FAKTA: Proces med at afskaffe forsvarsforbehold vil tage uger

En afskaffelse af det danske forsvarsforbehold vil gælde, fra den dag hvor EU-lande bliver underrettet om det.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det tyder på, at et klart flertal af borgerne har stemt ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU. Men der kommer i hvert fald til at gå nogle uger, før det er endeligt afskaffet.

For der er nogle formelle skridt, der først skal tages, selv om Danmark har ret til at ophæve forsvarsforbeholdet til enhver tid uden grønt lys fra de øvrige EU-lande.

Her følger fakta over de forskellige skridt på vejen, efter at der er stemt ja til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet:

* Det formelle:

Selv ved et klart ja skal resultatet stadig fintælles, og det skal sikres, at alt ved folkeafstemningen er forløbet retmæssigt. Det står Indenrigsministeriet for.

Derefter skal loven underskrives af dronning Margrethe, før den kan offentliggøres i Lovtidende. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Når det er klaret, får EU's medlemslande og EU's institutioner en formel underretning om beslutningen.

Oplysningerne skal være i skriftlig form, og det vil være vigtigt, at Danmark informerer de øvrige medlemslande samtidigt ved et formelt brev, som er stilet til medlemslandene i fællesskab.

Afskaffelsen gælder, fra den dag hvor underretningen af medlemslande finder sted. EU skal ikke godkende beslutningen, da den udelukkende ligger hos Danmark.

I dag kan den danske minister allerede sidde med ved bordet, når det i EU-regi handler om forsvaret, men kan ikke deltage fuldt ud.

Men efter underretningen til medlemslandene kan Danmark være med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet ved ministermøder i EU.

Hele processen med at afskaffe forbeholdet helt vil tage i hvert fald nogle uger.

Først derefter skal Folketinget tage stilling til, hvilke dele af samarbejdet på området som Danmark skal deltage i.

* Den danske deltagelse:

I den følgende proces skal Folketinget tage stilling til flere dele af forsvarssamarbejdet i EU.

Det handler om, hvilke militære operationer Danmark eventuelt vil tilslutte sig.

Det skal også besluttes, om Danmark vil være med i Pesco-samarbejdet - og i så fald hvilke dele af det. Det handler om, at de europæiske lande arbejder tættere sammen om forsvarspolitik og udvikling af militær teknologi.

Danmark er i dag heller ikke med i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Også her skal der tages stilling til, om det skal ændres. Folketinget står med beslutningen på de tre områder.

Der ligger umiddelbart ikke en klar plan for, hvordan det danske engagement skal være, da dansk deltagelse på forskellige områder kræver flertal i Folketinget.

Dermed er det svært at sige, hvornår Danmark efter en eventuel afskaffelse af forbeholdet for eksempel kan deltage i EU's militære missioner.

Det næste programsatte EU-møde om forsvar, hvor Danmarks forsvarsminister for første gang vil kunne være med til at træffe beslutninger, finder efter planen sted 15. november.

Men programmet bliver ofte ændret løbende, og der kan også sagtens komme uformelle møder på forsvarsområdet inden da.

Kilder: Udenrigsministeriet, Folketingets EU-Oplysning, Europa-Kommissionen og Diis-forsker Christine Nissen.

/ritzau/