FAKTA: Forsvarsforbeholdet er et af fire danske EU-forbehold

1. juni skal danskerne stemme om forsvarsforbeholdet. Det var en del af den aftale med EU om medlemskab med forbehold, der gjorde det muligt for Danmark at indtræde i unionen.

Onsdag blev lovforslaget, der skal danne rammen om folkeafstemningen, offentliggjort.

Danmark har et helt særligt forhold til EU. Se her hvorfor og hvordan:

* 2. juni 1992 stemmer danskerne nej til Maastricht-traktaten, der skal omdanne Det Europæiske Fællesskab (EF) til Den Europæiske Union (EU).

* Samme år i december forhandler den danske regering på et EF-topmøde i Edinburgh sig frem til betingelserne i en mulig særaftale.

* 18. maj 1993 stemmer danskerne ja til Edinburghaftalen og godkender dermed Maastrichttraktaten med fire forbehold: euroen, det fælles forsvar, retssamarbejdet og unionsborgerskab.

* Euroforbeholdet:

I Danmark betaler vi med danske kroner, og Nationalbanken bestemmer Danmarks pengepolitik.

Det vil sige, vi har ikke udskiftet vores mønter og sedler med euro, og det er formelt ikke Den Europæiske Centralbank, som direkte fastsætter den danske rente eller kronens kurs.

Den 28. september 2000 stemte danskerne ved en folkeafstemning nej til at lade euroen erstatte kronen.

* Forsvarsforbeholdet:

Danmark stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder. Danmark er derfor heller ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet.

Den 1. juni skal der stemmes om at fjerne forbeholdet. Her vil danskerne blive spurgt:

- Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?

* Retsforbeholdet:

Danmark deltager ikke i dele af det retlige samarbejde. Det betyder, at Danmark er undtaget regler om blandt andet asyl- og civilret.

Den 3. december 2015 stemte danskerne ved en folkeafstemning nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

* Unionsborgerskabet:

Det danske forbehold om unionsborgerskabet er i dag uden indhold, da det gælder for alle lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab, og det træder ikke i stedet for dette.

Kilder: Eu.dk og Ritzau.

/ritzau/

I min optik er det ren folkeforførelse, når man manipulerer det spørgsmål, som danskerne skal tage stilling til