Et historisk fragmenteret folketing kan udfordre en blå regering

Da den tidligere DF-profil Peter Skaarup torsdag meldte sig ind i Danmarksdemokraterne sikrede han, at 14 ud af 15 opstillingsberettigede partier nu er repræsenteret i Folketinget.

Læg dertil, at 13 folketingsmedlemmer er løsgængere, og du har en "unik høj fragmentering" af dansk politik.

Sådan lyder vurderingen fra Flemming Juul Christiansen, lektor i politik og forvaltning på Roskilde Universitet. Han forsker i politiske partier, Folketing og regering samt dansk politisk historie.

Men er det et problem eller ej? Lektoren mener, at det afhænger af situationen efter et valg.

Han tager de historiske briller på:

- Det, der har gjort statskundskaben bekymret for fragmenteringen, har været, at nogle lande har haft mange partier af en vis størrelse i parlamentet, og at det derfor har været svært at regere landet.

- Frankrig før 1958 (da den nuværende forfatning trådte i kraft, red.) havde et meget fragmenteret partisystem, ligesom man har haft det i Italien.

I den nuværende danske parlamentariske situation er det ikke nødvendigvis noget stort problem med mange mindre partier og løsgængere, mener Flemming Juul Christiansen. Men det kan det blive.

S-regeringen sidder solidt på mandater fra tre større partier i form af SF, De Radikale og Enhedslisten. Og regeringen kan mønstre flertal til at gennemføre politik uden de mindre venstrefløjspartier, Alternativet og Frie Grønne.

Men de mange mindre borgerlige partier kan blive vanskelige at navigere i for en eventuel blå regering, hvis valget tipper i deres retning.

- Hvis fragmenteringen havde fundet sted på regeringssiden, ville det skabe større uro end i den nuværende situation, hvor det sker på oppositionssiden, siger Flemming Juul Christiansen.

En mulig omend hypotetisk situation vil være, at en regering med eksempelvis Venstre og De Konservative skal finde 90 mandater til at få gennemført borgerlig politik blandt en lang liste af partier. Heriblandt Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Moderaterne, hvis altså ikke aftalerne skal indgås hen over midten.

- Man kan godt bruge et fragmenteret grundlag til at danne regering på. Men ikke til særlig meget når det kommer til at gennemføre politik.

Flemming Juul Christiansen påpeger dog, at der ofte sker en "indoptagelse" af den politiske forligssituation, når nye partier kommer på Christiansborg.

Altså at de omstiller sig til at gå på kompromis og indgå politiske aftaler, hvilket blandt andre Danmarksdemokraternes leder, Inger Støjberg, har sagt, at hun vil.

Det kan muligvis gøre det lidt nemmere.

- Men hvis der kommer en situation, hvor den side, der skal danne regering, er stærkt fragmenteret, betyder det, at den ikke er i stand til at bruge sit parlamentariske grundlag til at indgå særlig mange politiske aftaler.

- Selv om jeg siger, at der sker en indoptagelse fra de nye partier, er det klart, at jo mere fragmenteret, det bliver, jo vanskeligere er det at få alle ind i noget, der holder, siger Flemming Juul Christiansen.

/ritzau/