En gammel kæmpe fylder rundt

sakskøbing - Vi havde jo ingenting, da jeg begyndte. Ikke andet end vore hænder, en hånddreven kran, en donkraft og en talje, fortæller Svend Erik Peerson.

Han voksede op på faderen Marius Peersons redningsstation Zonen i Maribo og blev ansat samme sted som 16-årig ungredder i 1934.

- Og der var ingen gadenavne og husnumre. Når vi blev kaldt ud om natten, måtte vi bede folk om at tænde lyset eller komme ud med en lygte.

- Men til gengæld så havde vi telefoncentraler i alle byerne. Og det var gerne derfra, man ringede, og dér vidste man, hvor folk boede.

Det blev til et langt liv i både Falck og Zonen og som respekteret brandinspektør i både Maribo og Sakskøbing og hans erindringer på tærskelen til tirsdagens 90-årsdag er som en righoldig skat.

Og hvadenten der skulle transporteres giraffer til Knuthenborg, fanges slanger i Soesmarke eller kæmpes med ildebrande af uhørt omfang - som dengang 10.000 kvadratmeter lagerhal hos Balling-Engelsen i Maribo gik op i flammer ved en eksplosionsagtig brand - kan han fortælle, at bagefter mødtes folkene, så hinanden i øjnene og sagde til hinanden: - Vi gjorde hvad vi kunne.

Det gjaldt også den gang i Soesmarke, da de måtte ringe tre gange fra centralen for at bede om flere ambulancer efter et frontalt sammenstød på motortrafikvejen. For det viste sig lidt efter lidt, at der var seks dræbte, og redningsfolkene kom gående tilbage med to børn i favnen.

- Men jeg har aldrig kunne forlige mig med, når det var børn, det gik ud over, siger han.

Så var det anderledes, da en fransk tankvogn væltede med 12.000 liter ved den gamle brugs i Guldborg - det er den lange ejendom tæt ved broen, hvor der i dag er boliger - og dækslerne gik i stykker, og det viste sig at være rødvin, der var i tankene.

- Da var det et spørgsmål for alle på egnen om at have spande nok, husker han.

Posten som brandinspektør kombineret med venskab med den navnkundige Sakskøbing-politimand Pantmann Hansen førte til et alsidigt samarbejde med politiet.

- Pantmann vejede sine 156 kilo, og jeg fik skyld for at være en af de stærkeste i byen. Normalt kunne han klare alle problemer blot ved at vise sig, men når der var slagsmål på Landsbyen i Søndergade, kunne han finde på at tage mig med, når det skulle stoppes.

Svend Erik Peerson var gift med Tove, som han kendte fra skolen, og som blev telefonpasser, da han åbnede redningsstation i Sakskøbing i 1944.

Sammen fik de fire sønner, hvoraf de tre fortsatte hos Falck og dermed blev redningsfolk i tredje generation.

I dag er han enkemand og nået til oldebarn nummer otte, som bor i Californien og netop er meldt uden for fare under de sidste dages omfattende brande.

Fødselsdagen markeres i festsalen i Apotekervænget, hvor Svend Erik Peerson tager imod venner og bekendte fra klokken 11 til 14.

Den dag vi fangede Tårsrøveren, stod betjent Jonassen og jeg på lur med vore pistoler bag et træ i udkanten af Rosnæs-skoven, mens to andre betjente jagede ham frem mod os, husker Svend Erik Peerson.Foto: Peter Foersom