EU's lovgivning har indvirkning på både stort og småt i din hverdag

9. juni er der valg til Europa-Parlamentet i Danmark, hvor de 15 kandidater, der skal have en plads i parlamentet de næste fem år, skal vælges.

Parlamentarikerne har blandt andet til opgave at behandle den lovgivning, der vedtages i EU, og som påvirker alle 27 medlemslande.

Det er store emner som regulering af techgiganter og arbejdskraftens frie bevægelighed, men også når der skal papsugerør i juicebrikken frem for ét af plastik.

* Hvor stor en del af lovgivningen i Danmark påvirkes af beslutninger i EU?

Ifølge en analyse fra Tænketanken Europa implementerede 12 procent af de danske love EU-direktiver i perioden 2016-2022, mens vedtagede EU-forordninger i samme periode blev indbygget i 54 procent af dansk lov i samme periode.

Forordninger og direktiver er de mest almindelig former for EU-lovgivning, og begge dele skal følges af EU's medlemslande.

Forordninger gælder direkte, fra de vedtages i EU, mens direktiver skal snittes til i den nationale lovgivning.

Opgørelsen er behæftet med usikkerhed og siger ikke noget om EU's "kvalitative påvirkning" af dansk lovgivning.

Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Københavns Universitet, har forsket i EU's indvirkning på national lovgivning. Hun slår også fast, at det er svært at sætte en procentsats på.

- Den fortsat ubekendte er, hvor meget forordningerne betyder for vores politiske råderum, og hvordan borgere, virksomheder og myndigheder er bundet af dem.

- Det er ikke nemt at indfange med procentmål. Men man kan sige, at de giver en indikation af, at EU-lovgivningen fylder meget.

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen kan man godt have et billede af, at love og regler fra EU kommer oven fra og påvirker vores nationale love. Men både ministre og parlamentarikere er med til at udforme lovgivningen.

- Når loven skal implementeres nationalt, er der også god mulighed for at dreje det i en national retning, siger hun.

* Hvor er indflydelsen fra EU-systemet størst?

Ifølge analysen fra Tænketanken Europa er det især inden for landbrug, miljø og klima, det indre marked og forbrugerpolitik.

Hos Forbrugerrådet Tænk fortæller chefkonsulent Vagn Jelsøe, at man har en rettesnor om, at i omegnen af 80 procent af lovgivningen på forbrugerområdet kommer fra EU.

- Noget af den oprindelige modstand mod EU handlede om, at EU ville forhindre Danmark i at have en god lovgivning og forbrugerbeskyttelse. Men hen over årene er der faktisk sket det modsatte.

- Hovedparten af den forbrugerbeskyttelse, vi har fået i Danmark hen over de seneste 30 år, er kommet, fordi man kræver det fra EU, siger han.

Konkrete eksempler er passagerrettigheder ved aflyste eller forsinkede fly og tog, 14 dages fortrydelsesret ved nethandel og to års reklamationsret.

I de fleste tilfælde er EU's lovgivning til gavn for forbrugerne frem for det modsatte, vurderer Vagn Jelsøe.

* Kan danske politikere sige nej tak til lovgivning fra EU?

Som udgangspunkt er svaret nej. Og indimellem vedtager EU lovgivning, som den danske regering er imod.

Det gjaldt eksempelvis et meget omdiskuteret direktiv om mindsteløn fra 2022. Det strider mod den danske model, hvor politikerne så vidt muligt blander sig uden om løndannelsen.

I dette tilfælde forsøger Danmark og Sverige at få annulleret direktivet ved EU-Domstolen. Processen kan tage op til to år og er ikke afsluttet endnu.

Heller ikke al lovgivning er populær for eksempel hos store og små virksomheder.

Når alle danske arbejdspladser fra 1. juli skal registrere de ansattes arbejdstid fra dag til dag, så er det en beslutning, der stammer fra et EU-direktiv.

Det skal beskytte arbejdstagernes rettigheder. Men det skaber besvær for en del af virksomhederne, som indtil nu ikke har bogført arbejdstiden.

- En bøvlet regel, som ingen har bedt om, har Brian Mikkelsen, direktør i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, for nylig skrevet på LinkedIn.

På nogle områder som eksempelvis migration er Danmark ikke omfattet af EU's lovgivning, fordi vi har et retsforhold.

Forbeholdet betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU’s samarbejde om blandt andet udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi.

/ritzau/

Minister med godt nyt om dansk økonomi