Efter en stille valgkamp skal slaget om forsvarsforbeholdet nu stå

Den 6. marts tonede en række partiledere anført af statsminister Mette Frederiksen (S) frem på skærmen og meddelte, at danskerne 1. juni skulle stemme om EU-forsvarsforbeholdets fremtid.

Partier på ja- og nej-siden har siden plæderet for hver deres holdning til Danmarks fremtidige rolle i EU's forsvarssamarbejde.

Danskerne skal til urnerne, og i den anledning er det tid til en række centrale nedslag om valgkampen, afstemningen og fremtiden.

* Mulig storsejr på vej til ja-siden:

I analyseinstituttet Voxmeters afsluttende måling for Ritzau sagde 48,2 procent af de adspurgte, at de vil stemme ja, mens 30,7 vil stemme nej. 21,1 procent var uafklarede.

Det samme er billedet hos en række andre målingsinstitutter.

Ja-partierne har altså gode kort på hånden, selv om tidligere folkeafstemninger ofte er blevet tættere end forventet. Andre faktorer kan dog også spille ind.

For eksempel er det et åbent spørgsmål, hvor stor valgdeltagelsen bliver.

I alt er cirka 4,3 millioner mennesker i Danmark stemmeberettigede ved afstemningen. 442.271 personer - svarende til cirka ti procent - er førstegangsvælgere.

* En stille valgkamp har været en fordel for dem, der vil af med forbeholdet:

Det har ikke været en valgkamp med samme tryk på som til folketings- og kommunalvalgene.

Nej, faktisk mener Robert Klemmensen, valgforsker på Syddansk Universitet, at den har været "ikkeeksisterende".

Rent strategisk har det været en fordel for ja-partierne, fordi det i bund og grund har handlet om ikke at komme til at sige noget, der skræmmer vælgerne væk, mener han.

Blandt andet har partierne formentlig lært af erfaringen fra den mere aggressive kampagne i 2015, hvor der blev stemt om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning - det endte som bekendt med et nej.

Klemmensen mener, det vil være en "kæmpe, kæmpe overraskelse", hvis det bliver et nej i dag.

- Det eneste, der kan gå galt for ja-siden, er, hvis folk beslutter sig for ikke at stemme. Men så skal der være helt enormt mange ja-sigere, der vælger at blive væk, siger han.

* Den danske folkeafstemning er ikke en stor ting i andre lande - men lidt fylder den:

Selv om mange af de politikere, der anbefaler et ja, har betonet signalværdien til andre lande i at deltage helt og fuldt i EU-forsvarssamarbejdet, er det ikke en afstemning, der kommer til at ramme forsiderne i udenlandske medier.

Det vurderer Rasmus Brun Pedersen, lektor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i dansk og international sikkerhedspolitik.

- Det er en mindre ting, og større er Danmark ikke, siger han.

Brun Pedersen påpeger samtidig, at i hvert fald regeringsspidserne i lande som Frankrig og Tyskland vil følge interesseret med.

- Dels har vi noget operationel erfaring, og dels står vi på koblingen til Nato, som de finder vigtig, siger han.

- Man kan sige, at der ikke er nogen modstandere af det. Det vil blive hilst velkommen, siger han.

* Siger vælgerne ja, skal politikerne afgøre, hvad Danmark vil deltage i:

Selv om det bliver til et ja ved onsdagens afstemning, ryger forbeholdet ikke væk med det samme.

Det kræver en fintælling af resultatet og en underskrift fra dronning Margrethe. Dernæst skal de øvrige EU-lande underrettes, og når det er sket, er forbeholdet afskaffet.

Straks mere spændende bliver det kort efter den formelle proces, for her skal Folketinget tage stilling til de forskellige dele af forsvarssamarbejdet i EU.

Det gælder blandt andet, hvilke - hvis nogle - militære operationer Danmark vil tilslutte sig, om vi skal være en del af Pesco-samarbejdet, og om vi skal være med i Det Europæiske Forsvarsagentur.

/ritzau/

Bliver det også et stort ja i Aarhus? De sidste stemmer i slaget om forsvarsforbeholdet er ved at blive talt op