partiet er kommet med syv principper og vil sætte tre milliarder kroner af til bedre løn fra 2030. Men vil ikke pege på, hvem der skal have del i pengene.

Selv om det er valgets vigtigste udspil for socialdemokraterne, lyder det fra kommentatorer, at det også kan risikere at blive et selvmål for partiet.

- Det er et spøgelse, som har gået gennem hele valgkampen, og nu gambler Mette Frederiksen og satser på, at vælgerne stempler ind i hendes tre milliarder og mere i løn, siger Casper Dall.

Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt et kort pressemøde foran sin embedsbolig Marienborg. Her udskrev hun valget, kort før støttepartiet De Radikale ville have trukket støtten til hende. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

* Kampen om midten

Valgkampens meningsmålinger fortæller to vidt forskellige historier om de to selverklærede midterpartier, De Radikale og Moderaterne.

Mens De Radikale står til at miste en hel del mandater, har Moderaterne været på himmelflugt.

Fra at have ligget under spærregrænsen har partiet i den sidste del af valgkampen i flere målinger været det tredjestørste parti.

Formanden Lars Løkke Rasmussen har også spøget i kulissen som en potentiel fjerde statsministerkandidat og vil ikke afsløre, hvem han vil pege på.

/ritzau/

Citater fra valgkampen

- Tiden er til at afprøve en ny regeringsform i Danmark. Det vil vi gerne stille os i spidsen i for, sagde Mette Frederiksen (S) om ønsket om en bred regering, da hun udskrev valget.

- Undskyld til Grønland og grønlænderne, fordi jeg sagde noget meget firkantet. Det burde jeg ikke havde gjort, sagde Søren Pape Poulsen (K) i en tv-debat.

- Jeg synes, at det er lige frisk nok, at Lars Løkke både vil bestemme, hvem der skal være landets statsminister - uden at melde sig selv som statsministerkandidat - og oven i det nu også vil definere, hvem medlemmerne af andre partier skal have som deres formand, sagde Mette Frederiksen, fordi Lars Løkke Rasmussen syntes, at det ville være lettere at pege på Socialdemokratiet, hvis ikke hun var formand.

-  Vi peger på Mette Frederiksen som statsminister, hvis hun kan samle en bred regering. Allerhelst med røde og blå, sagde Sofie Carsten Nielsen (R)  på et pressemøde efter at valget – som partiet selv havde presset på for - var udskrevet.

- Vi peger på noget og ikke på nogen. Det helt afgørende er, hvad den her regering skal lave, svarede Lars Løkke Rasmussen (M), da han blev spurgt om, hvem han vil pege på som statsminister.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu