FAKTA: Blasfemiparagraffen blev afskaffet efter 334 år
I 2017 afskaffede politikerne blasfemiparagraffen. Nu kan koranafbrændinger bringe den i spil igen.
Koranafbrændinger har bragt Danmark i et udenrigspolitisk dilemma.
Det har fået politikerne til at lede efter et juridisk værktøj, som kan nedskalere situationen.
Derfor er den såkaldte blasfemiparagraf, der blev afskaffet i 2017, mandag blevet bragt i spil af justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Få her et overblik over den omstridte paragraf:
* Blasfemiparagraffen stammede fra 1683 som en del af Danske Lov. Den blev lavet for at beskytte Gud, fordi det var derfra, kongen hentede sin legitimitet. Den lød:
* "Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder".
* Danske dommere blev yderst sjældent præsenteret for straffesager om blasfemi.
* Sidste gang, der faldt dom efter blasfemiparagraffen, var i 1938, hvor personer fra det nazistiske miljø i Danmark delte antisemitiske løbesedler ud.
* I 1971 blev to programchefer i Danmarks Radio tiltalt for blasfemi, efter at sangerinden Trille i tv havde sunget visen "Øjet" med tekst af Jesper Jensen. Retten i Gladsaxe frifandt de to programchefer.
* Der har været rejst flere tiltaler, der er blevet afvist af anklagemyndigheden. Det drejer sig blandt andet om en anmeldelse mod Jyllands-Posten for Muhammedtegningerne og mindst 11 andre sager.
* I begyndelsen af 2017 blev en nordjysk mand sigtet efter paragraffen, fordi han offentliggjorde en video på det sociale medie Facebook, hvor han brænder Koranen af. Afskaffelsen af paragraffen fik dog statsadvokaten til at aflyse straffesagen.
* Blasfemiparagraffen var tidligere forsøgt afskaffet. I 1973 forsøgte Anker Jørgensens socialdemokratiske regering. Fra 2004 var der flere forsøg fra partier uden for regeringen.
* I juni 2017 blev blasfemiparagraffen afskaffet. Det var et næsten enigt Folketing, der stemte for afskaffelsen. Kun Socialdemokratiet stemte imod.
* I april 2017 - få måneder inden afskaffelsen - vurderede Politiets Efterretningstjeneste (PET), at en afskaffelse ville kunne øge trusselsbilledet i Danmark. Det lød således i et Folketingssvar:
*"PET’s Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at en ophævelse af straffelovens paragraf 140 om blasfemi vil kunne have sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark, herunder bidrage til at skærpe trusselsbilledet i forhold til Danmark og danske interesser i udlandet. Konsekvenserne vil blandt andet afhænge af om og i hvilket omfang medier og meningsdannere i Danmark og i udlandet knytter en ophævelse sammen med forhold, der kan udnyttes til at skabe negativ opmærksomhed om Danmark, samt i hvilket omfang sådanne forhold udnyttes i militant islamistisk propaganda."
* Andre lande som Norge, Island og Holland havde før Danmark også ophævet landenes lignende blasfemilovgivninger. En undersøgelse fra Justitsministeriet i 2017 viste, at det ikke havde ført til en øget trussel i de pågældende lande på daværende tidspunkt.
Kilder: Straffeloven, Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Strafferådet.
/ritzau/
Seneste artikler
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Kai og Nanna fik overrakt hæfter til kronprinsens chauffør
Kronprinsen på broen
Kronprinsen til stor brofest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen