Efter Birthe Rønn-exit: 285 statsløse er blevet danskere

Siden Danmark begyndte at efterleve de FN-konventioner, der fældede Birthe Rønn Hornbech, har knap 285 statsløse benyttet sig af konventionerne til at få statsborgerskab, skriver Politiken.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er to år siden, at det blev afsløret, at regeringen i årevis havde brudt FN-konventioner ved ikke at lade statsløse unge, der er født i Danmark, få statsborgerskab uden om de normale kriterier.

Den daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) blev fyret, og mens den såkaldte Statsløsekommission i disse uger arbejder på at opklare miseren, ligger der nu tørre tal på, hvad afsløringen af konventionsbruddet har betydet.

Af en ny opgørelse fra justitsminister Morten Bødskov (S) - foranlediget af Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe - fremgår det, at 285 statsløse siden har fået dansk statsborgerskab ved at benytte sig af de pågældende to FN-konventioner.

Ifølge Christian Langballe er det 285 for mange.

- Vi har jo hele tiden haft den holdning, at de statsløse ligesom alle mulige andre skulle stille sig i køen og tage de prøver, som alle mulige andre gør, siger han til Politiken.

- Vi synes, det er urimeligt, at der er nogle, der er fuldstændig undtaget (fra de normale ansøgningskriterier, red.), tilføjer DF-ordføreren.

Kogt ned handler statsløsesagen om, at Integrationsministeriet i februar 2008 blev klar over, at man administrerede i lodret strid med to FN-konventioner i behandlingen af statsløses rettigheder.

Derved fik stribevis af statsløse afslag på dansk indfødsret, som de ellers havde ret til.

Men selvom embedsværket i august 2008 gjorde Birthe Rønn Hornbech opmærksom på problemet, så fortsatte den forkerte administration frem til 2010 - uden at Folketinget blev informeret.

Birthe Rønn Hornbech valgte i stedet at iværksætte en undersøgelse af, hvad de andre nordiske lande foretog sig - en undersøgelse der sneglede sig af sted hen over årene, og som aldrig førte frem til nogen konklusion.

Som følge af sagen trådte hun tilbage fra posten som integrationsministeren 8. marts 2011.

/ritzau/