FAKTA: Regeringen vil genindføre håndværkerfradrag og styrke PET

Økonomiminister Stephanie Lose (V), finansminister Nicolai Wammen (S) samt uddannelses- og forskningsminister og fungerende kulturminister Christina Egelund (M) præsenterede fredag regeringens finanslovsudspil. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Forhandlingsreserven er på 500 millioner kroner, og regeringen vil genindføre det såkaldte håndværkerfradrag.

Offentliggjort Sidst opdateret

SVM-regeringen har fredag fremlagt sit udspil til finansloven for næste år på et pressemøde i Finansministeriet.

Her er nogle af de vigtigste nedslag i udspillet:

* Det såkaldte håndværkerfradrag skal tilbage. I udspillet sætter regeringen en ramme på 400 millioner kroner af årligt fra 2025 til 2028 til at forbedre ordningen.

300 millioner kroner årligt skal gå til håndværkerfradraget, som blev afskaffet i 2021 af den daværende S-regering, og som borgere kan bruge til blandt andet energirenovering. Fradraget lå i 2021 på 12.500 kroner årligt.

100 millioner kroner årligt skal gå til servicefradraget, som allerede eksisterer i dag, og som borgerne kan bruge til for eksempel at få fradrag for at få pudset vinduer og gjort rent. Fradraget er i år på 11.900 kroner.

* Regeringen lægger op til, at der bliver en forhandlingsreserve på 500 millioner kroner i finansloven. Forhandlingsreserven er den ramme, som regeringen giver de øvrige partier for at imødekomme deres ønsker til finansloven.

I finansloven for i år afsatte regeringen også 500 millioner kroner i reserve i udspillet, men da finansloven lå klar med 11 partier bag, var reserven steget til knap en milliard kroner.

* 1000 årsværk skal væk i den statslige administration næste år. Der skal skæres en masse årsværk i ministerierne ifølge regeringens udspil. Topscorer er Forsvarsministeriet, hvor 150 årsværk skal væk, mens Skatteministeriet skal af med 128 årsværk.

I bunden ligger Økonomiministeriet med to færre årsværk.

* Regeringen vil afsætte 1,7 milliarder kroner i 2025 til den grønne trepart og andre grønne prioriteringer, som for eksempel klimatilpasning.

I 2026 til 2028 vil regeringen afsætte yderligere 900 millioner kroner årligt til samme ramme.

Den grønne trepart blev indgået i juni og er et "langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen". Aftalen er ikke vedtaget i Folketinget endnu.

* Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal styrkes. Regeringen vil i udspillet afsætte cirka 790 millioner kroner fra 2025 til 2027 til at "sikre en markant styrkelse" af efterretningstjenesten.

Der afsættes samlet cirka to milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden i 2025.

Derudover er der afsat en årlig ramme på 500 millioner kroner til "tryghed" fra 2025 til 2028. Det fremgår ikke af udspillet, hvad de penge skal bruges til.

Kilde: Finansministeriet.

/ritzau/