En dansk generalsekretær kan åbne uformelle døre i diplomatiet

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), er ikke kandidat til noget som helst, siger hun selv.

Uden at give nogle garantier afviser hun gang på gang en fremtid som Nato-generalsekretær. Men rygterne vil ikke dø.

Skulle de vise sig sande, kan det få konsekvenser for den videre politiske ledelse af landet, men givetvis også nogle fordele for Danmark i det internationale diplomati.

Læs mere her:

* Vil det gavne Danmark at få en dansker som generalsekretær i Nato?

Ifølge centerleder for militærstudier ved Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen kan man både svare ja og nej på det spørgsmål.

Som generalsekretær skal man repræsentere alle landene i Nato, og man kan ikke have særlige mærkesager, der gavner Danmark.

Men der kan alligevel være nogle uformelle fordele.

- Som generalsekretær har man sit eget kabinet - et slags sekretariat. Det stiller ens hjemland til rådighed, og det betyder, at der kommer en dansk enhed centralt placeret i Nato.

- Det gør det jo selvfølgelig en smule mere interessant at tale med alle andre danske diplomater. På den baggrund kan der være nogle uformelle døre, der bliver åbnet for danske diplomater, vurderer han.

* Hvad afgør, om Mette Frederiksen kan få posten?

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen er det kombinationen af politik, erfaring og personlighed.

- Det kræver, at man har været forsvars- eller udenrigsminister, og i stigende grad ser vi også, at statsministre er dem, der får den type rolle. Det skyldes, at de skal hjælpe landene med at træffe fælles beslutninger om krig og fred, siger hun.

Udnævnelsen af topposter i den kaliber er samtidig en international politisk kabale.

- Der er stort overlap mellem landene i EU og Nato. De skal også fordele topposter i EU. Der er valg til EU-Parlamentet til juni næste år, hvor der skal udpeges en kommissionsformand og en udenrigsrepræsentant, siger Rebecca Adler-Nissen.

Der skal være enighed mellem alle landene i Nato om den nye generalsekretær. Men især skal kandidaten have grønt lys fra USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, vurder professoren.

Eftersom alle generalsekretærer indtil nu har været mænd, kan det også være en fordel, at Mette Frederiksen er kvinde.

* Hvad skal der i så fald blive af SVM-regeringen?

Hvis Nato-rygterne taler sandt, skal Danmark have ny statsminister, og mest sandsynligt er det ifølge politiske iagttagere, at finansminister Nicolai Wammen (S) i så fald overtager.

Wammen ses som en naturlig nummer to i Socialdemokratiet.

Men sagen bliver ikke lukket med udpegelsen af en ny S-formand og regeringsleder.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har i ret klare vendinger udtalt, at Mette Frederiksen har sat sin person ind på det brede regeringsprojekt.

Derfor kan der opstå krise for SVM-regeringen, som i forvejen er i modvind, mener politisk kommentator Hans Engell.

- Det vil efter min opfattelse være en betydelig svækkelse, siger han.

Mette Frederiksen er en stærk lederfigur, en markant stemmesluger og en politisk strateg og taler, som vel kun matches af Løkke, siger Engell.

Ministerposterne vil ryge op til overvejelse, forudser han - i den hypotetiske situation:

- Diskussionen om finansministerposten kan komme i spil igen. Jakob Ellemann-Jensen (V) forlangte faktisk under regeringsforhandlingerne på Marienborg at få finansministerposten. Han fik klart nej.

At Ellemann med sin vicestatsministertitel skulle være i spil som ny statsminister i tilfælde af Mette Frederiksens farvel, anser Engell for fuldstændig udelukket.

- Det er en tom titel, siger han.

/ritzau/

Så er den pot ude - eller?